Fredagsrock i Tivoli
SPONSORERET indhold

Tivoli fejrer dansk rap med jubilæumskoncert

I år kan dansk rap fejre sølvbryllup. 25 år har genren præget den danske musikscene, og det bliver fejret på plænen i Tivoli i København fredag den 6. september.

Af: Julie Møller Foto: Kidd er et af de nyere navne, der optræder til jubilæumskoncerten. Foto af PR Foto, Bo Nyman
05. sep. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

I 1988 udkom MC Einars debutalbum "Den Nye Stil", som var med til at starte hele rapbølgen i Danmark. Siden da har adskillige danske rapkunstnere sat deres fingeraftryk på genren, og en del af disse kan opleves på scenen i Tivoli, når de tager gæsterne med på en musikalsk tur ned af "memory lane".

25 års musikhistorie på to timer
Uanset om du knap var født, eller du var godt på vej ind i voksenlivet, da festen blev sat i gang for 25 år siden, så kan du højest sandsynligt nikke genkendende til rigtig mange af de sange, som bl.a. L.O.C., Den Gale Pose og Kidd vil præsentere publikum for, når den to timer lange koncert løber af stablen på plænen i Tivoli.
Ifølge Gaffa.dk vil kunstnerne hver især spille et medley af deres største hits, før de overlader scenen til den næste rapper i rækken. Det bliver altså en koncert, der hylder de største hits igennem et kvart århundrede.

Koncerten starter kl.22.00, og når du først har købt adgang til Tivoli, så har du også billet til jubilæumskoncerten.