Tips til (forældre) til ulvetimen

1 Kom ned i gear

Nogle børn kravler på væggene i ulvetimen, mens andre børn nærmest går ind i sig selv. Der er så mange forskellige adfærdsmønstre, men at få ro på nervebanerne er altid godt. Det er virkelig fantastisk, hvis man har mulighed for at hive 10 minutter ud inden aftensmaden – og så må man altså godt lade maden stå på bordet og blive kølet lidt af. De 10 minutters tid kan man bruge sammen med barnet. Læse en bog, lægge et puslespil, sætte sig ned og være med i legen. Så skaber vi en nærværende og glidende overgang fra leg til middagsmad. Samtidig kommer de ned i gear, og de kan måske for første gang i løbet af den lange dag virkelig mærke efter.

2 Skru ned for dine forventninger

Vi er nødt til at tage udgangspunkt i, hvor vi er, og så starte stille og roligt. Det er altså helt ok, at vi nogle gange siger: ”I aften bliver det havregryn” – det er der jo ingen, der tager skade af. At skulle stå i flere timer med madlavning på en hverdag, fordi man gerne vil – men egentlig ikke har overskuddet til det – det holder ikke. Det ligger meget inde i os selv at vi gerne vil præstere, og de forventninger er vi simpelthen nødt til at skrue ned for. Vi skal ikke forsøge at bestige Mount Everest hver aften, hvis det er er fuldstændig umuligt. Og med de mange muligheder for at handle måltidskasser med næsten færdig mad på nettet, kan vi spare tid på den måde og måske få mere ro på.

3 Brug køkkenet som legeplads

Det er så hyggeligt at fornemme og høre børn i det rum, vi er i. Find ud af, hvor interesseren hos dit barn er lige nu og her, og bring det med ud i køkkenet. Lego, Barbiedukker – alt rodet skal med ud i køkkenet. Jo mere vi kan få vores børn ud i køkkenet og samles omring maden - både før, under og efter måltidet – jo hyggeligere er det. Så vil vores børn associere måltidet med noget dejligt og noget hjemligt. De dufter den mad, der bliver tilberedt, og allerede her skabes der en eksplosion af sanser. Barnet leger og hygger sig i selskab med en dejlig duft af mad. Og I kan som forældre stå på sidelinjen og være med i legen.

4 Mærk efter – også hos dig selv

Det er jo ikke kun børnene, der er trætte efter en lang dag. Vi forældre kan også have dage, hvor vi er helt rundtossede efter en lang og travl dag på arbejdet. Er vi i den tilstand, så er det helt fint, at give os selv lov til bare at være til stede i det. Vi skal ikke have dårlig samvittighed, fordi vi havde planlagt noget andet oppe i hovedet – eller fordi de andre mødre og fædre sikkert disker op med det helt store måltid hver dag (hvilket de i øvrigt heller ikke gør). Vores børn vil hellere have en ærlig, nærværende og træt forælder end en forælder, der skal præstere uden egentlig at have overskud til det.

5 Planlægning, men med måde

Planlægning fungerer for de fleste. Særligt hvis man er enlig forælder eller bare meget alene med sit barn, giver det en ro, når man ved, hvad der skal ske i morgen og i overmorgen. Det er økonomisk bæredygtigt, vi mindsker madspild og man kan også planlægge barnets aktiviteter og hjælp i køkkenet. Ved man, at onsdag er en ”nem” dag, så vil det være oplagt at barnet hjælper til med at hakke grøntsager eller dække bord osv. Men! Planlægning kan også være utopi, for selv planlægning kan vi glemme. Livet kan komme i vejen, og det var jo ikke en del af planen. Så vi skal huske, at det ikke skal give os dårlig samvittighed, hvis torsdag ikke blev den torsdag, der stod på papiret – det er jo langt fra meningen med en planlægning.