Mette vil være Miss World: ”Det handler om at sige fuck janteloven”

Mettes dansende silhuet kommer til syne gennem det sorte forhæng. Den krøllede hestehale glider let som en fjer hen over skulderbladet, og fejer al jantelov af vejen, da hun tilter hovedet på skrå for at beundre sit eget spejlbillede.

- Jeg elsker bar ryg, siger hun med begejstring i stemmen og trækker forhænget fra.

Ud af prøverummet i indre København træder en 1,78 cm høj glamazone med 12 cm sylespidse stilethæle på. Hun har en mere end lårkort kjole på med små sirligt placerede rhinsten. Ved første øjekast afgiver rhinstenene et metallic skær, men når en kunstig lysstråle fra loftets spotlight fanger deres dansen, changerer de i alle regnbuens farver. Brystpartiet er overstrøet med de funklende sten og er sammen med numsen det eneste område, hvor huden er helt tildækket. Resten af kroppen er blottet en anelse under det hudfarvede, transparente stof. Elegant, men stadig sexy as hell.

24-årige Mette er en af de i alt 25 danske finalister i skønhedskonkurrencen Miss World Danmark, der kæmper om at vinde den danske titel og repræsentere Danmark til den internationale Miss World konkurrence i London til december. Sidste år vandt hendes lillesøster, Malene, den danske finale, og i år forsøger Mette at gøre hende kunsten efter.

Bland-selv-slik og popcorn

Mette ser kernesund ud. Hendes negle er naturligt lange og stærke. Hun har lange lemmer, langt, lyst hår og glød i kinderne. Et pragteksemplar på en skandinavisk skønhed. De fås ikke smukkere.

Det er en del af forberedelserne op til showet at holde sig sund, og det falder Mette meget naturligt. Det har hun altid gjort. Hun holder sig i form ved at løbe 10 km tre gange om ugen, danse én gang om ugen, styrketræne mave, baller, lår og arme med vægte én gang om ugen og tage et stram op eller Zumba hold i fitnesscenteret et par gange om ugen. Samtidig cykler hun 8-11 km. til og fra arbejde hver dag, ligesom hun cykler rundt i byen i løbet af dagen, når hun i kraft af sit erhverv som ergoterapeut skal ud til borgere.

Men midt i disciplinen er der også plads til at slippe selvkontrollen og give efter for lysten. Så længe det er med måde.

- Jeg kan sagtens give mig selv lov til at spise noget usundt, men så tænker jeg også over, jeg skal træne lidt mere og måske spise lidt flere grøntsager. Fordi jeg også arbejder som model engang i mellem, er jeg bare vant til at skulle have en slank kropsbygning, fortæller hun og fortsætter:

- Men jeg er ikke fanatisk, jeg spiser, hvad jeg har lyst til, siger hun og løfter demonstrativt sin mælkechokolade iceblend med orange knas, flødeskum og chokokrymmel fra kaffebaren Baresso i vejret for at manifestere sin pointe.

- For eksempel har jeg en svaghed for mikroovnspopcorn. Dem kan jeg sagtens spise en hel pose af. Og jeg køber også en pose bland-selv-slik en helt almindelig torsdag aften, som jeg deler med en veninde. Hvis jeg virkelig får slik-trang, så kan jeg gå og tænke på det en hel uge, hvis ikke jeg køber det. Så det kan jeg lige så godt få overstået med det samme. Men det er aldrig overdrevne mængder.

Den pæne pige

Da jeg møder Mette i august, bruger hun omkring 5-7 timer om ugen på at forberede sig til finaleshowet. En måned før showstart tikker en mail ind i min mailbox. Den er fra Mette. Hun vil lige give mig en update på, hvordan det går. Hun har fået noget mere at se til siden sidst. Nu bruger hun mellem 20 og 30 timer om ugen på at lave videoer, tage til catwalktræning og træningsweekend med resten af aspiranterne.

Hun sender mig et link på den talentvideo, hun har lavet til konkurrencen. Alle pigerne skal filme en video, der fremviser deres personlige talent. Mette har valgt dans. Hun har danset i mange år, så det er en genre, hun føler sig hjemme i, selvom der er helt særlige krav til hendes performance.

- Det må hverken være for street eller for frækt, det skal være elegant. Det handler om at sige fuck janteloven uden at træde nogen over tæerne, siger hun og indrømmer, at det er en svær balance at ramme.

Videoen ligner til forveksling en film noir med de sort hvide kontraster og store projektører i baggrunden. Mette kommer marcherende ind på det bonede dansegulv til Beyoncé-tracket ”Get Me Bodied.” Med målrettede skridt i tårnhøje stiletter og vuggende hofter. En langærmet, højhalset blondetop dækker hendes overkrop, og shortsene har viltre frynser, der dingler i alle retninger, når hun bevæger sig til rytmen. Det samme gør den flettede pisk af hår på toppen af hovedet. ”Pose for the camera now,” afslutter Beyoncé, og Mette lader det ene ben glide henover gulvet, mens hun kigger kælent ind i kameralinsen med sine dragende, sortmalede panterøjne.

Talentvideoen er bare et af flere elementer, finalisterne bliver bedømt på til konkurrencen. Ydre fremtoning er i den grad i fokus, men talent, ambitioner og talegaver vægter også i bedømmelsen, står der på Miss World Danmarks officielle hjemmeside.

- Man bliver bedømt lige så meget på personlighed som på udseende. Det er ikke nødvendigvis den smukkeste, der vinder den internationale Miss World konkurrence. Det handler lige så meget om at have talent, have elegance og være et behageligt menneske at være i rum med, fortæller Mette.

Mette i sit specialdesignede og -syede danseoutfit i Miss World Danmark talentvideoen.

Miss Universe i Sønderjylland

Da Mette er omkring 12-13 år gammel, falder hun over skønhedskonkurrencen Miss Universe i fjernsynet. De smukke kvinder i flotte rober fascinerer Mette. Den måde, de taler på, fører sig frem og ser ud på kickstarter drømmen om at blive ”lige som dem, når hun bliver stor,” som hun formulerer det.

- Jeg var meget den stille pige i klassen og langt fra prinsesse-pigen. Jeg var ikke sådan en, der elskede store kjoler og ville have glimmer og glitter på. Jeg gik ikke op i mit hår og mit udseende. Jeg ville bare gerne lege. Men alt det ændrede sig, da jeg så det show. Der blev jeg mere piget. Tidligere når jeg så mig i spejlet, tænkte jeg ikke over, hvordan jeg så ud, men det begyndte jeg at tage mig af dér.

Hun fik sin far til at optage showet, og i de efterfølgende uger kørte det på repeat i hendes sønderjyske barndomshjem. Hun husker showet med stor detaljerigdom. Et flere meter langt vandfald falder ned på scenen, mens masser af smukke, unge kvinder med lange stænger spankulerer hen over scenegulvet i røde bikinier. Miss Australia løb med titlen som Miss Universe. Hun havde mørkeblond hår med lyse striber og en gennemsigtig guldkjole på med bar ryg. Miss USA fik andenpladsen. Hun havde platinblond hår og bar en babylyseblå kjole.

Da Mette fortæller historien, går det langsomt op for hende, at hun selv skal have nøjagtig samme farve kjoler på. Det er måske ikke helt tilfældigt, ræsonnerer hun sig frem til. Måske hendes underbevidsthed har spillet ind på valget af kjoler.

Center of attention

Som Miss World skal man kunne håndtere, at alles øjne er rettet mod én. Hver eneste centimeter på pigernes krop bliver gransket, vurderet og bedømt. Ligesom deres talegaver og talenter bliver udfordret. Det kræver en vis portion selvtillid at stille sig frem til skue på den måde. Men hvordan hænger det sammen med at være den stille pige, der helst holder sig uden for rampelysets blændende skær?

- Det er da utrolig grænseoverskridende at skulle stå over for så mange mennesker, men jeg har det fint nok med at være midtpunkt i begrænsede mængder. Det har taget mig lang tid at lære, for det er enormt hårdt både fysisk og mentalt at være på. Men det gør mig glad. Nu tør jeg godt være midtpunktet, det turde jeg ikke bestemt ikke, da jeg var den stille pige i folkeskolen. Dengang ville jeg helst slet ikke have opmærksomhed.

Mette har kæmpet med at blive fortrolig med opmærksomheden. Med at forlade stilheden og træde ind i larmen.

- Jeg har tvunget mig selv ud i nogle situationer, hvor jeg ikke kunne slippe uden om at skulle stå foran mange mennesker. Fx har jeg været fitnessinstruktør. Selvom det var ubehageligt, gjorde jeg det igen og igen, og tvang mig selv ud af min comfortzone.

Og til den internationale skønhedskonkurrence er der brug for så meget selvtillid som overhovedet muligt.

- Man skal have albuerne fremme til den internationale konkurrence for at vinde. Der er ikke så meget jantelov. Der er du nødt til at sælge dig selv, fortæller Mette.

Skønhed med et formål

Især et spørgsmål har jeg set frem til at stille Mette: Hvorfor har hun valgt at deltage i en skønhedskonkurrence?

- Hvem drømmer ikke om at være smuk og gå i flotte kjoler? Det er en pigedrøm, som startede, da jeg så det i fjernsynet for første gang, svarer hun.

Men der stikker også noget andet under, fortæller hun. Hun gør det også for at hjælpe andre. Det er ikke uden grund Miss World organisationen har brandet sig på sloganet ”Beauty with a purpose” siden 1972. Lidt af en kliché var min første tanke. Men hun uddyber:

- Overskuddet fra finalen går til dansk Røde Kors, og jeg synes, det er så vigtigt at gøre noget godt for andre. Så kan det godt være, det er pakket ind i glimmer og glitter, men der ligger også nogle gode menneskelige værdier bag.

Mette bliver kortvarigt afbrudt af en mand, der indtil nu har været uden for vores synsfelt. Han har siddet ved siden af os under interviewet og lyttet.

- Undskyld, jeg afbryder, men jeg ville bare lige sige, at du virker virkelig rar og sympatisk. Keep up the good work!, siger han og forlader den solbeskinnede bænk på Kultorvet.

Mette bliver helt paf, men får fremstammet et: ”Tusind tak.” Selv skønhedsdronninger kan altså tabe fatningen et øjeblik. Men hun finder hurtigt tilbage på sporet igen.

- Jeg kan tjene mange flere penge ind til velgørenhed ved at deltage i showet, end jeg ville kunne gøre på egen hånd med min ergoterapeut løn eller ved at samle ind. Min tid er bedre investeret på den måde. Det gør en større forskel.

Til det internationale Miss World show i december er det et internationalt dommerpanel, der bestemmer, hvem der skal løbe med kronen og hæderen. Men seerne har også noget at skulle have sagt. Man kan hjælpe sin favorit i top 6 ved at downloade konkurrencens app, der koster omkring syv kroner. Det lyder måske ikke af alverden, men der er 2,2 milliarder mennesker, der følger med, når de 125 finalister fra ligeså mange forskellige lande toner frem på skærmen. Altså en enorm potentiel indtægtskilde.

Organisationen Miss & Mister of Denmark står bag arrangementet med direktøren Lisa Lents i spidsen.