Pernile Højmark
SPONSORERET indhold

"Det er jo, som om alt andet end en agurk er syndigt"

Skuespiller og sanger Pernille Højmark om at lære at være sin egen bedste ven, om at registrere lykke og om at hygge sig med sine elsmøger.

Af: Lene Roe Rasmussen Foto: Kennet Havgaard
27. apr. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?
– Jeg har elsket at skrive min bog "Først nu forstår jeg intet". At stå med den i hånden var et meget stolt øjeblik. Generelt vil jeg sige, at jeg i den grad nyder mit arbejde, når det hele går op i en højere enhed. Altså, når kemien imellem de mennesker, jeg arbejder med, er i top, så er det jo vidunderligt at arbejde.

Hvordan håndterer man bedst vrede?
– Jeg har haft meget vrede i min krop, den er jo en følgesvend til sorg. Men jeg tror, at jo ældre jeg er blevet, jo mere tænker jeg over at vælge mine kampe. Men jeg mener også, man skal være glad for sin vrede, for der er jo ikke noget, der giver en bedre energi til rent faktisk at flytte sig.

Hvordan tror du, at andre ser dig?
– Jeg tror, andre ser mig som rimelig tosset, men også et sjovt og interessant selskab – og en god værtinde. Man har det rart, når man kommer på besøg hos mig.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
– Det er meget svært at sige noget klogt om lykke, for den kommer og går på mærkeligste vis. Det sjove er jo, at man sjældent synes, man er lykkelig, når man er det, for så er alting jo bare godt og skønt. Så det er vel noget med at lære sig selv at registrere lykke, når den er der. Men at indfange og tro, at der er en formel på lykke, det tror jeg, man må glemme alt om, desværre.

Hvornår føler du dig allermest som kvinde?
– I en stor dobbeltseng med en elsket mand.

Færdiggør sætningen: Jeg kunne aldrig finde på, at...
– Stå op kl. 06.00 om morgenen og løbe en tur.

Hvad er din største last?
– Jeg synes egentlig, jeg er rimelig godt dækket ind, hvad laster angår. Men jeg synes efterhånden, jeg er blevet god til at leve med dem – og alligevel føle mig rimelig sund og i live. Jeg ryger ikke mere, men er nu gået over til elsmøger, som jeg hygger mig bravt med. Det er et spørgsmål om, hvor grænsen går mellem nydelse og last. Jeg synes godt nok, der er alle mulige puritanske træk i tiden, som er skide ærgerlige. Det er jo, som om at alt andet end en agurk er syndigt.

Hvem har gjort særligt ­indtryk på dig og hvorfor?
– I virkeligheden er der en hel stribe kunstnere, der har hjulpet mig igennem diverse kriser i livet. Her vil jeg nævne Astrid Lindgren med Pippi
Langstrømpe, som var en slags redningstanke for mig, da jeg som barn pludselig var meget alene, da jeg boede på Grønland. Hun lærte mig, at via ensomhed kan du blive din egen allerbedste ven.

Hvad er den største ros, du har fået?
– Det tror jeg måske er, da Sanne Salomonsen, efter første gang at have set mig optræde, sagde: "Du er jo rock". At få det stempel af selveste rock-mama, det blev jeg meget glad for.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?
– Jeg tror, lige meget hvilket råd jeg gav mit yngre jeg, så ville jeg ikke have hørt efter. Jeg har været nødt til at finde ud af alting selv. Der er noget meget antiautoritært ved mig, og det er både på godt og ondt.

Hvad giver dig blod på tanden?
– Noget, der virkelig giver mig et boost, er, når foråret langt om længe kommer. I maj måned stiger alle safter og kræfter op i mig igen og giver mig blod på tanden og lysten til alt. Så får jeg en meget aktiv periode, hvor jeg for eksempel skriver sange. 

LÆS OGSÅ: Ole Henriksen ventede ti år på at få sit Green Card, fordi han var homoseksuel
LÆS OGSÅ: Chris MacDonald: Vi skal blive bedre til at betragte gåture som egentlig motion
LÆS OGSÅ: “Jeg følte, at jeg sad med de to børn i en robåd uden årer”