Josefine Haaning hår
SPONSORERET indhold

Derfor skal du vaske dit hår med to forskellige shampooer

Det er dagens bedste nyhed til dit hår.

Af: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Instagram/@josefinehj
22. jun. 2019 | Mode | Eurowoman

Vi spærrede øjne og mund op, da vi for et par år siden læste, at model og it-pige Suki Waterhouse vasker sit hår i cola. Og det var først sent i livet, vi fandt ud af, at en hårkur skal fordeles i håret efter shampoo og inden balsam – og altså ikke som det sidste led i hårvaskrutinen. Tidligere har vi her på sitet skrevet om, at nogle kvinder helt har droppet shampooen, men i dag har vi så lært, at det slet ikke er nok at vaske håret én gang, når vi går i bad. Nix, hele to gange skal der shampoo i lokkerne.

LÆS OGSÅ: Her er cremen, makeupartisterne sværger til – og den koster sølle 75 kroner

Ifølge topfrisøren Ian Florey, er det afgørende at bruge to shampooer:

"Den første shampoo skal rense håret, og den anden shampoo skal tilsætte håret noget – det kan f.eks. være styrke, fugt eller protein," bliver han citeret i det britiske medie Independent.

Ifølge Florey skulle det gøre håret stærkere, mere skinnende og sundere. Du kan dog ikke regne med at se resultater med det samme. Der kan godt gå et par uger eller måneder, inden du kan spotte en forskel.

Hårstylisten George Northwood, der bl.a. er manden bag Rosie Huntington-Whiteleys velsiddende hår, bakker ham op.

"Gå efter to shampooer, det vil klart gøre håret renere, end du kan med én. Det vil få det til at føles tykkere og mere voluminøst," siger han til websitet Goodhousekeeping.co.uk og tilføjer: "Det skaber også en bedre overflade for hårprodukter at arbejde og blive absorberet på."

Anbefalet til dig