Sanger Harry Styles på scenen iført den striktrøje, der er blevet et IT-item, og som Eurowoman her bringer opsrkfiten på
SPONSORERET indhold

Internettet gik amok over Harry Styles-cardigan: Nu kan du selv strikke den!

Sangeren Harry Styles viste sig i en multifarvet strikcardigan, som fik folk fra hele verden til at gå amok. Det har siden fået manden bag, designeren JW Andersson, til at frigive strikkeopskriften. Se den her.

Af: Pernille Rosenkilde Foto: Getty Images
24. feb. 2021 | Mode | Eurowoman

Et billede af Harry Styles i en multifarvet strikcardigan fra JW Anderson gik viralt, og folk fra hele verden forsøgte at gøre ham kunsten efter under hashtagget #HarryStylesCardigan. Det fik designeren Jonathan Anderson til at frigive opskriften, og kommerciel redaktør Pernille Rosenkilde, der ikke kan strikke, måtte på charmeoffensiv hos mor Gitte.

Her har du opskriften (dog med et par justeringer fra originalen), så du selv kan strikke løs eller bede en om hjælp. 

LÆS OGSÅ: DIY: Sådan strikker du en af Lærke Baggers smukke striktoppe

Pernille Rosenkilde
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann.

Sværhedsgrad: Begynder/let øvet

Størrelse: One size

Overvidde: 168 cm.

Hel længde: 60 cm.

Ærmelængde: 48 cm.

Strikkefasthed: 18 m på p nr. 8 = 14 cm.

Materiale

Garn: Uldgarn passende til p nr. 8 (løbelængde ca. 100 g = 90 m), 400 g rød, 400 g sort, 300 g brændt orange, 300 g gul, 300 g grøn, 100 g blå.
Læg evt. flere tynde tråde sammen samt ca. 300 g rødt uldgarn passende til p nr. 4 til ribkanter.

Pinde: Nr. 8, nr. 5½ til stolpelukning og nr. 4 til ribkanter.

Tilbehør: 6 stk. knapper 20 mm.

Bemærkninger

Arbejdet strikkes i paneler med felter i forskellige mønstre med hver deres tilhørende farve, hvert felt måler 14 cm i højden og strikkes over 18 m. Panelerne sys sammen til sidst. Ribkanter strikkes for sig og sys på. NB! Sørg for, at der er min. 8 cm garnende ved farveskift og opslåning.

Vi har valgt nogle andre farver og fjernet et par af de firkantede felter, så den blev en smule mindre end originalopskriften. Det kan justeres efter behov.

Forkortelser og forklaringer

R – ret
Vr – vrang
M – maske(r)
Gent – gentag
Glatstrik – 1 pind ret, 1 pind vrang
P – pind(e)
Arb - arbejdet
Tfa – Hold tråden foran arbejdet
2 r sm – Strik 2 masker ret sammen (indtagning)
Rpu – Strik 1 ret 1 pind nede: Stik pinden ind i vrangmasken 1 pind under næste maske, strik den ret
Løft 1 m løs af – Stik pinden ind i næste maske, som om den skulle strikkes vrang, og løft den over på højre pind uden at strikke den.

Farver og mønstre

Mønstre: Hver farve strikkes i følgende mønstre på p nr. 8:

Sort: Perlestrik. 1. p: *1 r, 1 vr, Gent fra * p ud. 2. p: *1 vr, 1 r, Gent fra * p ud. Gent de 2 p 14 cm, skift farve og mønster.

Gul: Dobbelt perlestrik. 1. og 2. p: *1 r, 1 vr, gent fra * p ud. 3. og 4. p: *1 vr, 1 r, gent fra * p ud. Gent de 4 p 14 cm, skift farve og mønster.

Brændt orange: Retstrik. Strik alle p ret 14 cm, skift farve og mønster.

Grøn: Kubemønster. 1. p (r-siden): Ret. 2. p: *1 r, rpu, gent fra *, til de sidste 2 m, 2 r. 3. p: Ret. 4. p: 2 r, *rpu, 1 r, gent fra * p ud. Gent de 4 p14 cm, skift farve og mønster.

Rød: Glatstrik med løse m. 1. p: Ret. 2. p: Vrang. 3. p: *1 r, løft 1 m løs af, gent fra *, til de sidste 2 m, 2 r. 4. p: Vrang. Gent 3.-4, til feltet måler 14 cm, skift farve og mønster.

Rød/sort: Jacquard. Gent p 1-7 i diagrammet 14 cm. Strik i glatstrik, og lad trådene følge med på bagsiden.

Ryg

Strik paneler i farver og mønstre som vist på tegningen (se Mønstre).
Strik de 4 midterste paneler således: Strik de første 3 felter 14 cm i højden, strik det 4. felt 12 cm, og luk af.
Venstre sidepanel på ryg:
Strik de første 3 felter 14 cm, og luk af for skulder i det 4. (brændt orange) felt således: Strik 10 cm i retstrik, slut med en p fra r-siden.
Næste p: Luk de første 9 m af, r p ud.
Næste p: r.
Næste p: Luk de sidste 9 m af.
Højre sidepanel:
Strik de første 3 felter 14 cm, og luk af for skulder i det 4. (grøn) felt således: Strik 10 cm i mønster, slut med en vr-sidep.
Næste p: Luk de første 9 m af, mønster p ud.
Næste p: Strik mønster.
Næste p: Luk de sidste 9 m af i mønster.

Venstre forstykke

Strik det midterste panel således: Strik de første 3 felter 14 cm i højden, strik det 4. felt 12 cm, og luk af.
Sidepanel
Strik de første 3 felter 14 cm, og luk af for skulder i det 4. (grøn) felt således: Strik 10 cm i mønster, slut med en vr-sidep.
Næste p: Luk de første 9 m af, mønster p ud.
Næste p: Strik mønster.
Næste p: Luk de sidste 9 m af i mønster.
Panel midt for
Strik de første 3 felter 14 cm, og luk af for hals i det 4. (brændt orange) felt således: Strik 5 cm i retstrik, slut med en r-sidep.
Næste p: Luk de første 2 m af, r p ud.
Næste p: R, til de sidste 2 m, 2 r sm.
Næste p: 2 r sm, r p ud.
Gent de sidste 2 p, til der er 9 m tilbage, strik lige op, til feltet måler 12 cm, og luk af.

Højre forstykke

Strik panelerne som vist på tegningen, strik det midterste som det midterste på venstre forstykke.
Sidepanel
Strik de første 3 felter 14 cm, og luk af for skulder i det 4. (brændt orange) felt således: Strik 10 cm i mønster, slut med en r-sidep.
Næste p: Luk de første 9 m af, r p ud.
Næste p: Strik r.
Næste p: Luk de sidste 9 m af i r.
Panel midt for
Strik de første 3 felter 14 cm, og luk af for hals i det 4. (gul) felt således: Strik 5 cm i mønster, slut med en vr-sidep.
Næste p: Luk de første 2 m af, mønster p ud.
Næste p: Strik mønster, til de sidste 2 m, 2 r sm.
Næste p: 2 r sm, mønster p ud.
Gent de sidste 2 p, til der er 9 m tilbage, strik lige op, til feltet måler 12 cm, og luk af.

Ærmer

Strik 4 paneler med 3 felter i hver som vist på tegningen.

Krave

Slå 119 m op på p nr. 4 med rød og strik 18 cm rib (1 r, 1 vr). Luk lidt løst af i r. Bryd garnet med en garnende lang nok til montering.

Ribkant ryg

Slå 182 m op på p nr. 4 med rød og strik 7 cm rib (2 r, 2 vr). Luk lidt løst af i r. Bryd garnet med en garnende lang nok til montering.

Ribkant forstykker (2 stk.)

Slå 94 m op med rød på p nr. 4 og strik 7 cm rib (2 r, 2 vr). Luk lidt løst af i r. Bryd garnet med en garnende lang nok til montering.

Manchetter (2 stk.)

Slå 110 m op med rød på p nr. 4 og strik 7 cm rib (2 r, 2 vr). Luk lidt løst af i r. Bryd garnet med en garnende lang nok til montering.

Stolpelukning

Knaphulskant: Slå 6 m op med blå på p nr. 5½.
1. p og alle p fra r-siden: *5 r, 1 vr, gent fra * p ud. 2. p: (1 r, rpu) 2 gange, 2 r. 4. p: Strik knaphul: 2 r, 2 r sm, tfa, rpu, 1 r. 6. p: (1 r, rpu) 2 gange, 2 r.
NB! Ved 2. rpu, stikkes p ind i ‘knaphullet’. 8. p: 2 r, (rpu, 1 r) 2 gange. 10. p: (1 r, rpu) 2 gange, 2 r. **Gent p 7-10, indtil arb måler 9 cm fra sidste knaphul, slut med en 7. p, strik 4.-7. p 1 gang mere**, gent fra ** til **, indtil der er strikket 6 knaphuller, og stolpen måler 55 cm. Luk af.
Knapkant: Slå 6 m op med blå på p nr. 5½. 1. p og alle p fra r-siden: *1 vr, 5 r, gent fra * p ud. 2. p: (1 r, rpu) 2 gange, 2 r. 4. p: 2 r, (rpu, 1 r) 2 gange. Gent p 1-4, til arb måler 55 cm. Luk af.

Montering

Sy panelerne sammen med det tynde røde garn. Læg panelerne op i den rigtige rækkefølge. Lad alle garnender hænge på r-siden. Læg 2 paneler sammen r mod r, sørg for at felterne er ud for hinanden, og sæt dem fast med nåle. Sy dem sammen fra vr-siden. Monter de øvrige paneler på samme måde.

Ribkant ryg: Læg rygstykke og ribkant sammen vr mod vr, og sy den sammen med kædesting fra r-siden (sømmen vil være synlig på forsiden). Sy ribkanterne til på samme måde på forstykker og ærmer. Sy stolperne til forstykkerne, start fra ribkanten. Knaphulskanten sys til venstre forstykke. Sy knapperne på ud for knaphullerne. Sy skuldersømmen fra vr-siden. Find midten af kraven, og sæt den fast med nåle fra midten af nakken. Sy den fast. Sy sidesømmene fra r-siden, start nedefra, og lad 28 cm stå til ærmegab. Sy ærmerne i fra r-siden, og sy ærmesømmene. Hæft ender ved farveskift på r-siden, og lad ca. 3 cm trådende stikke ud.

Se også den originale engelsksprogede opskrift her. Der er også flere billeder af den originale strik og tips til at strikke den.

Anbefalet til dig