Kom med til ALT for damernes Kvindeløb – Danmarks hyggeligste!   TILMELD DIG HER

Et åbent parforhold kræver overvejelser, før man kaster sig ud i det, ifølge sexolog.

Åbent parforhold

Åbent parforhold? Så tænk over dette

Hvis du overvejer et åbent parforhold, så er det værd at overveje, hvad årsagerne er til det, og hvad konsekvenserne kan blive, mener sexolog.

At leve i et åbent parforhold er ikke længere så usædvanligt, som det har været. En af de mest kendte fortalere for det åbne parforhold er sexologen Joan Ørting.

Det har hun blandt andet fortalt om i et interview med ALT for damerne.

Også Ninka-Bernadette Mauritson, kendt fra 'Kernesund Familie', lever efter sin skilsmisse i et åbent parforhold og har startet projektet Sexloveandhappiness.com, som blandt andet handler om at komme jalousien over at have flere partnere til livs.

Læs også: Kernefamilie-guru udfordrer parforholdet

Men den model er ikke rigtig for alle, ifølge sexolog og ph.d. Ian Kerner, ifølge Womenshealthmag.com.

-Der er normalt konsekvenser som vedvarende vrede, eller at man bliver forelsket i en anden, siger han.

Den ene part vil ofte føle sig presset
Ofte vil det være den ene part i parforholdet, som er fortaler for at prøve det åbne parforhold, mens den anden kan føle sig presset til at acceptere det. Men der er også eksempler på, at det åbne parforhold fungerer. Især hvis begge parter har en "elastisk opfattelse af seksualitet i deres parforhold" og samtidig søger seksuel spænding, ifølge Ian Kerner.

Før du kaster dig ud i et åbent parhold selv, er det dog værd at prøve at genopfinde sexlivet inden for det monogame parforhold, mener sexologen.

Han foreslår at afprøve nye fantasier, nye stillinger og nyt legetøj.

Læs også: Sådan bliver du mere seksuelt fantasifuld

Når man ønsker et åbent parforhold, kan det desuden være tegn på, at der er noget mere fundamentalt i vejen med det forhold, man er i som fx manglende følelsesmæssig intimitet.

Men vil man afprøve et åbent parforhold er kommunikation og gennemsigtighed altafgørende.

Kilde: Women's Health

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok