sponsoreret indhold
Sponsorerede af Marc Jacobs
SPONSORERET indhold

5 Marc Jacobs favoritter

Designeren Marc Jacobs har lanceret over et halvt hundrede parfumer. I år lanceres Marc Jacobs Daisy Dream Forever. Vi har udvalgt 5 af Marc Jacobs-favoritterne her.

Af: Kasper Louis Hornbeck
19. okt. 2015 | Mode

Det er godt og vel 15 år siden, vi blev introduceret for den første parfume af modedesigneren Marc Jacobs. "Marc Jacobs for Women" blev lanceret i 2001 og de efterfølgende år fulgte en række parfumer fra designerens hånd. Signaturen var, udover de altid unikke flakoner, at parfumerne hver især kom med en særligt dominerende duftnote af fx bomuld, agurk eller fig.

Men det var med introduktionen af Daisy-serien, at designeren for alvor cementerede sig som et vægtigt parfumebrand.

Det, der gør Daisy-serien unik, er den persona, som er så gennemført og tænkt ind i parfumerne – både i duften og flakonen. I et interview med amerikanske Cosmopolitan fortalte parfumeristen(!) Marc Jacobs, hvordan Daisy-serien var inspireret af Daisy Buchanan fra bogen "Den store Gatsby" af F. Scott Fitzgerald.

Daisy Buchanan blev symbolet på en ny og mere modig kvinde i 1920'erne. En selvstændig kvinde, der turde iføre sig korte nederdele, makeup og bobbe håret op, inden hun kørte af sted til de brølende 20'eres jazzklubber, dansede, flirtede og festede.

"Hun fremkalder en ånd af skønhed, uskyld og ungdom – men parfumen er tilført en dosis raffinement," forklarede Marc Jacobs i interviewet. "Den er mere æterisk og en mere voksen version af F. Scott Fitzgeralds Daisy Buchanan".

I anledningen af lanceringen af 2015's "Daisy Dream Forever", er vi dykket ned i kartoteket af Marc Jacobs mange parfumer og har her fundet 5 favoritter.

1. Marc Jacobs Daisy (2007)


Man kan ikke sige Marc Jacobs uden at sige "Marc Jacobs Daisy". Parfumen bragte for alvor Marc Jacobs op på siden af de allerbedste parfumebrands i verdenen. En ung, frisk og feminin duft, der er let at bære. De frugtige duftnoter af vilde jordbær og rød grapefrugt synes at hinte, at "Marc Jacobs Daisy" måske var tiltænkt en yngre målgruppe, men så følger strejf af violet og jasmin på en fundament af musk, vanilje og hvidt træ, og det står hurtigt klart, hvorfor parfumen har så stort et publikum, som den har. Den er i øvrigt udviklet af den spanske prisvindende parfumerist Alberto Morillas.

2. Daisy Eau So Fresh (2011)


"If it ain't broke, don't fix it" lyder et amerikansk ordsprog, og det kunne meget vel være det Marc Jacobs og holdet bag i Daisy Eau So Fresh har haft tænkt, da de skabte Daisy Eau So Fresh fra 2011. Parfumen trækker på mange af de samme noter som klassikeren fra 2007 men er skabt i lettere dufttoner. Det illustreres meget fint i flakonens design, der er en 'pinkyfiksering' af Marc Jacobs Daisy fra 2007. Flakonen står fortsat som én af de mest æstetiske i Daisy-serien, og det siger ikke så lidt. Parfumen synes igen at være tænkt det yngre publikum, hvor de dybere duftnoter fra Daisy 2007 ikke går ligeså dybt, mens der er skruede lidt op for Daisy Eau So Fresh frugtige skær. Men det gøres alt sammen igen af Alberto Morillas, der som parfumerist gør det med det raffinement, som kun han formår.

3. Marc Jacobs Daisy Dream (2014)

Det var med 2014's Daisy Dream, at Marc Jacobs introducerede kokosnødvand som parfumeingrediens. Et modigt men nødvendigt træk i Daisy-serien. Ligesom en kunstner ikke kan indspille den samme plade to gange, så skal en god parfume også turde udvikle sig. Det gjorde Marc Jacobs med Daisy Dream, der dog, ligesom resten af Daisy-serien, er en blomstret, frugtig og behagelig duft. Når du tager den på, vil den umiddelbart kunne synes en smule spids og sød, men det fortoner sig kort efter, og parfumen glider over i en brise af grapefrugt, jasmin, hvidt træ og signaturen: kokosnødvand. Og så havde de også her hentet Alberto Morillas ind som parfumerist.

4. Marc Jacobs Decadence (2015)

Parfumeristen Annie Buzantian står bag i nogle af de mest succesfulde parfumer til dato – både i og uden for Marc Jacobs regi. Hun er sammen med den legendariske Ann Gottlieb, kendt for hendes helt unikke lugtesans, gået sammen med Marc Jacobs om at skabe parfumen Marc Jacobs Decadence, der lanceres her i 2015. Der er altså tale om tre navne, der i sig selv er garant for kvalitetsparfumer. Og det er præcis, hvad Decadence er; en luksuriøs træet duft strejfer overfladisk med noter af italiensk blomme, safran og iris, mens parfumens hjerte er en blomstrende rig bulgarsk rose, frodig orris og cremet nuancer af jasmin. Selve flakonen er skabt i Marc Jacobs modeæstetiske ånd, hvor en ikonisk håndtaskeformede flakon løber ud i guldkæde og en kvast i sort silke. "En pige vælger at være dekadent, hun er det ikke," har Marc Jacobs udtalt om parfumen, der også beskrives som 'good girl playing bad'. Med Marc Jacobs Decadence vælger vi helt klart at være dekadente!

5. Marc Jacobs Daisy Dream Forever (2015)

 

 

Der er en grund til, at "Daisy Dream Forever" er den fjerde i Daisy-serien. En duftserie, der modigt balancerer på grænsen men med en kontrol, så man ikke er bange for at tippe udover. Flakonen - designet af Marc Jacobs selv - er klædt i en frisk ny farvepalet af dybblåt transparent glas, der dekoreres med frostblå margueritter, mens den blanke sølvhætte giver flakonen et strejf af raffinement. Duftens base er gjort af hvidt træ, musk og den modige tilføjelse af kokosnødvand. Essensen er jasmin, litchi og blåregn, der toppes med brombær, grapefrugt og pære. En duft, der vil trække sommeren langt ind i efteråret.