Sisse Fisker
SPONSORERET indhold

Sisse Fisker: ”Jeg var simpelthen så taknemmelig, at jeg måtte give et eller andet tilbage”

Da TV-vært Sisse Fiskers ældste søn blev akutindlagt kun tre måneder efter fødslen, gik hun i panik. Men heldigvis blev hun mødt med en ro og en anerkendelse, som hun er taknemmelig for den dag i dag.

Af: Anne Bang Foto: Jannie Stentoft
23. sep. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

I anledning af uddelingen af ALT for damernes Kvindepris, som i år går til alle landets sygeplejersker, fortæller kendte danskere om en oplevelse, hvor en sygeplejerske har gjort en forskel for dem. Her beretter Sisse Fisker, TV-vært og stifter af SMILfonden, som holder fester for syge børn på danske hospitaler:

– Da min ældste søn var tre måneder gammel blev han akutindlagt på Rigshospitalet. Det var så skræmmende, og som forældre føler man sig enormt sårbar. For selvom han ikke svævede mellem liv og død, havde han virkelig ondt gennem en lang periode. Og man kommer jo ind med en lillebitte baby, som man i udgangspunktet troede, var sund og rask, og som så lige pludseligt viser sig ikke at være det. Man er faktisk lidt i panik.

Senere fandt vi ud af, at det var lyskebrok, og det er jo heldigvis ret ufarligt, selvom han skulle opereres flere gange. Men lige i situationen er man jo ude af sig selv. Man har så meget brug for at blive mødt med noget ro og noget anerkendelse af, at ja, det er hårdt det her. At det er okay at være ked af det.

LÆS OGSÅ: "Man lærer at distancere sig. Det er ikke min sorg. Det er ikke mit barn."

Og det, synes jeg virkelig, at vi blev. Der var en sygeplejerske, Lotte, som simpelthen var roen selv. Jeg har takket hende mange gange siden, for det var så stor en gave at blive mødt med varme og overskud i en så presset situation. Det var virkelig guld værd.

Jeg oplevede i det hele taget, at sygeplejerskerne på den afdeling var så seje. Tænk, at de bare står med de her situationer hver eneste dag. Vi var bare et lillebitte tilfælde ud af mange. Og de har jo vildt travlt og er enormt pressede, men alligevel formåede de at give os følelsen af, at de ikke skulle andet end bare at være i det rum sammen med os. Det er jo en sindssyg evne at have.

Det er også en af årsagerne til, at jeg senere har arrangeret fester for den afdeling gennem min lille, frivillige forening SMILfonden, hvor vi jo netop holder fester for syge børn. Jeg var simpelthen så taknemmelig, at jeg måtte give et eller andet tilbage til de her mennesker.

Del din egen historie på hashtagget #vihyldersygeplejersker.

LÆS OGSÅ: "Jeg var nødt til somme tider at lade telefonen ringe, når jeg kunne se, at det var min far"

LÆS OGSÅ: Tiden er din egen, dame

LÆS OGSÅ: "Når du vågner om natten og er bange, så ringer du til mig. Jeg er her altid og hele tiden"