Lærke Winther: Jeg troede jeg skulle dø

Hvilken modetrend hopper du aldrig med på igen?

− Buffalosko. Jeg havde dem selv og var meget stolt af de tricks, jeg kunne på dem. Jeg har ofte ærgret mig over at være ung i 90'erne. Det var et meget grimt årti, og musikken var heller ikke særlig fed. Vi dansede med os selv til dårlig musik. Jeg fatter ikke, at 90'erne er hotte igen. Jeg kan godt lide at gå i tøj fra andre årtier. Men 90'erne?!

Vi lignede jo lort.

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

− Jeg kan være frygtelig distræt, når jeg bliver stresset. Jeg kan ikke finde mine ting og drøner febrilsk rundt i lejligheden efter dem. Det er en rigtig kedelig kombination med klodsethed. En dag leder jeg efter min telefon, da mit ærme hænger fast i et dørhåndtag, så jeg får døren i hovedet. "HVORFOR!?" råber jeg så. Jeg får intet svar. Til sidst spørger jeg alt for skingert min datter: "Hvor er min mobil?!" "I din taske", svarer hun roligt. Det er blevet en stående vittighed nu. Nu råber jeg det også, når jeg godt ved, hvor den er.

Hvem var den første, du kyssede?

− Det var Pelle, som jeg gik i klasse med. Jeg var 13 år og meget forelsket i ham. Jeg var alene hjemme og havde købt Pisang Ambon, for det, troede jeg, var smart. Så kom der er et par stykker hjem til mig og så film. Endelig efter et laaaangt tilløb med forsigtige, kejtede hænder, der endte med at holde i hånd, kyssede vi i sofaen. Det var kæmpestort, og vi var

kærester i to uger.

Hvornår har du været mest bange?

− Jeg har haft meget flyskræk. Engang plejede jeg både at synge og græde, når flyet lettede. Synge, fordi det modvirker hyperventilation, og græde, fordi jeg forestillede mig avis-overskrifterne om flystyrtet og min begravelse. Nu er jeg heldigvis næsten kommet over den værste flyskræk. Jeg tog en beslutning om at holde op med at være bange. Det kan man faktisk godt.

Hvad er din største last?

− Tæller cigaretter, alkohol, chokolade og Netflix?

Hvad er din største hjertesorg?

− Jeg har kendt alt for mange, også unge, sunde mennesker, der er døde af kræft. Der følger bare ingen retfærdighed med den lede sygdom. Den er ubarmhjertig og meningsløs. Senest har jeg mistet min onkel, som var et helt fantastisk menneske. Han vil blive savnet.

Hvad er det mærkeligste, en mand har sagt til dig?

− Du ligner Christopher Walken. Fra siden.

Har du et ar, der fortæller en historie?

− Jeg har kun et ar, og det er fra mit kejsersnit. Arret er ikke så tydeligt mere, men det er lidt skævt, fordi det skulle gå stærkt. Det var et akut kejsersnit og en voldsom oplevelse. Jeg troede et øjeblik, at jeg skulle dø. Men så fik jeg i stedet en lille pige med store, mørke øjne, og jeg blev forelsket på stedet.

Hvornår græd du sidst?

− Da jeg så nyhederne. Verden er jo lige til at tude over i øjeblikket.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

− Når min datter griner helt nede fra maven, når jeg er sammen med mine venner en sommernat med hvidvin i blodet, når jeg kommer op af vandet efter en dukkert, når noget svært lykkes, og når der er noget spændende at se frem til med kriblende forventning.

Hvad er den vigtigste lektie, livet har lært dig?

− Man spilder aldrig tiden, når bare man er glad. Man skaber sin egen virkelighed med sine tanker. Man kan have et liv fuld af muligheder og fri leg, eller man kan have et med begrænsninger og modgang. It's all in the mind.

LÆS OGSÅ: Andreas Bo "Det var voldsomt for mig at blive forladt"