Kvindelig skuespiller 'fejrer' sidste dag som f*uckable

Kvindelig skuespiller "fejrer" sidste dag som f*uckable

Amy Schumer udstiller Hollywoods aldersdiskrimination.

Og det gør hun i selskab med nogle af de bedste kvindelige komikere lige nu.

Sidst du hørte om Amy Schumer var formentlig, da hun i fuld længde "snublede" foran fødderne på Kayne West og hustruen Kim Kardashian. Det hypede ægtepars stone faces, og det faktum at der ikke var meget gentleman over mr. West, gik verden rundt.

Ud over diverse stunts er hun kendt for sit eget tv-show 'Inside Amy Schumer', hvor hun senest har sat en tyk streg under den uretfærdige forskel på kvinder og mænd, når de passerer de 40 år i Hollywood.

For mens mændene fortsat bliver castet som love interest for unge kvinder, er det et decideret særsyn, at kvindelige skuespillere får mulighed for at sole sig i langt yngre mænds beundring. Med mindre historien omhandler en så bizar hændelse, som for eksempel i Uma Thurman-filmen 'Kærester', hvor plottet dybest set er, at en 14 år yngre mand er forelsket i hende.

Sagen er nemlig, at der kommer en tid i enhver kvindelig skuespillers liv, hvor hun ikke længere  kan vække mænds begær. I hvert fald i den sketch, Amy Schumer senest har iscenesat med hjælp fra Tina Fey (30 Rock), Patricia Arquette (Oscarvinder) og Julia Louis-Dreyfus (Seinfeld mm.). Sidstnævnte fejrer sin sidste dag som "fuckable" - en dag der naturligvis ikke oprinder for mænd.  

Se sketchen her: