Lider du af FOGO?

Lider du af FOGO?

FOGO er det nye FOMO. Og det er på mange måder meget nemmere at identificere sig med.

Særligt Instagram og Facebook har det med at blive overtaget af ét bestemt emne eller tema. Denne weekend var det kirsebærtræer i blomst, men når Roskilde Festivalen starter, kan træer og blomster pakke sammen til fordel for nedtrådte pløjemarker, afklippede denimshorts og øl i plastickrus.

Tendensen, hvor en event sætter sig på alle kanaler, kender Nymag.com-skribenten på The Cut, Alexis Swerdloff, alt til. Hun har netop skrevet klumme om, hvordan det frem for at stimulere ens lyst til at deltage i eventen kan få den fuldstændig modsatte effekt = FOGO (Fear of Going Out).

Senest er det musikfestivalen Coachella, som vi interviewede model Gertrud Hegelund om (med en vis misundelse), der har udløst FOGO hos skribenten:

"Jeg tror, at jeg har udviklet det modsatte af FOMO, faktisk har jeg et tilfælde af FOGO, eller Fear of Going Out. Okay, ikke bogstavelig talt. Jeg elsker stadig at feste (..), men jeg har et aktivt ikke-begær efter at deltage i masse-instagrammede events, der tilstopper alle mine sociale medie-feeds på adskillige ugelange intervaller året igennem."

Læs hele klummen på Nymag.com.

 De kendte slår sig for alvor løs, når vodkaen flyder på Coachella-festivalen i Californien. Her er det modellen Alessandra Ambrosio til højre.