Ny dansk designer: "Jeg elsker more is more"
Foto: Andreas Houmann | Cecilie Elisabeth Rudolph, 28, blev uddannet fra designskolen Central Saint Martins i London i 2014. Nu er hun vendt hjem til Danmark.
Eurowoman

Interview med Cecilie Elisabeth Rudolph

Ny dansk designer: "Jeg elsker more is more"

Del på

Danmark er blevet beriget med en ny dygtig designer, en tekstildesigner.Cecilie Elisabeth Rudolph viger frasin skandinaviske arv ved at detoneregråtonerne med farvebomber ogklæde rugbrød på i blonder.

Af Marie Lodberg 28.jan.2016 Mode

Kjolen er græsgrøn og mønstret lilla, strømperne karrygule, pandehåret bredt, smykkerne mange og lavet af guld, sølv, turkis, ametyst og glimtende glas. Smilet er stort, og det er der en grund til.

Cecilie Elisabeth Rudolph, 28, blev i sommeren 2014 uddannet tekstildesigner fra den anerkendte designskole Central Saint Martins i London. Siden har hun ikke stået stille. Hun har været jorden rundt for at vise sit afgangsprojekt på designfestivaler og til award shows, har givet hånd til en række mulige samarbejdspartnere og er taget derfra med designpriser.

LÆS OGSÅ: Derfor er der gået nuttet nostalgi i moden

Alle vil have en bid af designerens krøllede hjerne, der twister opfattelsen af, hvad tekstildesign er. I Cecilie Elisabeth Rudolphs verden indebærer det fiskeskind, smørrebrød, mælkebøtter og en hær af muslingeskaller, ølbrikker og tændstikæsker. Hun er netop flyttet hjem til København, hvor hun åbner designstudie. Så nu kan Danmarks hvide, grå og sorte overflader godt gøre sig klar til at blive betrukket med mønstre, pangfarver og perler.


En del af Cecilies afgangsprojekt fra Central Saint Martins indebar eksperimenter med fiskeskind, hvorpå hun laserindgraverede mønsterdesign.

Afgangsprojektet
- Jeg troede, jeg skulle være kok og tog noget af kokkeuddannelsen, inden jeg blev optaget på Central Saint Martins. Jeg har altid dyrket mad og syntes, det kunne være sjovt at blande mine to passioner, mad og tekstiler, så det gjorde jeg i mit afgangsprojekt. Jeg lavede tekstilprint med madmotiver, som skulle se spiselige ud, og brugte bl.a. caviar beads, perler lavet af pvc, som ligner fiskeæg. Jeg lavede også food-design med inspiration fra tekstiler, bl.a. en spiselig blonde, som blev serveret på et stykke rugbrød som et ekstravagant stykke smørrebrød.

LÆS OGSÅ: Stifteren af kendt modebrand vender tilbage efter flere års fravær

Dugene
- Da jeg flyttede hjem til København fra London i sommer, lavede jeg udstillingen Samværket i samarbejde med Georg Jensen Damask på Frederiksberg. Jeg gjorde brug af en masse brugte originale mælkebøtteduge, som tekstildesigneren John Becker designede i 1972. Jeg skabte forskellige installationer, fx indrettede jeg en 70'er-inspireret stue og beklædte alt med dugene – kopper, tallerkener, lamper, sofa og bord – og jeg lavede en 'kuriositetsvæg', hvor jeg indrammede sovsepletter og huller fra stjernekastere. Ideen var at arbejde med dugen på en ny og anderledes måde og dermed fortælle nye historier.

Alt-mulig-kvinden
- Tekstildesignverdenen er utrolig firkantet. Enten er du tekstildesigner, fashiondesigner eller interiørdesigner. Jeg er ingen af delene. Jeg er uddannet tekstildesigner, men jeg elsker også at eksperimentere og arbejde med mindre traditionelle materialer, cement eller ler, der er ikke en barriere for min kreative udfoldelse. Hvis jeg brænder for et materiale og kan se en idé i det, er det fint. Det kan være forfærdelig forvirrende at være mig.

Skolen
- Jeg følte, at jeg passede bedre ind i London og på Saint Martins end her i København. Jeg blev bekræftet i, at jeg var det rigtige sted i forhold til min kreativitet, da vi med skolen var på Première Vision i Paris (den halvårlige materialemesse med næsten 2.000 udstillere fra 55 lande, red.). Vores tekstiler var i alle retninger, og gik man over til Danmarks Designskole, var alt en monokrom kollektion i hvidt, gråt og sort. Det var enormt smukt og godt håndværk, men det var ikke mig. Saint Martins var fyldt med ekstreme personligheder. Der var bl.a. en stor fyr, der altid gik i lyserøde kjoler. Det var lir til øjnene.

Studiet
- Det er økonomisk meget svært at leve i London, og da jeg ville åbne et studie med min veninde, kunne vi kun få råd til et kosteskab. Egentlig ville jeg ikke hjem, men jeg kunne godt se, at det var nødvendigt, hvis jeg ville blive ved med at være en ambitiøs og uafhængig designer. Jeg fik en fantastisk mulighed for at få et lækkert råt studie på Frederiksberg. Det bliver min base, og så glæder jeg mig til at opleve alle de fantastiske ting, Danmark har at byde på, samtidig med at jeg vil blive ved med at rejse ud.


Cecilie begyndte på kokkeuddannelsen, inden hun fandt ud af, hun skulle være designer. Hun har dog stadig fokus på maden – her i sine print.

Bæredygtigheden
- Jeg elsker more is more, og det passer ikke umiddelbart sammen med, at jeg er enormt optaget af bæredygtighed. Jeg hader brug og smid væk-mentaliteten. Tekstilindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden, og det er jo grotesk. Heldigvis ser jeg en masse potentiale i gamle brugte ting. Fx fiskeskindet, som er et spildprodukt fra fødevareindustrien, eller Georg Jensen Damask-dugene, der var fra 70'erne.

Lønkontoen
- Jeg vil gerne leve af at gøre det, jeg har lyst til, og det kræver hårdt arbejde. Men mine egne projekter er ikke umiddelbart kommercielle, de er nærmere konceptuelle. Så jeg tror også, at jeg kommer til at lave min egen lille kollektion af forskellige design fra studiet. Det, jeg virkelig brænder for, er unikaprojekter, hvor jeg skal skabe design, kunst, tekstiler og installationer og researche, style og lave trendkoncepter. Det kunne fx være interiøret til en restaurant eller design af anretningerne på tallerkenen. Jeg ville elske at lave et projekt med Nomas Foodlab eller tekstildesign for Kvadrat.

Samlergenet
- Jeg elsker loppemarkeder og har mange samlinger af fx ølbrikker, tændstikæsker, blonder, pyntebånd, keramik, etiketter, gamle postkort, muslingeskaller, sten og smykker. Hver samling har jeg i en kasse. Mit samlergen er nok også skyld i, at vi havde 35 flyttekasser med hjem fra London. Det er lidt en belastning, men også meget værdifuldt, især i en designproces. Jeg kan ikke lade være.

Farverne
- Londons gadebillede er hulter til bulter. Det er ikke som herhjemme, hvor alle er velklædte, velplejede og supertjekkede i sort og gråt. Jeg elsker farver og print på print. Da jeg blev interviewet til optagelsen på Saint Martins, sagde jeg, at jeg gerne ville lære at bruge farver. Så kiggede manden fra skolen på mig og mit tøj i tusind farver og sagde, at det kunne jeg ikke lære, for det havde jeg allerede fuldstændig styr på. Jeg har dog siden lært meget mere og fundet ud af, at det med farver er min force.


LÆS OGSÅ: Her er januars 10 bedste trends

LÆS OGSÅ: Modens 7 vidundere: Her er din garderobes uundværlige items

LÆS OGSÅ: Pernille Teisbæk: "Siden jeg var helt lille, har jeg været draget af Louis Vuitton"

Del på
Kommentarer (0)

Henter...