5 sunde spørgsmål om kvinder til Bitz

5 sunde spørgsmål om kvinder til Bitz

Ernæringsekspert Christian Bitz kan godt lide kvinder, der køber ind i træningstøj, fortæller han her.

1 Hvad er en sund kvinde?

– En sund kvinde er en kvinde med et højt selvværd, som er glad for sig selv og sin egen krop. Hun har fundet balancen, så hun er sund uden at være hysterisk. Jeg har det svært med kvinder, der sidder og piller brødcroutonerne ud af salaten, men kan på den anden side godt lide kvinder, der prioriterer sig selv og deres sundhed, hvilket vil sige, at de spiser sundt og får trænet. Jeg kigger langt efter en kvinde, der er ude at købe ind i løbetøj. Mere end hvis hun var i kjole, faktisk.

2 Hvilken sportsgren er mest sexet?

– Det lyder meget mandschauvinistisk, men jeg kan godt lide beachvolley. Det bliver tit spillet af flotte kvinder i stramme dragter. Og hestehale. Jeg er tosset med hestehaler.

3 Hvordan har du det med kvinder og muskler?

– Jeg bryder mig ikke om alt for store muskler og slet ikke, når de er større end mine. Det er sgu usexet. Men jeg godt lide, at en kvinde er tonet og trænet, og at man kan se, hun er stærk.

4 Kan kærlighed og træning forenes?

– Ja, noget af det fineste er at træne med dem, du holder af. Selv er jeg nok lidt for egoistisk, fordi jeg vil have noget ud af min træning og derfor foretrækker at gøre det alene. Men i den ideelle verden kunne man jo varme op sammen og så for eksempel løbe hver for sig. Under alle omstændigheder er det i hvert fald en god mulighed for nærvær. Og hvad enten man går en lang tur, bow-ler eller spiller stangtennis, er det jo bedre end at sidde hjemme i sofaen foran fjernsynet og spise peanuts.

5 Hvad serverer du på en date?

– Små retter, som vi kan dele. På den måde kan min date få lov at spise i fred, uden at hun føler, jeg holder øje med, hvor meget hun spiser – i modsætning til, hvis jeg havde lavet portionsanretninger. Blandt retterne er der salater, pyntet med f.eks. krondild og skov-syre, så de ligner blomsterbuketter. Derudover er der veltilberedt fisk – enhver kan stege en bøf, så det imponerer jo ikke – og muslinger, som, jeg synes, er noget af det mest sexede, du kan spise. Vi slutter af med en lille, men meget lækker chokoladedessert.

LÆS OGSÅ: Her er de største sundhedstrends gennem årene

Fakta

Navn:

Christian Bitz.

Alder:

37 år.

Uddannelse:

Cand. scient. i human ernæring.

Arbejde:

Ernærings-ekspert, foredragsholder, forfatter, forskningschef på Herlev Hospital og tv-vært.

Privat:

Fraskilt. Bor i Charlottenlund og er far til dÏtrene Filippa på 9år og Bianca på 6 år.

Aktuel med:

Bogen Uperfekt - Sundhed der virker i hverdagen, der udkommer 25. september. Samtidig tager han på turne med sit eget show af samme navn. Se mere på uperfekt.nu.