Mulberry har udnævnt Johnny Coca som ny kreativ direktør.
SPONSORERET indhold

Mulberry udnævner ny kreativ direktør

Stolelegen blandt modens sværvægtere fortsætter med udnævnelsen af Johnny Coca som ny kreativ direktør. Han hentes ind fra detstilrene franske mærke Céline.

27. nov. 2014 | Mode | Eurowoman

Om det får betydning for Mulberry, der især er kendt for sin ikoniske tasker og kreative kampagner med tidens største modeller som Cara Delevingne, må vi vente lidt endnu med at se. Johnny Coca begynder nemlig først i sit nye job fra juli 2015.

Men noget tyder på, at forandringer kan være på vej, hvis man skal tro hans udtalelser i pressemeddelelsen om nyheden.

- Jeg ser frem til at blive en del af Mulberry som deres nye kreative direktør og til at lede et ny design retning hos en af de allerbedste britiske brands.

Hos Céline leder han designet af alt fra lædervarer, sko, smykker og solbriller.

Også Mulberrys adm. direktør Godfrey Davis er, ikke overraskende, glad for sin nye medarbejder. Han skal bringe "ny energi og innovation" til Mulberry, lyder det.

Men hvem er manden med det specielle navn Johnny Coca?
Han har haft en lang karriere som lukus- og accessorydesginer hos både Céline og LVMH-gruppen, der blandt andet ejer Louis Vuitton.

Han er trods det engelskklingende navn fra Sevilla i Spanien og har studeret kunst, arkitektur og design den prestigefulde skole École des Beaux-Arts og École Boulle i Paris.

Hans inspiration kommer derfor også fra alle de tre kunstarter samt fra film og musik. Og naturligvis har han en særlig veneration for britisk kultur og stil.

London har en særlig plads i hans hjerte, og han underviser tilmed på den legendariske designskole Central St Martins, hvor flere danske designere som Stine Goya og Peter Jensen også har trådt deres første spæde skridt på vejen ind i modebranchen.

Mulberry er den største producent af luksuslæder i UK med en omsætning på 164 millioner pund og 122 butikker verden over.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian er blevet vippet af pinden af en denne skønhed

LÆS OGSÅ: Umage par: Pharrell og Cara synger duet i ny Chanel-video