“Hvis du var et dyr, ville du være en hamster, fordi du er utrolig renlig og meganuttet”

“Hvis du var et dyr, ville du være en hamster, fordi du er utrolig renlig og meganuttet”

Der skulle en nat med dans i hvidt tøj i 2008 til, for at topmodellen Nadja Bender og studerende Stine Halbye fik øjnene op for hinanden som veninder. Da Nadja flyttede til New York og var på besøg i København, havde hun brug for et sted at være. Stine pegede på sin egen christianshavnerlejlighed. Dér kunne Nadja bo så længe og ofte, hun havde brug for det. De to veninder taler sammen hver uge, og når Nadja er i Danmark, er Stine den første, Nadja tager under armen og hiver med ud og spiser god mad og drikker vin. Et godt grundlag for det, de er bedst til: snak og grin.

Nadja om sig selv

Mit navn er Nadja Bender.

Jeg er 25 år gammel.

Da jeg var lille, ville jeg være jagerpilot.

Da jeg blev voksen, blev jeg ... Ved ikke, om jeg er voksen endnu. Men lige nu arbejder jeg som model. Jeg er gladest, når jeg er sammen med folk, jeg elsker og holder af.

Jeg er mest ked af det, når tingene går op ad bakke, og der intet er, jeg kan gøre ved det.

Sidst jeg glemte tid og sted, var, da jeg var på Jamaica uden mobil og i godt selskab.

Min største last er negativ tankegang.

Jeg bliver genert, når folk googler mig.

Det måltid, jeg husker bedst, fik jeg, da jeg holdt stor fødselsdag for alle mine veninder på Fiskebaren.

Det første, jeg tænker, når jeg ser mig i spejlet, er: Hvordan kan hår blive så uglet?

Hvis mit hus brændte, ville jeg redde disse tre ting: Min kunst, mine arvestykker og Stine, da vi boede sammen.

Jeg bruger (måske for) mange penge på mad. Meget mad.

LÆS OGSÅ: "Det nærmeste, en kvinde kan komme en magtfuld frisure, er pagen"

Nadja om Stine

Første gang, jeg lagde mærke til dig, var, da vi stod meget unge og uvidende til den første Sensation White, der blev holdt i Danmark. Vi var rimelig malplacerede.

Jeg kunne godt lide dig, fordi du var møgsjov og dansede på den sejeste måde.

Jeg synes, du er meget charmerende, når du bliver all girlpower og snappy.

Du er sjovest, når du bliver skuffet over dårlig mad eller leger 'hvem kan være grimmest' på Snapchat.

Jeg var misundelig på dig, da du fik et megasejt internship (hos Estée Lauder/Tom Ford, red.) og nu skal flytte til London.

Jeg beundrer dig, når du, lige meget hvor meget du har på din egen tallerken, altid har plads til at være der for alle andre.

Nogle gange undrer jeg mig over, at du støvsuger, lige efter jeg har gjort det.

Vi ville være bedre veninder, hvis du kunne lide stegt flæsk og persillesovs.

Vi ville være bedre veninder, hvis jeg var et morgenmenneske.

Det øjeblik sammen med dig, jeg husker bedst, er, da vi en lørdag legede klæd ud og tog alt det grimmeste tøj på, vi havde.

Vores pinligste øjeblik sammen var, da vi låste os selv ude iført pyjamas og undertøj.

Hvis vi var to filmkarakterer, tror jeg, Stine ville være Shoshanna fra Girls, og jeg ville være Jessa.

Ikke at Stine har det samme hår som hende ...

Hvis jeg kunne ændre en ting i dit liv, ville jeg ændre det faktum, at du ville have lige så meget optur som mig over stegt flæsk med persillesovs, og at du havde mere tid til at komme og besøge mig.

Jeg er glad for vores venskab, fordi du altid er der for mig, og vi matcher hinanden perfekt i forskellighed. Vi er yin og yang.

Hvis du var et dyr, ville du være en hamster, fordi du er utrolig renlig og meganuttet.

Jeg fandt ud af, at du var min veninde, da du uden tøven spurgte, om jeg ville flytte ind hos dig, da jeg manglede et sted at bo.

Jeg var mest vred på dig, dengang du holdt housewarming til klokken møg, og jeg skulle op klokken tre om morgenen for at flyve.

Jeg kan bedst lide dig, når du gider med på date night, hvor vi bare hygger og taler.

Jeg tror, at du bliver mest irriteret på mig, når jeg vasker tøjet forkert.

Mit råd til dig er: Rod er godt og giver personlighed til lejligheden.

LÆS OGSÅ: "Jeg er 21 år og i gang med mit 3. sabbatår"

Stine om sig selv

Mit navn er Stine Halbye.

Jeg er 24 år gammel.

Da jeg var lille, ville jeg være skøjteprinsesse.

Da jeg blev voksen ... Eller bare ældre? Fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne skøjte, så nu læser jeg en cand.merc. på CBS og arbejder med kunst i stedet som konsulent hos auktionshuset Sotheby's i København.

Jeg er gladest, når jeg, i selskab med familie og venner, nyder en dansk sommeraften med grill, rosé og grin til den lyse morgen. Eller når jeg får min første øl på årets Roskilde Festival.

Jeg er mest ked af det, når jeg skuffer nogen, jeg holder af.

Sidst jeg glemte tid og sted, var på Roskilde Festival.

Min største last er mit rengøringsvanvid og min trang til at kontrollere alt.

Jeg bliver genert, når jeg glædeligt siger hej til nogen, jeg tror, jeg kender, men som jeg i bund og grund nok kun har set på Instagram.

Det måltid, jeg husker bedst, fik jeg i den lille spanske by Penafiel, da jeg besøgte min

veninde Leonora.

Det første, jeg tænker, når jeg ser mig i spejlet, er, at jeg godt kunne trænge til lidt mere kulør.

Hvis mit hus brændte, ville jeg redde disse tre ting: min dyne, mine smykker og Nadja, hvis hun stadig lå på sofaen.

Jeg bruger (måske for) mange penge på kanelsnegle og rødvin. Dog sjældent i samme anledning.

“Hvis du var et dyr, ville du være en hamster, fordi du er utrolig renlig og meganuttet”


Stine om Nadja

Første gang, jeg lagde mærke til dig, var, da vi, af uforklarlige årsager, begge var til Sensation White i Parken, alt for unge og alt for berusede.

Jeg kunne godt lide dig, fordi du var åben, ukompliceret og vidunderligt underholdende.

Jeg var misundelig på dig, da det i Paris for tre år siden gik op for mig, hvor sindssygt dygtig og dedikeret du er til dit arbejde. Og så da lige når du får kastet tøj og tasker i nakken i uanede mængder (designere, der giver Nadja tøj, red.).

Hvis jeg kunne ændre en ting i dit liv, ville jeg flytte dig hjem til Danmark.

Du er sjovest, når du ikke selv er klar over det, og når du viser, hvor grim du kan være.

Nogle gange undrer jeg mig over, at du ikke er blevet tykkere.

Vi ville være bedre veninder, hvis du sov lidt mindre.

Vi ville være bedre veninder, hvis jeg kunne spise stegt flæsk til morgenmad.

Det øjeblik sammen med dig, jeg husker bedst, er svært at udvælge, da der altid sker noget sjovt og uventet, når vi er sammen.

Vores pinligste øjeblik sammen var, da vi låste os ude af min lejlighed i Strandgade kun iført nattøj.

Hvis vi var to filmkarakterer, ville vi være Timon og Pumba fra Løvernes konge.

Jeg er glad for vores venskab, fordi jeg ved, at du altid vil være der for mig, og fordi vi har det ubeskrivelig sjovt sammen.

Hvis du var et dyr, ville du være et med meget, meget lange arme og ben, som sover i uanede mængder og faktisk først rigtig vågner, når mørket falder på. Jeg tror ikke, det dyr findes, men det ville i hvert fald være sødt og let at passe.

Jeg kan godt forstå, at mænd bliver forelsket i dig, når du med dine lange stænger slanger dig ned i en stram kjole og et par høje stiletter, men samtidig aldrig bliver for fin til øl på Borgerkroen.

Jeg fandt ud af, at du var min veninde, da du første gang smed dig på min sofa og blev der en hel dag.

Jeg var mest vred på dig, dengang du holdt efterfest i min lejlighed, mens jeg var på juleferie hos mine forældre på landet.

Jeg kan bedst lide dig, når du, med tømmermænd, vil hygge med dyner, bland selv-slik og Pixar-film på sofaen.

Jeg tror, at du bliver mest irriteret på mig, når jeg støvsuger meget tidligt om morgenen, efter vi har været ude.

Mit råd til dig er, at du skal holde mere af dig selv.

LÆS OGSÅ: Anders Stegger: "Jeg bliver lidt intimideret af store bryster"

LÆS OGSÅ: Sådan ser de kendte ud i genbrugstøj fra top til tå

LÆS OGSÅ: "Jeg brugte åndssvagt meget energi på mænd, som ikke ville mig"