Myter om vegansk, laktosefri, stenalder og økologisk kost
Foto: Getty Images | Få styr på myterne om vegansk, laktosefri, økologisk og stenalderkost.
fit living

Myter om vegansk, laktosefri, stenalder og økologisk kost

5 myter om kost, du skal stoppe med at tro på

Del på

Det er næsten blevet et must at leve og spise efter en bestemt diæt eller sundhedsfilosofi, men er alle disse syn på mad egentlig sunde, eller gør sundhedsmyter os i stedet usunde? Som take away pusher følger Mads Persson, restauratør og ejer af Smag, med bag disken …

Af Mads Persson 21.apr.2017 Sundhed

Den laktosefri

En 100 procent laktosefri kost – altså som ikke indeholder nogen form for animalsk mælk, hverken tilsat eller forarbejdet. I en kraftig laktosereduceret kost frarådes det at indtage mere end 10 g laktose/ mælkesukker pr. dag.

“En bølge af selvudnævnte laktoseintolerante danskere er skyllet ind over disken hos mig. ‘Kan du blande min mad, så jeg ikke får laktose?’ Eller: ‘Det er slet ikke meningen, at vi mennesker skal indtage laktose, for vores krop er ikke bygget til det.’ Det er nogle af de kommentarer, jeg får fra mine gæster. Jeg forstår det egentlig godt, for vi bliver dagligt gennem diverse medier forsøgt overbevist om netop dette. Men faktum er, at mennesket siden stenalderen har haft mælk på menuen og derfor genetisk har udviklet sig til at kunne fordøje og forbrænde mad baseret på mælk. Kun ca. fem procent af Danmarks befolkning lider af dokumenteret laktoseintolerans og mangler således enzymet laktase til at nedbryde mælkesukkeret.
Selv om sojalatte og tofu-is eventuelt kan smage godt, er det altså en brøkdel af os, der overhovedet behøver at gøre sig overvejelser omkring disse industrielt frembragte produkter som erstatning for mælk. Oplever du fx maveproblemer, når du indtager laktose, så få det allerførst be- eller afkræftet hos en specialist. For ved at fjerne laktose helt fra din kost gør du det nemlig ikke blot en hel del kedeligere og besværligere at spise, du risikerer også at mangle essentielle vitaminer og mineraler i din daglige kost.”

LÆS OGSÅ: Glutenguide: Jo, du kan godt tåle det

Stenalderfanen

En kost med mere frugt og grønt, flere bær, nødder og svampe og meget mere kød, fisk og æg. Forarbejdede fødevarer samt alle kornprodukter, brød og pasta er et no-go. Det samme er ris, kartofler, sukker og majsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie. Du skal også spare på bønner, salt og mælkeprodukter.

‘Jeg skal slet intet stivelse have,’ er nok den mest udbredte stenalderkommentar over disken. Og netop den begrænsning gør det svært at spise varieret nok efter min mening. Stivelse findes nemlig i råvarer som rodfrugter, kartofler og mange andre grøntsager, og ved helt at udelukke dem mister stenalderfolket vigtige vitaminrige kilder i kosten. Men stenalderkosten indeholder også en lang række meget sunde fødevarer, du ikke kan sætte en finger på. Læg dertil, at det anbefales ikke at spise for meget sukker og andre faktisk overflødige råvarer.
‘Jeg skal bare have dobbelt op på pålæg!’ Det altoverskyggende for mig omkring stenalderkosten er, at der i formuleringen ‘mere kød’ ligger et massivt indtag af kød, som ofte ses helt oppe på ca. 50 procent af det samlede kostindtag – og her bør alarmklokkerne ringe. Selv med et mindre indtag af kød lader det nemlig ikke meget tilbage til hverken grøntsager eller frugt. Det kan resultere i en mangel på vitaminer og mineraler. Kornprodukter og bønner er helt og delvist bandlyst, og derfor er nogle af de største fiberkilder i den daglige kost udelukket. Det kan være svært at styre sin sult uden de mættende fibre, som kroppen er lang tid om at nedbryde. Resultatet kan være et meget ustabilt blodsukkerniveau.
En dedikation til stenalderkost bør derfor være meget velovervejet i forhold til fx dit aktivitetsniveau og det øgede behov, kroppen har for vitaminer, fibre og kulhydrater, når du dagligt er meget aktiv. Men er det sundt eller usundt? Konklusionen er efter min mening, at du i stenalderkosten bør inddrage et større indtag af kornprodukter og et mindre indtag af kød for at få den rette balance i din kost og være sikker på, at du forsyner din krop med alle de essentielle næringsstoffer, der skal til for at være rigtig sund.”

Veganeren

100 procent vegetabilsk kost – intet kød, fisk, skaldyr og fødevarer indeholdende fx gelatine, fiskesauce eller nogen form for mælkeprodukter. Honning og insekter er desuden udelukket.

‘Jeg spiser ikke kød, for vegetarer er sundere end kødspisere, og veganere er endnu sundere!’ Det er faktisk korrekt, men kun hvis du ser meget overordnet på det i forhold til fx livsstilssygdomme. For finkæmmer du selve kosten, er der ikke belæg for at udnævne en vinder. En vegansk livsstil hænger imidlertid som oftest sammen med en generelt sundere livsstil med eksempelvis mere motion og bevidsthed omkring de fødevarer, du indtager, og deraf den første konklusion.
‘Jeg spiser rigtig mange linser og bønner, så jeg får mit protein og mine mineraler,’ er også en af de hyppige kommentarer. En kommentar, der for mig tyder på, at mange veganere faktisk ikke besidder nok viden om, hvad en veganerkost egentlig skal indeholde. Du skal derfor være meget varsom med at tage springet til veganer – eller blot vegetarisk kost. Jeg ville faktisk mene, at du skal sætte dig grundigt ind i de forskellige fødevarers næringsindhold og kroppens behov for disse samt være en stor madentusiast for at kende til alle de veganske protein-, mineral- og vitaminkilder. Risikoen er således en krop med mangel på essentielle næringsstoffer, fordi der simpelthen ikke er viden nok om den veganske kostform til at kunne udleve den.”

LÆS OGSÅ: Fødevareallergi: Her er 5 ting, du skal vide

Økoen

Økologiske fødevarer skal være fri for alle syntetiske kemikalier både direkte og indirekte. Økologiske fødevarer må ikke være genetisk ændret på nogen måde.

“‘Hvorfor er jeres salater ikke økologiske, når det er sundere?’ Faktisk et rigtig godt spørgsmål, men også en ren jungle at navigere rundt i, når det kommer til sandt og falsk. Faktum er, at økologiske varer koster mere end konventionelle, og af den grund er det de færreste, der har luft i budgettet til at leve 100 procent økologisk, desværre.
Desværre, fordi økologiske råvarer er sundere på mange områder, dog ikke nødvendigvis rent næringsmæssigt. Det har simpelthen ikke været muligt indtil videre at foretage holdbare undersøgelser på eksempelvis levetiden hos en økologisk spisende vs. en, der spiser konventionelt livet igennem, da så uendelig mange andre forhold som forurening, rygning og motion spiller ind. I forhold til andre lande har Danmark en streng lovgivning angående brug af pesticider i fødevarer, og de allermest sundhedsskadelige er faktisk forbudt. Det er dog ikke et argument for at spise konventionelt fremstillede fødevarer helt ubekymret, da de stadig indeholder pesticider og andre stoffer, der tyder på at kunne være skadelige både på kort og lang sigt.
‘Jeg spiser kun de økologiske gulerødder, for de indeholder meget mere betacaroten,’ er også en genganger. Der er desværre ikke belæg for fyldestgørende at kunne sige, at økologiske fødevarer, heriblandt gulerødder, indeholder flere vitaminer og mineraler. Det gør de nemlig ikke, og de er derfor lidt firkantet fortalt ikke sundere end konventionelle fødevarer. Bortset fra ét punkt: Økologisk fremstillede grøntsager og frugt indeholder flere af de såkaldte polyfenoler, som i menneskets krop fungerer som vigtige antioxidanter, der bl.a. er gavnlige for hjertet og kroppens immunforsvar generelt.
Konklusionen må derfor være, at selv om det er en god historie, som ville forbedre både klimaet og dyrevelfærden overalt i verden, er der ikke hold i at spise økologisk, fordi det er sundere end konventionelt. Mit personlige råd ville være at fokusere mindst lige så meget på sæson som på økologi i dine daglige indkøb. Der er nemlig reelt dokumenterede højere vitamin- og mineralindhold i lokalt producerede sæsonfødevarer i forhold til ikke sæson-fødevarer. Spis derfor dine jordbær om sommeren, fravælg tomater i efteråret, nyd alle de danske rodfrugter om vinteren, og fyld dig med grønne asparges i foråret. Så spiser du sundt!”

LÆS OGSÅ: Fokus på chokolade: Hvor sundt er det egentlig?

Den glutenfri

Her indtager du ikke nogen form for hvede, rug eller byg – hverken i hel, knækket eller malet udgave. Dette gælder selv ned til små procent-indhold i fødevarer.

“Glutenfri kost er vel nok den største og allermest populære kostretning/begrænsning inden for de seneste år. Og igen er der stor forvirring omkring, hvad gluten egentlig er. Jeg møder fx masser af folk og gæster, der spiser og lever en glutenfri tilværelse, men stadig indtager rugbrød, spelt og andre hvedeprodukter. Typisk hører jeg: ‘Jeg skal ikke have de brune ris, for jeg spiser ikke gluten.’ Eller: ‘Jeg har vænnet min krop til ikke at spise gluten.’
Gluten er et protein, ej at forveksle med kulhydrat. Proteinet findes dog som oftest i kulhydratrige produkter som hvedemel og er bl.a. det, som gør, at brød hæver og bliver luftigt og lækkert. Derfor er der også mange brødproducenter, der bruger hvede med ekstra højt glutenindhold, simpelthen fordi vi forbrugere elsker den virkning, gluten har på eksempelvis brød. Til modsætning fra laktose har menneskekroppen ikke behov for gluten, og der er flere og flere danskere, der hos lægen reelt får konstateret cøliaki – den videnskabelige betegnelse for glutenallergi.
Men igen skal der være tale om tydelige symptomer som irritabel mave, uren hud og en række andre ting, for at du skal være mistænksom over for gluten. Er der ikke det, kan det være direkte sundhedsskadeligt at hoppe med på de populære glutenfri kure inspireret af fx stenalderkost. Indtager du nemlig ikke fuldkornsprodukter og kostfibre, kan det føre til ubehagelig forstoppelse og en generelt meget dårlig funktion i mave- og tarmregionen. Er du fysisk aktiv, er det endnu mere essentielt, at kroppen tilføres brændstof i form af kulhydrat fra fuldkorn, og det går du glip af, hvis gluten uden grund bliver fjernet helt fra din kost.

LÆS OGSÅ: Proteiner: 13 madvarer der indeholder mere protein end æg

Del på
Kommentarer (0)

Henter...