Kom indenfor i designerens 40 kvm. New Yorker-lejlighed
Selv om den 40-årige designer og ejer af fashionbrandet Stærk samt badetøjslinjen Stærk + Christensen bor på blot 40 m² i NoHo i New York, emmer lejligheden af personlig stil med vintagemøbler og sjældne art deco-designikoner tilsat et strejf af Old Hollywood. Kom med indenfor i Camilla Stærks forunderlige univers.
- Jeg elsker at gå på vintage- og antikmarkeder og i vintagebutikker. Der finder jeg inspiration i alt fra smykker og glas til tøj, bøger og møbler, som bliver brugt til indretning af mit hjem og i arbejdet med mine kollektioner.
Beskriv dit hjem
- Min stil og indretning er en blanding af dansk design, Old Hollywood og erotika. Her er antikke spejle, et vanitasbord, midcentury-stole, en lædersofa og nogle loungemøbler blandet med fund som art deco-stolen fra Hudson upstate New York, Eileen Grays smoking table og marmorplinten, som jeg bruger som sofabord. Og så eget design såsom Stærk Spine Rug-tæppet. Det meste af mine danske ting er arvet eller gaver fra min familie. Min far og morfar har begge arbejdet i møbelbranchen og min farfar med antikviteter. Af kunst har jeg alt fra skulpturer af bl.a. Jens-Flemming Sørensen til Trampedach og Salto-skitser samt en hel del Hans Henrik Lerfeldt-litografier. Og så elsker jeg at samle objekter som fx vintageglas af Per Lütken for Holmegaard og japanske whiskyflasker.
- Et mindre køleskab. I sort, selvfølgelig. Derudover er jeg lykkelig over min fødselsdagsgave fra min bedste veninde: en antik hornskål i den smukkeste form, som står på Arne Jacobsen-bordet.
Hvilke ting skiller du dig aldrig af med?
Annonse
- Dem, jeg har arvet. De er en del af min historie og opvækst og betyder meget for mig. Måske fordi jeg har været væk fra min familie i Danmark i så lang tid.
Camillas New York
Bedste restaurant?
- Jeg har en håndfuld restaurantfavoritter, som jeg er meget tro imod, men hvis jeg absolut skal nævne én af dem, er det Indochine. En klassiker, som har formået at bevare sin personlighed. Indochine har en stemning med en vis mystik over sig, og hvis bare væggene kunne tale. Det er et sted, som man bliver draget tilbage til, og restauranten har netop fejret 30-års jubilæum med et brag af en fest. Titlen var Red Decadence. Indochinenyc.com
Bedste boligbutik?
- Mantiques Modern, som skal opleves. Det er som at gå på eventyr i en anden surrealistisk tid, og jeg kan bruge timer derinde på at gå på opdagelse i kunst, objekter, møbler og lædervarer fra en svunden tid. Det er heaven! Mantiquesmodern.com
Bedste hangout?
Annonse
- Bowery Hotel Lobby Bar, som har en hjemlig og dekadent følelse på samme tid, lidt ligesom Chateau Marmont i Los Angeles. Jeg er så heldig at bo en halv blok derfra, så det er lidt min dagligstue og nightcap spot afhængigt af tidspunktet og situationen. Uanset om jeg skal til et forretningsmøde, en kaffeaftale eller afslutte en aften ude, er der altid underholdende her. Om vinteren er der tændt op i pejsen, og om sommeren er der skønt på den overdækkede terrasse. Og så er der altid en interessant blanding af mennesker. Theboweryhotel.com
Bedste kaffested?
- The Smile, der ligger på Bond Street lige over for min lejlighed og er mit kaffe- og mødested på så godt som daglig basis. Her er kaffebarer overalt, så der er hård konkurrence på kvaliteten. Men eftersom det er min true local, er jeg loyal over for The Smile. Thesmilenyc.com
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.