Vi har før hørt om håndlæsning. Om en gammel dame i skæret fra en krystalkuglen virkelig kan forudsige fremtiden ved at følge linjerne i din hånd, skal vi ikke gøre os kloge på, men nu har vi lagt mærke til en pendant til den alternative metode. Lårlæsning, eller på engelsk: thigh reading. Og nej, du kan ikke se, hvad der sker et år frem i tiden eller forudsige, hvor mange børn du får, ved at tæller bullerne på dine lår. Men dine lår fortæller historien om din fortid, hvad de har oplevet, og det liv, du har levet.
Det er med den filosofi i baghovedet, at kvinder over hele verdenen nu deler billeder af deres lår på Instagram og Twitter under hashtagget #thighreading. Appelsinhud, strækmærker, blå mærker og ar fortæller om vægtab- og øgning, børnefødsler, operationer, små uheld og store ulykker. Nogle deler også billeder af lår med tydelige mærker efter, at ejermanden har gjort skade på sig selv: De lår fortæller en historie om at komme ud på den anden side af en depression.
LÆS OGSÅ: VIDEO: Mor til 3 smider tøjet på en travl gågade for en god sag
Kvinden, der søsatte det populære hashtag via sin twitter-profil @princess_labia, fortalte fornylig til Mtv.com:
- Jeg tænkte ikke over, at jeg skabte et hashtag. For jeg poster billeder af min krop og mine "kropsfejl". Jeg sad bare på min sofa med mine ben lagt over kors og kiggede på mine strækmærker og mærkede på dem, for de er ret dybe nogle steder, og ja, jeg kiggede bare på dem og tænke: Oh, det er lige som en håndlæsning.
Se et udvalg af de mange lårlæsningsbilleder herunder.
LÆS OGSÅ: Jagten på timeglasfiguren kan skade organer og ribben
LÆS OGSÅ: Det er det bedste middel mod appelsinhud: Sådan tørbørste du din krop trin-for-trin
LÆS OGSÅ: Er du for tyk til at dyrke yoga? – Nix, det mener disse 15 inspirerende kvinder ikke