Få krimiforfatterens skønhedsbud
Krimiforfatter, Elsebeth Egholm,kan godt leve med billige alternativer til sine dyre cremer, men på hårfronten går hun aldrig på komprimis.
1. Pæn hud med C-vitamin
Jeg kan allerbedst lide at bruge Murads Essential-C-serie til mit ansigt, men da produkterne er dyre, bliver det ofte til et billigere alternativ fra The Body Shop.
2. Velduft til kroppen
Når det skal gå fint til, smører jeg mig ind i Acqua di Parmas bodycreme. Jeg kan godt lige duften og teksturen, som er meget cremet og silkeagtig. Til hverdag bruger jeg dog Apotekets Carbamid-creme – hvis jeg når det.
3. Nuancer makeuppen
Jeg bruger ikke så meget makeup til hverdag og holder mig bare til lidt farvet dagcreme og et let lag pudder henover. Jeg bruger Studio Care Blend fra MAC, som jeg har i både lys og mørk, så jeg altid kan finde den rette nuance uanset årstid.
4. Mascara uden besvær
For første gang i mit liv har jeg fundet en mascara, jeg er glad for. Jeg kan styre den, den klatter ikke, og så er den selvfølgelig pæn på vipperne. Det er dog mest til festlige anledninger, den kommer i brug.
5. En sjov duft
Min favoritduft er en frisk, lidt skarp duft fra Moschino. Jeg er ikke typen, der sværger til én duft, men den her passer mig godt, så jeg har købt den flere gange. Jeg kan godt lide, at den er lidt frisk og ikke for sød.
6. Kend din frisør
Jeg går op i mit hår og har gået hos Claus Thy på Store Torv i Århus i mange år. Han ved, hvad jeg vil have, og resultatet er altid fantastisk. Han har introduceret mig til Alternas produkter, og selvom de er dyre, vil jeg ikke bruge andet.
7. Behandling, ja tak
En ansigtsbehandling hos Helle Thorup Spa i Århus står øverst på min ønskeliste, og så kunne det være, at jeg skulle investere i et sæt Murad-produkter igen.