Eurowomans augustnummer klæder dig på til sensommer og den nye sæson

Eurowomans augustnummer klæder dig på til sensommer og den nye sæson

Få et smugkig på det nye blad, der udkommer torsdag d. 23. juli.

I augustnummeret af Eurowoman klæder vi dig på til efteråret med alle de bedste modetendenser fra den nye sæson fra wallpaper, 70'erne og modern suiting til granny chik, lak deluxe og flaskegrøn. Vi har også klædt 17 lækre og inspirerende kvinder i det nyeste danske design, og så kan du komme med modellerne, designerne og bloggerne backstage til modeugerne i København, New York, London, Milano og Paris.

Derudover har vi spist morgenmad med overskudsmennesket Ole Henriksen, der starter dagen med havregrød og et stort tandpastasmil til sig selv i spejlet, talt med multitalentet Kasper Eistrup om kunst, kærlighed og Kashmir i hans atelier i Kødbyen i København og drukket champagne i London med sangerinden Rósín Murphy, den irske diskodronning fra hitbandet Moloko, som har udgivet sit andet soloalbum.

Vi har også set nærmere på livet på Christianshavn og dens beboere samt bydelens mange attraktioner, herunder de spiselige, som der er ikke så få af. Og så kan du komme med ind i topmodellen Caroline Brasch Nielsens klædeskab, der bugner af print, farver, bling – og Chanel-tasker, og læse om, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom som diabetes, hvor et stykke kage ikke bare er et stykke kage.

Sidst men ikke mindst, kan du blive klogere på fænomenet K-beauty og få de 10 trin til porcelænshud, som de koreanske kvinders omstændelige hudpleje består af.

Klik på forsiden og få et smugkig: