Umiddelbart findes der ingen behandling, der kan komme rosacea helt til livs. Heldigvis findes der plejeprodukter, der dæmper irritationen.
SPONSORERET indhold

Her er produkterne jeg bruger til at dække min rosacea

Umiddelbart findes der ingen behandling, der kan komme rosacea helt til livs. Heldigvis findes der plejeprodukter, der dæmper irritationen.

Af: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Privat, PR
30. nov. 2015 | Mode | Eurowoman

Cæcilie Johansen har haft rosacea siden de sene teenageår, men blev først opmærksom på det, da hudsygdommen blussede op under hendes første graviditet. Lidelsen viser sig som rødmen i huden, betændte knopper og udvidede blodkar, og selv om der findes behandling mod rosacea, er sygdommen kronisk.

LÆS OGSÅ: Dét sker, når du har rosacea – og sådan behandler du det

"En professor i hudsygdomme var så flink at gøre mig opmærksom på, at rosacea ville jeg have resten af livet, og jeg skulle huske at beskytte min hud mod sol, da sol er en udløsende faktor for opblussen af rødme og i værste fald papler (små knopper i huden, red.)," siger Cæcilie Johansen, der til dagligt arbejder som læge og efter fyraften deler skønhedstips og -tricks på sin blog, til ALT.dk.

De aknelignende knopper forsvandt fra Cæcilies ansigt af sig selv, men den karakteristiske rødmen blev ved med at være der: "Den rødmen har jeg siden hen forsøgt at dække med en god foundation, men dækkes kan det ikke helt," fortæller hun.

Rosacea rammer op mod hver tiende person med lys hud. Måske derfor er Cæcilie Johansens video-blog om, hvordan hun selv dækker rødmen i sin hud, ekstra populær. Se den herunder.

På sin blog Makeupandmedicine.dk har hun tidligere skrevet om, hvilke skønhedsprodukter hun bruger for at holde hudlidelsen i skak.

"Fordi min hud er følsom, så er det vigtig for mig at finde renseprodukter, hudcremer og makeup, som ikke irriterer den. Huden bliver rød og føles varm, blot jeg masserer den. Det sker når jeg påfører creme, ikke nødvendigvis pga. cremen, men pga. friktion, som stimulerer blodtilførslen, som igen giver rødmen," fortæller lægen og bloggeren.

Også på ALT.dk har vi bemærket en stor interesse for rosacea, og derfor har vi bedt Cæcilie Johansen dele sine favoritprodukter med os.

Her er Cæcilie Johansens anbefalinger til de bedste skønhedsprodukter til rosacea:

Cæcilie Johansen (7).jpg

Sensibio H2O, Bioderma hos Webapoteket, 189 kr.

Makeupfjerner

"Jeg har prøvet en del micellar waters (rensevand, red.) på markedet, og Biodermas Sensibio H2O er den eneste, jeg kan bruge i hele ansigtet og til mine øjne uden at få en lille sviende fornemmelse i bagefter. Rosacea kan nemlig også sidde om øjnene, og der er det vigtigt at vælge produkter, der ikke forværrer tilstanden."

Cæcilie Johansen (6).jpg

Lipikar Syndet AP+ Gel, La Roche-Posay hos Webapoteket, 159 kr.

Rens uden sæbe

"Gennem rosacea-organisation National Rosacea Society anbefaler læge Dr. Wilkin en sæbefri cleanser, og den er min hud virkelig tilfreds med."

Cæcilie Johansen (5).jpg

Facial Radiance Pads, First Aid Beauty, 123 kr.

Toner med mælkesyre

"Når min hud tørrer ud – f.eks. lige nu i det kolde vejr – gør mekaniske peeling-produkter kun ondt værre. Både hvad tørhed og rødmen angår. Derfor var det en lettelse, da jeg fandt First Aid Beautys facial radiance pads. Det er en mild ansigtstoner med bl.a. mælkesyre på små vatrondeller. Dem bruger jeg næsten hver dag til at fjerne afskallede hudceller og holder på den måde min tørre hud i ave."

Cæcilie Johansen (1).jpg

Vita Mineral Omega 3 Optimum Skin Oil,´REN Skincare hos Nicehair.dk, 315 kr. (sponsoreret)

Serum med omega 3

"Jeg har tør hud, og derfor prioriterer jeg god fugt. Rens Omega 3 Optimum Skin Serum Oil er en rig og fed serum, som giver min hud et godt fugt-boost! Den er min absolutte yndlingsserum!"

Cæcilie Johansen (3).jpg

Exomega D.E.F.I-creme, A Derma hos Webapoteket.dk.

Fugt til tør hud

"Min tørre hud - og mine børns tørre børneeksemsramte hud - sætter stor pris A-Dermas Exomega D.E.F.I-creme. Jeg bruger den i ansigtet, særligt om vinteren, når min hud er meget tør. Jeg bruger den også til resten af kroppen. Den er drøj i teksturen, men virkelig god til min hud."

Cæcilie Johansen (2).jpg

Anti-Redness Cream, Avène hos Webapoteket, 189,50 kr.

Beskyttelse mod solen

"Solens UV-stråler og varme er nogle af de faktorer, der kan trigge flushing; opblussen af rødme, hos folk med rosacea. Derfor er solbeskyttelse anbefalet. Jeg bruger dog kun SPF i min dagcreme i sommermånederne. Det er svært at finde en god dagcreme med SPF, som ikke giver følelsen af klistret hud. Men Avènes Anti-Redness-creme med SPF 20 gør mig netop ikke klistret, og jeg kan påføre foundation ovenpå uden af produktet skiller."

Cæcilie Johansen (4).jpg

Redness Solutions Makeup SPF 15, Clinique hos Magasin, 275 kr.

Dæk med foundation

"Min rødme kan ikke dækkes 100%, uanset hvor fuldt dækkende en foundation påstår, den er. Men Redness Solutions Makeup SPF 15 fra Clinique gør et ganske anstændigt job. Den har en god dækkeevne uden at være mat og virkelig god holdbarhed. Selv uden pudder ovenpå. Det er vigtigt for mig, at den ikke forsvinder fra mine kinder efter fire timer, som andre foundations kan gøre. For så skinner rødmen alligevel igennem. Den har SPF og dermed også beskyttelse mod solen om sommeren."

Anbefalet til dig