Hvorfor nægter vores datter at smide bleen?
Faktaboks
Margrethe Brun Hansen er uddannet pædagog og cand.psych. Hendes speciale er børnepsykologi og familierådgivning. Hun har i 2005 startet egen virksomhed som psykologisk konsulent for daginstitutioner, hvor hun rådgiver både pædagoger og forældre.
Spørgsmål:
Vi forsøger at få vores snart tre et halvt år gamle datter til at smide bleen, men hun nægter at gå på potten. I stedet trækker hun sig væk, for eksempel under bordet eller inde på værelset, og laver så både stort og småt i bukserne.
Min fornemmelse er, at hun bestemt ved, hvad hun laver, men skal altså nærmest hives ud på potten.
Skal vi helt holde op med forsøget og vende tilbage til bleen? Er naturligvis nervøs for, at jeg nu har traumatiseret hende i forhold til pottetræningen.
Hilsen moren
Faktaboks
Har du et spørgsmål vedrørende jeres børneopdragelse eller dit barns psykiske udvikling?
Så skriv til Margrethe Bruun Hansen på bornepsykolog@voresborn.dk
OBS! Vores Børns brevkasse modtager flere spørgsmål, end eksperten er i stand til at svare på. Derfor udvælger Vores Børns redaktion hver måned spørgsmål til besvarelse. Eksperten svarer altså IKKE på alle spørgsmål, men kun de udvalgte, og vi kan således ikke garantere, at alle får svar.
De besvarede spørgsmål bringes i magasinet Vores Børn samt her på hjemmesiden.
Læs psykologens svar på næste side…
Svar:
Kære mor til treårig
Når et barn er halvandet år, begynder det at blive bevidst om, hvordan det fornemmer at skulle tisse og have afføring. Men først, når barnet er omkring to et halvt til tre år, kan det selv begynde at gå på potte eller toilet.
Fra barnet er halvandet år, til det bliver tre år, gennemgår det tre vigtige faser. Først siger barnet, når det har tisset eller haft afføring. I anden fase siger barnet til i det øjeblik, det tisser eller har afføring. I tredje fase siger barnet til, lige før det skal tisse eller have afføring.
Din lille pige på tre et halvt år er helt klart i sidste fase. Hun kan fint mærke, hvornår hun skal tisse eller have afføring – kan endda kontrollere det så meget, at hun går ind i et andet værelse, når hun mærker, at hun skal tisse eller have afføring.
Så der er ingen tvivl om, at jeres pige i den grad har brug for, at I hjælper hende til at gå på toilettet i stedet for at gå ind i en anden stue. I skal finde ud af, hvordan hendes wc-vaner er: Hvornår er det, at hun tisser og har afføring i løbet af dagen?
Observér hende en uges tid og skriv tiderne ned. Børn har ofte nogenlunde faste wc-tider. Når disse tider er kendte, hjælper I hende lidt før disse tider ud på toilettet. Sig, at I lige skal se, om hun ikke kan tisse en lille tår.
Brokker hun sig, så sig: „Jeg ved, du ikke kan li’ det, men jeg hjælper dig, for jeg vil have, at du tisser i toilettet.” Det kan godt være, at hun græder lidt – trøst hende, men hold fast i, at hun skal gøre det i toilettet. Vær opmærksom, når I kan se, at hun begynder at gå for sig selv eller putte sig under bordet. Sig her: „Jeg kan se, at du skal tisse, så nu går vi ud på toilettet.”
Det er meget vigtigt, at I voksne hjælper hende med at få gode toiletvaner. I skal være der igen og igen. Børn får ikke traumer af, at man støtter og vejleder dem i at blive renlige og bruge toilettet. Børn bliver derimod traumatiserede, hvis de som femårige stadig går rundt med ble, fordi forældrene ikke hjalp dem med at blive renlige, da de var små.
Med venlig hilsen,
Margrethe Brun Hansen
Måske er et spørgsmål, du selv søger svar på allerede besvaret tidligere. Søg i vores omfattende arkiv og få svar med det samme.