copenhagen fashion week 2017
SPONSORERET indhold

5 ting du skal vide om modeugens dag 2

#5. William fra SKAM slog vejen forbi Euromans fest på hotel Nimb i København.

Af: Kristian Hindø-Lings Foto: NRK
02. feb. 2017 | Mode | Eurowoman

Det kan måske virke lidt fjernt, når du sidder derhjemme og følger med i den danske såvel som den udenlandske dækning af modeugerne rundt i verden. Men det er det slet ikke. I hvert fald ikke så fjernt, at det intet har med dig at gøre. Det er nemlig det, som designerne viser frem i disse dage, som kommer til at præge butikkernes sortiment til efteråret – og højst sandsynligt dit klædeskab.
Her er 5 ting, du skal vide, om den nummer to dag under modeugen, hvis du er interesseret i at få lidt insiderviden fra den store begivenhed.

LÆS OGSÅ: Modeuge dag 1: Kom med backstage til Won Hundred modeshow

1. Fine kjoler blev gjort hverdagsvenlige
Cecilie Bahnsen, der er den seneste vinder af DANSK Design Talent Magasin Prisen, havde valgt et hjørne af Operaen, som lokation til hendes første show. Kollektionen var fyldt med smukke velour-, bomulds- og silkekjoler, der alle blev gjort hverdagsvenlige med grove Diemme-vandrestøvler (en god undskyldning til dig, når du står i prøverummet og prøver at forsvare købet af den lidt for fine kjole).

2. Seje piger på catwalken
Har du set Danmarks Radios dokumentarserie om De Smukke Piger? Her følger vi fire danske piger, der alle er ved at opbygge sig en modelkarriere. Blandt de fire er Aia Busk, Clara McNair og Sille Nørfjand, og netop de tre modeller var fast inventar under næsten hvert eneste show.

3. Julekugler på D'Angleterre
Hvis du står derhjemme og synes, at du ser lidt kedelig ud, så kan du hente inspiration til en let opgradering fra danske Freya Dalsjø. Til hendes show på D'Angleterre var modellernes ører pyntet med grønne, sølvfarvede og hvide julekugler – både enkeltstående, men også flere på en gang. Nemt og billigt.

4. Masser af læder
Det er svært allerede nu at definere, hvilke tendenser der kommer til at præge efterårets mode, men hvis vi skal komme med nogle bud, så kommer vi til at se meget læder på læder – og ikke på den billige måde, men på den mere raffinerede måde i form af pæne jakker og løstsiddende bukser. Derudover er det dejligt at se en masse grove og praktiske sko og vigtigst af alt: Rød. Kærlighedens farve. Det kunne vi så godt bruge noget mere af.

5. William fra SKAM
Og nu til det, der næsten føles som det vigtigste (især for dig, der er mere interesseret i en bestemt norsk ungdomsserie end i nye modetendenser): Når der er modeuge, er der fest, og i år kiggede ingen ringere end selveste William fra SKAM (skuespilleren Thomas Hayes) forbi til Euromans fest på Hotel Nimb. Så er det modeuge. 

LÆS OGSÅ: Hjælp Steffen med at finde meningen med livet

LÆS OGSÅ: Find din nye læderjakke: Her er 15 favoritter

LÆS OGSÅ: Her er alle SKAM-profilerne på Instagram