lila moss
SPONSORERET indhold

Denne type jeans kommer til at overtage din garderobe

Løse, stramme, korte eller lange? Spørgsmålet om, hvordan dine jeans skal se ud, ser ud til at være blevet besvaret for nu. I hvert fald hvis du spørger Chanel… og H&M… og Dickies… og…

Af: Julie Bruun Lund Foto: Edward Berthelot/Getty Images
23. mar. 2021 | Mode | ALT.dk

Hvis vi siger smækbukser, får du måske associationer til en forvokset babys tøj eller din fars aflagte arbejdsbukser, men de er faktisk meget mere end dét: De er topmoderne.

Ja, de er endda gået hen og er blevet en garderobeklassiker: Sådan én, som aldrig rigtig går af mode.

smaekbukser overalls dame
Flere kendisser har bevist, hvor smarte smækbukserne er: Fra den bristiske skuespiller Julie Christie i 1970'erne til stilikonet prinsesse Diana op gennem 80'erne og skuespiller Kate Bosworth i 2015.

Op gennem tiden har flere kendisser bevist, at smækbukserne er kommet for at blive.

Det kan være, du husker Julia Roberts i 90'er-filmen Runaway Bride? Eller Jennifer Aniston, som adskillige gange bar et par smækbukser i sin rolle som Rachel Green i tv-serien Venner. Men der var også Katie Holmes i rollen som Joey Potter i tv-serien Dawsons Creek, som fik dem til at se mere artsy-lækre ud.

Tre kvinder, hvis evne til at bære den ellers meget lidt flatterende buks har fået mig til at investere i et par, som jeg glædeligt trækker i. Uden sammenligning i øvrigt.

Tomboy-looket med de smarte smækbukser kan altså noget. En påstand som i starten af marts måned 2021 blev bekræftet af et af de helt store modehuse; Chanel.

Ned ad catwalken ved den digitale AW21-modeuge i Paris gik nemlig den hollandske model Jill Kortleve i et par pæne, zigzag-mønstrede smækbukser i pink. Naturligvis fabrikeret i Chanels signaturmateriale boucle tweed.

Virginie Viard, arvtageren fra Karl Lagerfeldt som kreativ direktør hos Chanel, havde transformeret den ellers velkendte arbejdsbuks og gjort den mere 70’er-chik a la en ægte parisienne. Og det kan bestemt også noget.

Som Cathrine Wichmand skriver, skiller smækbukserne ofte fårene fra bukkene, og hun er klart en buk. Hvad er du?

Er du alligevel mere til den klassiske og mere oversized model, anbefaler vi dig at skæve til H&M’s seneste samarbejde med det amerikanske denimmærke Lee, eller til mærker som Charhartt eller Dickies, der i manges øjne forbindes med netop dén type af smækbukser.

Sådan bruger du smækbukserne

Smækbukserne kommer i flere farver og kan parres med stort set alt: fra en hvid T-shirt og dine smarte sandaler til et par Converse og en fin striktrøje eller en spraglet skjorte tilsat en lille hæl. Prøv dig frem.

Anbefalet til dig