Eurowomans juninummer står i kvindernes tegn

Eurowomans juninummer står i kvindernes tegn

Juninummeret af Eurowoman er på gaden fuld af inspirerende og kloge kvinder samt mode- og skønhedsguides, der gør dig klar til sommer.

Du kan møde forfatterinden Siri Hustvedt til en snak om feminisme, kønsroller og uindfriede kvindelige ambitioner, komme tæt på Sveriges indiedronning Jenny Wilson og hendes genfundne kærlighed til debutalbummet Love and Youth samt høre hvordan Charlotte Casiraghi, Grace Kellys smukke barnebarn, forvalter arven fra sin mor og mormor.

Joan Didion, Joni Mitchell og Julia Roberts. Erfaring er hottere end nogensinde før, og vi går helt tæt på tendensen, hvor smilerynker, et upoleret ydre og levet liv bl.a. har fundet vej til modehusenes kampagner og de sociale medier.

Kender du the Kardashians? Kim, Kendall, Khloé og Kourtney? Ellers får du hele historien om verdens største realityfænomen, og hvordan de er gået fra at være dem, som ingen vil lege med, til dem alle gerne vil have på gæstelisten.

Derudover får du stilinspiration til forskellige feriedestinationer med masser af shorts, kjoler, sandaler og badetøj samt en guide til, hvordan du bedst gør krop, hud og hår klar til varme solstråler og saltvand.

Tag et smugkig i denne måneds magasin ved at klikke på billedet nedenfor.