-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem
-
Janni Ree afslører stort problem
-
Janni og Jeppe afslører: Nu er datoen sat

Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
I dag blev fogedforbudssagen behandlet i Østre Landsret, hvor der skulle tages stilling til, hvorvidt Janni Ree og forlaget Buster Nordic brød en fortrolighedsaftale ved at omtale Karsten Ree i hendes bog "Evig Diva".
I dag var bogstriden mellem Karsten Ree og Janni Ree samt hendes forlag, Buster Nordic, atter på dagsordenen - denne gang i Østre Landsret.
Efter knap fem timer bag lukkede døre blev parterne dog sendt ud med beskeden om, at de måtte vente fire uger på en afgørelse.
Læs meget mere om dagens retsmøde her.
Janni var mødt op til retsmødet, og hun var ved godt mod, da HER&NU mødte hende foran retsbygningen efterfølgende.
– Jeg synes, det gik rigtig godt. Jeg synes, jeg har en fantastisk advokat, og det har Buster Nordic også, så jeg synes, det gik virkelig godt. Jeg har en god mavefornemmelse, men det kan blive en dreng eller en pige. Jeg har stor tiltro til landsretten, fordi der sidder tre kompetente dommere, fortalte hun.
Kom der nye ting frem i dag i forhold til i byretten?
– Der kom lidt frem, ja. Men jeg kan ikke sige så meget.
På egne ben
Janni Ree var mødt op uden sin kæreste, Jeppe Stokholm, som ellers var ved hendes side i byretten i Hillerød, da sagen kørte første gang i marts.
Mens Jeppe ofte er god til at supplere og støtte hende, var det dog ingen sag for Janni at tale på sine egne vegne.
– Jeg synes, det er rart. Jeg kan jo godt tale for mig selv. Det er da sødt af Jeppe, at han vil tale på mine vegne, men Jeppe har også sit liv, og jeg har mit, fortalte Janni, der forklarede, at Jeppe havde travlt med andre ting i dag og derfor ikke kunne deltage.
Derudover slap Janni også for at se eksmanden i øjnene igen. Karsten var nemlig ikke til stede i landsretten, der ligger i Nordhavn i København.
– Jeg forstår ikke, at han ikke dukkede op, og at man ikke kommer, når man selv har sat en masse ting i gang. Men jeg er da mødt op og står her helt alene, så jeg synes, jeg har gjort mit.
Uretfærdigt
Selvom der er hele fire uger til, at der falder afgørelse i sagen, så er det ikke uvant for Janni at måtte vente på at få afgjort sin skæbne.
Da sagen var for byretten – hvor Karsten fik delvist medhold, hvorefter Janni og forlaget kærede afgørelsen – lød ventetiden på en uge, men for Janni er en måned ikke længe.
– Man er jo altid ked af, at der ikke falder afgørelse, når man siddet og brugt så mange timer, men jeg tror, det her tager tid, fordi det kan danne præcedens for en masse ting, og derfor skal det tage de her par uger, fortalte Janni og satte ord på, hvordan den næste måned bliver.
– Den bliver meget fin. Jeg har prøvet det før. Og igen, det er jo en civilsag, det er heldigvis ikke en straffesag. Men selvfølgelig, jeg tror og håber på det her.
Hele sagen, der altså har været i baghovedet det seneste halve år, har da også sat sit præg på Janni.
– Selvfølgelig er der ting, der fylder. Der er ting, jeg synes har været rigtigt uretfærdigt. Men penge og magt kan gøre rigtig meget, og jeg er en lille fisk, men jeg håber på, at der trods alt er noget retfærdighed i vores lille samfund.
Janni forklarede, at hvis sagen går hendes og Buster Nordics vej, udkommer den originale bog med alle passager om Karsten. Derimod har de endnu ikke taget stilling til, hvad de gør, hvis det ikke bliver til en sejr i landsretten.
Sune Aagaard, der er kommunikationsansvarlig for Karsten Ree, har ingen kommentarer til dagens retsmøde eller til, hvorfor Karsten Ree udeblev fra retsmødet.
Der falder afgørelse i sagen den 6. oktober klokken 10.