Per Pallesens
rørende afsked: Farvel til min allerbedste ven

Per Pallesens rørende afsked: Farvel til min allerbedste ven

Ved Christoffer Bros bisættelse satte Per Pallesen ord på deres tætte venskab.

logo herognu HER&NU HN

Det var en rørt og eftertænksom Per Pallesen, der kom med en meget stor og smuk buket til skuespiller, instruktør og forhenværende teaterchef Christoffer Bros bisættelse fra Holmens Kirkes Kapel.

LÆS OGSÅ: Dronningernes rørende farvel: Støttede hinanden

– Han var en af mine allerbedste venner, vi har været meget, meget tætte. Han er gudfar til min ældste datter, Trine. Vi har kendt hinanden siden 1960’erne på Nørrebros Teater, og han var en rigtig god kammerat, fortalte Per Pallesen, 83.

Christoffer Bro, der i den brede befolkning især huskes som brugsuddeler Fiffig-Jørgensen i DR-julekalenderen ”Nissebanden i Grønland” fra 1989, døde 90 år gammel.

Sygdom satte en stopper for hans ellers aktive og driftige karriere i 2006, hvor han indtil da havde spillet med i 20 film, 15 tv-serier, adskillige revyer, fire julekalendere og hundredvis af teaterstykker og operetter. Christoffer Bro var gift med skuespiller Helle Hertz fra 1963-1978, og de fik børnene Anders Peter, Nicolas og Laura.

De er alle tre gået i deres forældres fodspor og som anerkendte skuespillere.

Gæsterne til bisættelsen gik ind i kapellet til ”Tobias' sang om vejret” fra ”Folk og røvere i Kardemommeby”, og Christoffers tre børn talte flot ved kisten, lige såvel som hans søster Vigga Bro.

Der var valgt de to fine salmer ”En rose så jeg skyde” og ”Se, nu stiger solen af havets skød” sammen med Leonard Cohans flotte ”Here it is”.

– Foruden at være min dejlige kærlige far, var han også min mentor. Begavet og vidende, morsom og fuld af lune, innovativ og entreprenant og en fantastisk historiefortæller. Tak for dig, skrev Laura Bro, som et fint mindeord på Instagram.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Billede af HER&NUs forside
HER&NU-forside uge 51