Freya Dalsjö
SPONSORERET indhold

31 designere: Det elsker vi allermest ved Danmark

Det bliver ikke meget mere dansk end Tivoli. Vi har samlet det bedste fra dansk modes efterårskollektioner blandt ballongynger, candyfloss og rutsjebaner i forlystelseshaven og spurgt designerne, hvad de elsker mest ved Danmark.

Af: Nina Buth Olsen Foto: Oscar Meyer
13. sep. 2017 | Mode | Eurowoman
Second Female

Danmark er dejligst på en cykel en sommernat i København med brus i blodet, en stædig morgensol, der bryder frem, fuglekvidder i ørerne og et havdyp, inden jeg falder omkuld.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på La Banchina på Refshaleøen en sommerdag. Jeg kommer der både med min familie og hopper i vandet med min datter, eller sidder med mine venner og drikker vin om aftenen.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Børge Mogensens tremmesofa. Den er indbegrebet af godt, smukt og dansk industrielt design. Betrækket er optimistisk, designet funktionelt, og så er det en snakkesofa mere end en sovesofa. Jeg vil gerne tro på, at Danmark er et åbent og frisindet land, ressourcestærkt nok til at tage godt imod andre kulturer og mennesker.

Lærke Nikolajsen, designer

Frakke, 1.599 kr.
Strik, 899 kr.
Alt fra Second Female

Gestuz

Danmark er dejligst, når jeg står under bøgen på Skanderborg Festival sammen med mine venner. På Smukfest får du den danske natur, når den er smukkest med masser af fællesskab og kærlighed i luften.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er ved Silkeborgsøerne. Jeg er medlem af en 100 år gammel badeanstalt ved Almindsø, som hedder Degnebadet. Der er fuldstændig idyllisk og ser ud som et glansbillede.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være H.C. Andersens eventyrland. Fx Hyrdinden og skorstensfejeren, Den lille havfrue eller Tommelise.

Sanne Sehested, branddirektør og partner

Jakke, 1.999 kr.
Bukser, 1.499 kr.
Alt fra Gestuz

Ole Lynggaard Copenhagen

Danmark er dejligst udendørs. Jeg bliver helt høj ved synet af alle de mennesker, som pludselig findes i gadebilledet, når det er dejligt vejr.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er i min have eller mit køkken. Når der endelig er tid til at komme helt ned i gear, er det dejligt enten at få hænderne i jorden eller i gryderne.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være et romantisk P.S. Krøyer-maleri. Vi er den nationale Midsommervisen og den frisindede Gi' mig Danmark tilbage af Natasja. Vi er Karen Blixens utrolige fantasi fortalt med blødt overklassemål og Tove Ditlevsens erindringer af rå følelser.

Charlotte Lynggaard, smykkedesigner

Ring, 31.500 kr.
Armbånd, 54.900 kr.
Øreringe, 32.900 kr.
Alt fra Ole Lynggaard Copenhagen

Smykkedesigneren Rebecca Elbek i sit værksted, hvor hun skaber sine eventyrlige smykker

Smykkedesigner Rebecca Elbek

Danmark er dejligst, når det er forår. Jeg elsker at gå gennem skoven, når den lige er sprunget ud. Farven kan gøre mig helt høj, og duften vækker minder om min barndom.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er vores gamle, stråtækte familiesommerhus i Rågeleje. Lyset er vidunderligt.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Højskolesangbogen, særligt H.C. Andersens I Danmark er jeg født. Det er den ultimative kærlighedserklæring til Danmark. Jeg er også meget glad for Isam Bs moderne fortolkning fra 2007, som er en reminder om, at vi allesammen er danskere på tværs af religioner og forskelligheder.

Ørering, 13.800 kr.
Armbånd, 14.000 kr.
Ringe, fra 2.500-28.000 kr.
Alt fra Rebecca Elbek

Won Hundred

Danmark er dejligst, når jeg er på vej til Roskilde Festival. Det er indbegrebet af sommer, sol og godt selskab. Du kan mærke, at du lever.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er mit kolonihavehus i Dragør, som har lidt samme vibe som Skagen og er tæt på København, så jeg får en god blanding af byræs og ferieidyl.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være sangen This Is My Life af Kim Larsen, og det skal være den hurtige version. Han giver en god fællesskabsfølelse.

Nikolaj Nielsen, kreativ direktør

Jakke, 2.500 kr.
Jeans, 2.000 kr.
Sneakers, 1.600 kr.
Alt fra Won Hundred

Mark Kenly Domino Tan

Danmark er dejligst om sommeren. Jeg har boet flere steder, men den danske sommer er enestående. Den minder mig om min barndom med gode stunder, lange lyse dage og det flotte danske landskab.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er ved Amager Strand, hvor jeg morgenbader i lunt sommervejr, og det er noget af det rareste. Det føles, som om du er ude af byen, selv om du faktisk er i byen.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Thøger Larsens digtsamling Slægternes Træ fra 1914. Han beskriver Danmark, som det var engang.

Mark Kenly Domino Tan, designer

T-shirt, Mark Kenly Domino Tan, 330 kr.
Nederdel, Mark Kenly Domino Tan, 4.999 kr.
Støvler, Shoe the Bear, 1.300 kr.

Munthe

Danmark er dejligst, når vinden pludselig dufter af græs og kirsebærblomster i april, og alting forvandler sig fra gråt til lysegrønt. Der skal kun en lille solstråle til, før vi myldrer ud på cafeerne, hopper i havet og gladeligt cykler gennem vandpytter i sandaler.
Det bedste sted at slappe af er i mit sommerhus i Vejby, der ligger lige ned til stranden. At sidde på en stor sten sidst på dagen og se på de lange skygger og høre bølgerne er det mest meditative.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være P.S. Krøyers maleri Sankt Hansblus på Skagen strand. Børn og voksne er sammen ved havet og på strandene. Det eneste, der mangler i billedet, er vores hang til at drikke alkohol, hver gang vi er sammen.

Naja Munthe, grundlægger og direktør

Skjorte, 1499 kr.
Bukser, 1.399 kr.
Alt fra Munthe

Freya Dalsjø

Danmark er dejligst, når bøgen springer ud, og du skifter fra vinterkulde og depression til pludselig forelskelse i livet igen. Solen gør noget uventet magisk ved livet, humøret, sammenholdet og troen på, at alt nok skal gå.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er et sted hvor solen skinner: en god bænk, en strand, i skoven eller på altanen.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Susanne Ussings skulptur I drivhuset, som var udstillet på Ordrupgaard i 1980. Den viser de store mennesker i et lille land og minder mig om, at København er en storby, men samtidig en provins.

Freja Dalsjø, designer

Pelsfrakke, 19.000 kr.
Kjole, 2.500 kr.
Alt fra Freya Dalsjø

Modström

Danmark er dejligst, når træer og blomster springer ud. De lysere tider giver positive tanker.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på Islands brygge i København. Her er jeg midt i byen, hvor der sker en masse, og samtidig er det mit åndehul, hvor der er luft, og jeg er tæt på vand og natur.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være H.C. Andersens I Danmark er jeg født. Det er en sang om vores rødder og vores fælles historie. Den holder os fast i en identitet, som kan være svær at finde i denne globaliseringstid.

Anne Nøhr, product manager

Jakke, 900 kr.
Jeans, 600 kr.
Alt fra Modström

Wood Wood

Danmark er dejligst om sommeren, fordi danskerne ændrer karakter. Vi åbner op, så snart solen kommer frem, og pludselig syder byen af liv og god energi. På en rigtig sommeraften er der ikke nogen by i verden, der kommer op på siden af København.
Det bedste sted at slappe af er, når jeg cykler. Det må gerne være langt med 4-5 timer i sadlen med mine venner. Der mærker jeg en ro, som jeg ikke finder nogen andre steder.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Tal Rs billeder. Der er en god blanding romantik, smukhed og grimhed i værkerne, som minder mig om det Danmark, jeg godt kan lide.

Karl-Oskar Olsen, designer og grundlægger

Trøje, 1.400 kr.
Nederdel, showpiece
Alt fra Wood Wood

InWear

Danmark er dejligst, når jeg lander fra New York en tidlig sommermorgen
og lille, smukke København dukker op i horisonten. Vi er meget heldige med at være født i dette lille smørhul af et land.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er i sommerhus. Jeg elsker kontrasten mellem livet i byen og roen deroppe på Feddet. Det er jo ret tankevækkende, hvor lykkelig du kan føle dig, når du er helt off og går rundt med græs mellem tæerne.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være en mobile af Alexander Calder. Enkelt, tidløst og samtidig moderne – men også i bevægelse. Her tænker jeg egentlig både på blæsten, men også i mere overført betydning: at vi hele tiden skal bevæge os og følge med tiden, så vi ikke bliver for stillestående og lukkede om os selv.

Jette Romvig, designer

Jakke, InWear, 1.000 kr.

Helle Hestehave og Rikke Baumgartens danske favoritter tæller øen Anholt og Børge Mogensens tremmesofa

Baum und ­Pferdgarten

Danmark er dejligst, når vi udviser mangfoldighed og plads til alle.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er Orakel Bar på Anholt, der ligger på en af de smukkeste strande i Danmark. Der er super drinks og stemning, mens solen går ned.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Børge Mogensens tremmesofa med det ternede hestedække. Det er en klassiker med den skønne pointe, at den kan slås ud, så der altid er plads til én til.

Helle Hestehave og Rikke Baumgarten, designere

Helle (tv.) i kjole, 1.599 kr.
Rikke (th.) i kjole, 1.499 kr.
Alt fra Baum und Pferdgarten

Part Two

Danmark er dejligst, fordi vi har fire årstider, der er utroligt smukke på hver deres måde.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er i sommerhus ved Andkær Strand, som ligger mellem Kerteminde og Nyborg. Det ligger helt ud til vandet og er halvrundt, så du kan se vand til alle sider. Det er næsten som at sidde på et skib og have fornemmelsen af, at du er langt væk fra land.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være A Year of Psychedelic Landscapes, en række malerier lavet af min veninde Birgitte Lund. Hun har malet et for hver af årets 365 dage, og de har alle forskellige farver og stemninger, som illustrerer de fire årstider.

Lene Louderback, design manager

Frakke, Part Two, 2.500 kr.

Ganni

Danmark er dejligst, når du cykler rundt og solen skinner, og du har fornemmelsen af, hvor unikt et samfund, vi har skabt.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er i vores have på Østerbro. En hemmelig oase midt i byen, hvor jeg kan hygge mig med min familie og mine venner. Om vi holder havefest, spiser morgenmad i solen eller luger ud i blomsterbedet, er det her, jeg kobler af.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være en blanding af alle de fantastiske festivaler, vi efterhånden har, fra Roskilde og Heartland til NorthSide og Skanderborg. På én og samme tid højpandede, proletariske, svedige, dansable, sjove, larmende, grimme, livsbekræftende, harmoniske og
multifacetterede. Et sted hvor alle er lige, hvor du kan glemme din baggrund for en dag eller to, bare være til og lade op.

Ditte Reffstrup, kreativ direktør og designer

Top, Ganni, 999 kr.

Julie Fagerholt ­Heartmade

Danmark er dejligst, når naturen springer ud. Når du har ventet hele den kolde vinter på lys og varme, giver det en fed ny energi, når alle de friske farver og intense dufte fylder luften.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på vores hus på Vigø, hvor hele familien samles for at nyde naturen og hinandens selskab. Vi kommer der hele året rundt, og hver årstid har noget helt specielt at byde på.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Papmaché-reglen af Hella Joof, fordi hun beskriver danskerne i en nøddeskal, især kvinderne på en skøn, sjov og ironisk måde.

Julie Fagerholt, designer

Øreringe, Julie Fagerholt Heartmade, 999 kr. pr. styk.

2nd Day

Danmark er dejligst pga. danskerne og deres afslappede måde at omgås hinanden på. Og selvfølgelig den fantastiske arkitektur.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er kysten ved Østersøen. Jeg hænger meget ud på Amager Strand, også kaldet den københavnske riviera, hvor du kan kitesurfe.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være filmen Dag og nat af svenske Simon Staho. Der er noget meget dansk over filmen, som både er bizar, sjov og trist.

Åsa Göransson, kreativ direktør

Jakke, 2ND DAY x Kopenhagen Fur, 2.500 kr.
T-shirt, 2ND DAY, 450 kr.
Jeans, 2ND DAY, 1.200 kr.
Støvler, Notabene, 2.695 kr.

Hartmann's

Danmark er dejligst, fordi der er højt til loftet. Der er plads til kreativitet og mennesker med kant. Vi bor i et land med muligheder.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er Dyrehaven, der er en perle med det hele: skov, åbne sletter, havudsigt, skovsøer og det hemmelige huletræ. Jeg holder meget af at løbe i Dyrehaven.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være... Et stykke Georg Jensen-sølv med organisk formsprog, ornamenter i form af agern, frugt og blade og den fine hammerslåede overflade. Præcis som at betragte skumringen på en dansk sommeraften, eller når mosekonen har brygget.

Ulrik Hartmann, juveler

Halskæde, 132.000 kr.
Sølvarmbånd med diamanter, 59.900 kr.
Guldarmbånd, 24.900 kr.
Alt fra Hartmann's

Notes du Nord

Danmark er dejligst om efteråret. Der er noget magisk over at se alt det frodige og grønne skifte farve, blive mere nøgent og sårbart.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er ved Esrum Sø, hvor du kan leje både og sejle rundt på søen, spise på Skipperhuset, gå tur i slotshaven og slutte af med en hjemmelavet isvaffel fra Ishuset.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være filmen The Great Gatsby fra 1974. Hvis jeg skal beskrive Danmark med fire ord, ville det være: Ubekymrethed, idyl, glæde og overflod, som i stor stil er repræsenteret i filmen.

Sara Sode, kreativ direktør

Kjole, Notes du Nord, 2.399 kr.
Støvler, Shoe the Bear, 1.300 kr.

Lovechild 1979

Danmark er dejligst, når det er sommer, og der er et leben af mennesker, som rykker udenfor på gader og i parker.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er i vores nye sommerhus i Vejby. Der er ro og højt til himlen, så det føles lidt som at være i Jylland, hvor jeg kommer fra.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være maleriet Hip hip hurra! Kunstnerfest på Skagen af P.S. Krøyer, fordi det illustrerer, hvad vi er gode til som danskere: at fejre i festligt lag uanset begivenheden.

Anne-Dorthe Larsen, designer

Strik, 1.500 kr.
Nederdel, 1.400 kr.
Alt fra Lovechild 1979

Just Female

Danmark er dejligst, når rapsen springer ud i maj, hvor markerne er gule, og der dufter karakteristisk og kraftigt. Det er simpelthen det smukkeste syn.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er foran Paté Paté i Kødbyen. De har fantastisk mad og god vin, og så emmer området af diversitet. Jeg elsker viben i Kødbyen.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Wegners Flaglinestol, PP225. Den er et ikon inden for dansk kunsthåndværk, smuk, behagelig og altid moderne.

Penille Andersen, designer

Skjorte, 699 kr.
Bukser, 1.499 kr.
Alt fra Just Female

En kvinde, der kan sine print. Britt Sisseck iført en af sine skønne, farverige skjorter

Designer Britt Sisseck

Danmark er dejligst om efteråret. Det er, som om vores land, natur og klima hviler allerbedst i sig selv på den årstid. Om efteråret favner Danmark stormene, farverne folder sig ud uden forbehold, og lyset bliver blidt.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er i København, som både udfordrer og tilbyder åndehul og skønhed.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være et portræt malet af Michael Ancher, som fortæller om livet i Danmark før globaliseringen og industrialiseringen, som stadig må siges at være kernen i vores selvforståelse og værdisæt.

Skjorte, 1.950 kr.
Nederdel, 2.600 kr.
Alt fra Britt Sisseck.

Mads ­Nørgaard

Danmark er dejligst, når fuglene synger. Og så er Danmark også dejlig, når velfærdsstaten fungerer og diversiteten er størst.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på dækket på min husbåd. Her kan vi bade, fiske og sejle rundt i Københavns Havn.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være J. F. Willumsens maleri Badende børn på Skagens Strand. Det udstråler vitalitet, glæde og umiddelbarhed, som Danmark på de bedste sommerdage.

Mads Nørgaard, designer

Kjole, 1.200 kr.
Bukser, 1.000 kr.
Alt fra Mads Nørgaard

Custommade

Danmark er dejligst på lyse sommeraftener med bål, venner, god vin og god musik.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er Nordlandet på Bornholm. Sidste år holdt jeg sommerferie i Danmark for første gang, og jeg nød roen, naturen og muligheden for at koble helt af. Bornholm er indbegrebet af feriedanmark.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være et maleri af Peter Bonde, som er abstrakt med intense orange og pink farver.

Christian Dam, grundlægger og kreativ direktør

Kjole, Custommade, 1.299 kr.
Støvler, Billi Bi, 1.499 kr.

SAND

Danmark er dejligst, når vi samles ved sankthansbålet en skøn sommeraften – forhåbentlig uden regn.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på Tisvilde Strand, fordi solen går så smukt ned over vandet og skaber det mest vidunderlige varme lys.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være et af Vilhelm Lundstrøms malerier med hans karakteristiske blå farver, som den danske himmel og det danske hav, de rene, lidt kantede former og de stærke kvinder.

Lene og Søren Sand, grundlæggere og ejere

Kjole, SAND, 2.195 kr.

Et af Danmarks helt nye store designtalenter, Cecilie Bahnsen, elsker en svømmetur ved Svanemøllehavnen

Designer Cecilie Bahnsen

Danmark er dejligst, når solen skinner.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er ved Svanemøllehavnen, hvor jeg elsker at svømme og slappe af efter arbejde.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Finn Juhls smukke akvareller af møbler. For mig er han indbegrebet af dansk funktionalitet og moderne design.

Kjole, Cecilie Bahnsen, 8.700 kr.

Dulong Fine Jewelry

Danmark er dejligst, når vi udviser rummelighed og ikke lader den evindelige brok tage over. De fleste er jo ret privilegerede. Vi skal bare huske at dele.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på Bornholm og ved Vesterhavet i det nordjyske. Begge steder er kendetegnet ved at være storslået og småt, smukt og råt på én gang. Her kan du slappe af og gå eller løbe ture, hygge ved bålet og se solnedgang.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være vores alle sammens De små synger, som er fyldt med minder i både mol og dur. Lille, fredelig og med masser af tryghed.

Marianne Dulong og Anja Camilla Alajdi, designere

Ørering, Dulong Fine Jewelry, 3.250 kr.

Samsøe & Samsøes designer Mia Kappelgaard bliver rørt af Gasolins kærlige og solidariske tekst i sangklassikeren Langebro

Samsøe & Samsøe

Danmark er dejligst, når vi omfavner og inkluderer. Når vi husker, at ikke alle, der kommer hertil eller allerede bor i vores lille land, er som os.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er i min have på Amager. Min yndlingstid er, når æbletræet afblomstrer, og der blæser de fineste, sarte lyserøde blade rundt i haven.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Langebro med Gasolin. Der er en kærlig og solidarisk tone i teksten, som rører mig, og som jeg egentlig tror, rører de fleste danskere.

Mia Kappelgaard, designer

Læderjakke, 3.500 kr.
Kjole, 1.500 kr.
Jeans, 800 kr.
Alt fra Samsøe & Samsøe

Dea Kudibal

Danmark er dejligst om sommeren. Vi har et familiehus på Nexelø, hvor vi kan fange krabber, være på stranden og grille om aftenen.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på Toldboden i København, mens jeg drikker Aperol, og vennerne tilfældigvis kigger forbi.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være et værk af Morten Schrøder Lund. Han bruger fantastiske farver, og der er en dybde i hans malerier, som repræsenterer Danmark godt. Vi er gode til at være nærværende og tillidsfulde.

Dea Kudibal, designer og kreativ direktør

Skjorte, 1.999 kr.
Bukser, 4. 999 kr.
Alt fra Dea Kudibal

Minimum

Danmark er dejligst, når solen skinner på en lørdag. Folk tager på loppemarked, går ture, drikker kold hvidvin og øl på cafeer. Du får en god fornemmelse af, hvem danskerne er, og hvor dejligt her er, når folk slapper af og tager sig god tid til at nyde hinandens selskab.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er Botanisk Have i Aarhus. Jeg har haft nogle af de hyggeligste stunder der med venner, familie og grill.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Your rainbow panorama af Olafur Eliasson. Det rummer by, skov og hav – alt sammen på en kort gåtur og står for mig som et billede på Danmarks diversitet og vores evne til at se tingene fra en ny vinkel.

Marie Persson, female design manager

Jakke, 1.000 kr.
Jeans, 700 kr.
Alt fra Minimum

Bornholmerinden Christina Exsteen elsker selvfølgelig sin fødeø Bornholm om sommeren – og kold hvidvin

By Malene Birger

Danmark er dejligst, når nætterne er lyse, brisen er varm, hvidvinen kold
og f­ødderne er i klip-klappere.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på Bornholm, hvor jeg er født og opvokset. Her er fredfyldt, naturen er smuk og nærværet stort.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være et lille finurligt objekt, der udstråler mangfoldighed og frihed.

Blazer, 3.499 kr.
Bluse, 1.599 kr.
Bukser, 1.999 kr.
Alt fra By Malene Birger

Mos Mosh

Danmark er dejligst om foråret, når bøgen springer ud, og skovbunden dufter af ramsløg.
Det bedste sted at slappe af i Danmark er på Fanø. Vi tager derover med cykler, kører forbi den gode slagter og tanker op på bryghuset. Den bedste udflugt er at plukke østers.
Hvis Danmark var et kunstværk, ville det være Vilhelm Lundstrøms værk med to appelsiner fra 1938. Det var moderne og modigt i sin tid og stadig inspirerende i sit brug af farver og komposition i dag.

Anne Mette Bjerre Hansen, designer

Jakke, Mos Mosh, 1.999 kr.
SkjorteMos Mosh, 899 kr.
Bukser, Mos Mosh, 999 kr.
Støvler, Notabene, 2.695 kr.

Anbefalet til dig