Denne skrivelse kunne ikke blive til uden mine kvindelige læseres modige betroelser.
KLUMME:
»Kvinden ligger med ansigtet nedad, og manden fastgør reb til hendes hænder og fødder og løfter hende ved hjælp af en talje sat fast i loftet. Så ligger han under hende, holder den anden ende af rebet i hånden og sænker hende, så han kan trænge ind i hende. Han hæver og sænker hende, indtil han udtømmer sig.
Ovennævnte uddrag er ikke fra 50 Shades of Grey, ej heller er det et bondageklip i en side gemt i internettets private hjørner. Den er såmænd fra et over 600 år gammelt arabisk værk, "Den Duftende Have".
LÆS OGSÅ: Julie fik sine silikonebryster fjernet efter 2 uger: "Det var ikke udseendet af dem, men følelsen indeni"
Vores civilisation, og den dertilhørende kultur, har undergået drastiske forandringer i siden da. Vores etik og seksualopfattelse er i hastig omvæltning. Der lægges vægt på ligestilling blandt kønnene. Og vi bryster os tillige af vores seksuelle frigørelse.
Pornoen blev legaliseret i 1969 i Danmark, men hvorfor er den – og feticher den har affødt – svær for mange kvinder at italesætte, den dag i dag?
"Den sorte Svane"
Gennem mine seksuelle erobringer erfarede jeg, at flere af mine "lagen-ledsagere" dyrkede porno. Støbt i min erindring var en spinkel smuk kvinde i hendes, dengang, 22. år – jeg døber hende her, "Den sorte Svane."
Den sorte Svane lånte engang min iPad og klikkede ind på en obskur side, alt imens hun holdt et mini-foredrag om sexvaner i Tokyo. Hun afspillede dernæst et klip, som var den første i rækken, hvor en kvinde blev seksuelt ydmyget. Scenografien fremstod autentisk, men scenerne var, formentlig, simuleret. De klip var, som amerikanerne siger, "too rich for my blood," men jeg var draget af hendes skyggeside, hvilket mørklagde mig i nætter med piskesmæld og autoritære rollespil.
LÆS OGSÅ: Derfor liker jeg dig ikke på Tinder
Den sorte Svane er langtfra alene med sin fetich. Og da en model, for nogle uger siden, betroede mig at hendes kæreste "rynker på næsen," fordi hun så lesbisk porno, væltede de kvinder frem fra kapitlerne i mit liv, som dyrkede porno, i al hemmelighed, og de betroelser jeg modtog, igennem min blog, som kredsede om samme ikke-så-stuerene emne.
Denne påstand blev stadfæstet efter jeg foretog en uofficiel forespørgsel blandt mine yngre, trofaste læsere om deres pornovaner. Under fortrolige rammer indsendte de hyperlinks, som malede et mørknet billede af deres inderste lyster og fantasier. Langt størstedelen troede de var alene om deres fetich, og mange kom med den obligatoriske "nu skal du ikke dømme mig" prolog.
Denne prolog gjorde mig trist, fordi:
1)det er tydeligvis ikke nemt at dele over for sine veninder eller partner, at man bliver ophidset af at se en kvinde i løbende eyeliner bundet til et reb, mens et – eller flere – "dad-bod"-Silicon Valley-handyr med overdimensioneret lem penetrerer hendes "gloryhole".
2)de støder på få mænd, som kan rumme deres seksualitet, da mænd, ofte, vælger et konformt sexliv.
LÆS OGSÅ: Derfor falder kvinder for bad boys
Alt kredsede om underkastelse
Det mest slående var dog, at alt indsendt sengekammer-materiale, kredsede om præcis det samme tema, som var underkastelse. I disse tider med ophøjet fokus på feminisme, er det såre interessant. Underkastelsen – og den fysiske, seksuelle smerte deraf – var udtrykt i følgende scenarier: SM, bondage, afstraffelse, en enkelt kvinde som udsættes til yderste seksuelle grænse af en gruppe mænd (gamle såvel som unge), voldtægtsfantasier samt (tvungen) analsex.
Denne eftertragtede "after eight" menu af masochistisk voyeurisme blev tillige ledsaget af følgende uddybning:
"Jeg tror der er en del kvinder derude der ikke tør at indrømme, at de (også) har den der voldtægts fantasi (...)"
"(...) det skal være vildt og voldsomt. Spanking, face slaps, bondage, double penetration, deep throat osv."
"Det er ægte smerte, ægte tårer og ægte orgasmer."
Med andre ord: Hardcore er blevet normcore.
Hvorfor er flere kvinder til hård porno?
Mange kvinder ser hård porno, men vi hører ikke om det. Det bliver eksempelvis ikke italesat ved et middagsselskab (det ønsker jeg dog, da hovedparten af middagsselskaber jeg har deltaget i, har været en øvelse i udholdenhed) eller til brunch med veninderne.
Problemet er, desværre, at det stadig – vores seksuelle frigørelse til trods – er tabu for kvinder at indrømme, de ser porno, tændes af det, og søger, i høj grad, underkastelses-fantasien. Flere feminister og deres allierede har jo haft såre travlt med at rette alskens dårligdomme mod porno samt forbinde den med prostitution, da deres forhold til seksualitet og kønsroller er politisk men modstridende de respektive køns biologiske natur. Ingen af de omtaltes kvindes lyster tjener nogle politiske idealer, ej imødekommer de den traditionelle feministiske proklamation af, hvordan en kvinde bør behandles. Og, for at gøre det endnu mere kompliceret, lærte jeg, at en del af de porno-dyrkende kvinder var selv-erklærede feminister. Udtryk for splittelse? Muligvis.
Kvinder lader oftere deres billede af, hvad der er erotisk blive taget som gidsel af politiske manifester og hensyn til, at driften imødekommer en ligeværdig rummelighed mellem begge parter. Det konkluderede bl.a. to professorer som indsamlede anseelige mængder af rå data om kvinders online-adfærd i pornoens virtuelle baggård. De supplerede deres forskning med, at flere kvinder, til deres store overraskelse, erfarede, at det som tændte dem, stred imod deres ideal-billede af, hvad der var erotisk.
At kvinder tænder på underkastelse i seksuelle rammer, er ikke nyt. Det bygger på et klassisk biologisk princip. Men at kvinders pornovaner begynder at ligne mandens er et udtryk for at kønsrollerne forandrer sig. De selvsamme forskeres proklamering lød at i de samfund, hvor kvinder yndede selvstændighed, begyndte deres pornovaner at ligne mandens. Man kan snildt påstå, tilmed, at kvinders pornovaner, er stærk udtryk for en sund, selvstændig seksualdrift, hvilket jo tjener en feministisk sag.
Hvad med samspillet?
Hvorfor har så mange moderne mænd svært ved tackle hendes bondage fantasier og mere til? Svaret ligger måske i, at vi mænd – navnlig undertegnedes generation – fra barnsben er blevet opdraget af socialistiske pædagoger til at respektere kvindekønnet i alle henseender, inklusivt seksuelt. Vi skal snakke før, vi skal kneppe. Vi er derfor blevet opdraget til ikke blot tackle hende som en kvinde, men ophøje hende til et politisk korrekt ideal. Den form for opdragelse – eller bjørnetjeneste – undergraver de biologiske spilleregler! Det har skabt et vakuum hvor yngre og ældre kvinder, tyr til ekstreme seksuelle rammer, hvor vejen til klimaks er ledsaget af svigende, kropslig smerte samt ydmygelse i søgen efter det dyriske og dominerende modspil, de sjældnere og sjældnere støder på i det virkelige liv.
Denne seksuelle tendens blandt yngre kvinder er kun bekymrende, i min optik, hvis fysisk smerte konsekvent vælges fremfor den ømme, kropslige elskovsakt. For i vores moderne samfund, er vi også bange for at elske eller bryde muren for det andet menneske. Netop det, skaber store kløfter os mennesker imellem. Og den hede kerne af elskovsakten er det altomsluttende udtryk for to menneskers kærlighed. Der er et enestående fravær af smerte men en altomsluttende symbiose, hvor man lytter til hinandens åndedræt, hvor skaftet cirkulerer blidt og fast, dybt i hende og legemets rytmer ekkoer havets bølger efter et kraftigt stormvejr.
Vi skal ikke dømme den enkeltes seksualitet – det er uklogt og udtryk for mangel på rummelighed. Men hvis man konsekvent søger smerten, som flugt fra den sårbare elskovsakt, vil man uomtvisteligt pleje selvhadet frem for selvkærligheden. Og man vil stå alene som en dominatrix i eget kærlighedsliv.
*) "Den Duftende Have", en omfattende samling af narrativer og teknikker der kredser sig om mandsdomineret og kvindeforelsket elskov forfattet af tuneseren, Sheik Nefzaoui. Da værket blev oversat til dansk i 1965, måtte det igennem en omfattende retssag. Det til trods for at værket var anerkendt i de fleste muslimske lande. Samlingen blev udgivet, og mange krediterer dennes juridiske afgørelse for at have banet vejen for lovliggørelsen af porno i 1969.
**) Læs mere på: https://www.psychologytoday.com/blog/billion-wicked-thoughts/201401/what-kind-porn-do-women-the-most
LÆS OGSÅ: Derfor skriver han ikke tilbage til dig
LÆS OGSÅ: Derfor skrumper silikonebrysterne
LÆS OGSÅ: "Den perfekte barm er den, hvor det ene bryst er lidt større end det andet"
SAM MANSOOR (F. 1981)
- Blogger om den moderne mand i det 21. århundrede på Sammansoor.com
- Har ydermere arbejdet 9 år i reklamebranchen som tekstforfatter og art director med internationale brands. Han arbejder selvstændig idag som kreativ konsulent.
- Sam Mansoor er uddannet mediegrafiker