Stephanie Gundelach har et uundværligt skønhedsprodukt.

Sådan undgår bloggeren hår, der spalter

Stephanie Gundelach, 28, er bloggerog trofast kunde hos sin "hudguru". Hendes skønhedsrutiner handler især om at fugte kroppen indefra og udefra med vand og bodylotion, fortæller hun.

1/ Fyldigt hår

Jeg begyndte på hårserien 'Plumping' fra Kevin Murphy for en måned siden, og jeg må sige, at mit hår føles tykkere. Serien skulle efter sigende også skabe ekstra hårvækst. Jeg er spændt på at se, om det passer!

2/ Hudguru

Jeg er trofast kunde hos min hudguru Laila fra Costing Skincare (Costing.dk). Det er takket være hende, at jeg (og mange af mine veninder) er sluppet af med akne. Hendes hjemmelavede cremer bruger jeg sammen med min opfriskende øjencreme fra Origins, der mindsker mørke rande.

3/ Fugt

Min hud og mit hår har tendens til at tørre ud, hvis jeg ikke plejer det. Så jeg sørger for at drikke rigeligt med vand og smører mig dagligt ind i bodylotion fra Nuxe. Jeg elsker konsistensen, der kommer af mandel- og solsikkeolie, og den milde duft.

4/ Let makeup

Det er vildt, hvilken forskel det gør for ansigtet at rede sine bryn opad. Øjenbrynsgeleen Natural Brow Shaper and Hair Touch Up fra Bobbi Brown er den bedste, jeg har prøvet. Jeg har også altid mærkets fine og fugtgivende Lip Balm SPF 15 på mig til at beskytte læberne.

5/ Molekyler

Duften Molecule 2 fra Escentric Molecules har jeg har brugt i årevis, og jeg bliver aldrig træt af den. Den dufter forskelligt på alle, der bruger den.

6/ Uundværlige gyldne dråber

Et produkt, der er helt uundværligt for mig, er Moroccanoils Treatment hårolie. Mine hårspidser ser sunde ud og spalter ikke, når jeg bruger den.

7/ Min næste skønhedsinvestering

Min næste skønhedsinvestering er den flydende bronzer Lustre Drops fra MAC i farven Pink Rebel, som giver huden et naturligt, solgyldent skær. Den vil jeg bruge til at fremhæve mine kindben hele vinteren.


LÆS OGSÅ: Skønhedsskribenten: Denne foundation giver den flotteste naturlige hud

LÆS OGSÅ: Pernille Teisbæk: Ingen andre cremer når denne til sokkeholderne

Stephanie Gundelach

Stephanie Gundelach, 28, blogger på Stephaniegundelach.com og er med til at drive Anywear.dk i samarbejde med blandt andre Pernille Rosendahl.

LÆS OGSÅ: Hudlægens bedste råd: Kom pigmentpletterne til livs