Michelle WIlliams om samarbejdet med Louis Vuitton

Michelle Williams: "Jeg er afhængig af at have det nyeste design"

Louis Vuitton har fået den amerikanske skuespillerinde, Michelle Williams, som ny ambassadør, og i et kort interview fortæller hun om,hvad der fik hende til at indgå samarbejdet med det franske luksusbrand og om, hvad design betyder for hende.

Hvad er den største udfordring ved at skifte filmsettet ud med et fotostudie?

- Som skuespiller er det en udfordring at lave et fotoshoot, fordi man skal spille en rolle uden at tale eller bevæge sig. Der er ingen dialog, ingen action. Det er bare dig selv og forholdet til kameraet. Heldigvis for mig var det Peter Lindbergh, der var bag linsen. Jeg nød vores samarbejde både kunstnerisk og personligt. Hans ånd fyldte rummet, og han fik mig med det samme til at slappe af. Han er blid, generøs og har et glimt i øjet. Hans dedikation inspirerer mig til at vise samme høje niveau, som han selv gør.

Hvad er dit eget forhold til din håndtaske?

- Jeg er afhængig af at have det nyeste design. Min taske skal både være stilfuld og praktisk, nem at bære rundt på og stor nok til at opbevare alle de ting, jeg bruger i mit travle liv. Jeg ville være fortabt uden den. Det var det, der i første omgang ledte mig til Louis Vuitton: smukke tasker, der er praktiske nok til hverdag, men stilfulde nok til at skille sig ud.

Hvorfor har du sagt ja til at være ambassadør for Louis Vuitton?

- Louis Vuitton arbejder traditionelt ikke med ambassadører, så det er en stor ære at få lov til at repræsentere mærket. Louis Vuitton har sat fornyet fokus på femininitet, som er i tråd med husets arv. Jeg beundrer fusionen af det tidløse Monogram-symbol med nutidige design og motiver, der skaber klassikere for en ny generation. Håndværket og integriteten har også påvirket mig meget, og jeg er meget inspireret af Louis Vuittons rolle som velgørere for kunsten.

Efter den første kampagne med dig som ambassadør for Louis Vuittons Capucines- og W-tasker fortsætter kampagnen med nye farver af Capucines og Lock It. Hvad kan du særlig godt lide ved de design?

- W-tasken er meget nutidig med sine grafiske linjer, men den bevarer samtidig en klassisk stil med sin brug af monogrammet. Jeg kan godt lide at være forberedt på alting, så dens rummelighed gør den også praktisk for mig. Capucines-tasken kan bruges til alt pga. sin størrelse og tidløse charme – den er så smuk. Jeg kan godt lide, at den kommer i så mange forskellige farver, som gør det muligt at gøre tasken til sin egen. Lock It-tasken holder husets klassiske elegance i hævd, men den redefinerede form og det bordeaux inderfor giver den et sjovt look. Jeg sætter også stor pris på lynlåsen, som giver let adgang til indholdet, men som også holder mine ejendele sikkert gemt væk. Det er en perfekt hverdagstaske.

LÆS OGSÅ: Carin Wester: Her er tendenserne, jeg satser på nu

Fortæl os om dit samarbejde med Louis Vuittons kreative team...

- En af grundene til, at jeg elsker Louis Vuitton, er, at det er klassisk og smukt. Det er ikke for flashy eller overgjort, men det formår stadig at skubbe til grænserne for de tidløse, klassiske design. Det er karakteristika, som jeg selv stræber efter i mit eget liv, karriere og modevalg. Jeg stræber desuden efter samme omhu og arbejdsomhed i mit liv, som Louis Vuitton integrerer i deres produkter. Det er noget, jeg værdsætter i mit eget liv og en af grundene til, at jeg holder af Louis Vuitton som modehus.

Louis Vuitton blev skabt i 1854. Hvor meget betyder historie og arv for dig?

- Familie er meget vigtigt for mig. En af de ting, jeg håber at kunne give videre til min datter, er en fornemmelse for, at historie og arv er meget vigtige ting. Jeg synes, det er essentielt for os alle sammen at vide, hvor vi kommer fra, og hvad der karakteriserer vores historie. Jeg kan godt lide ideen om, at huset har en stærk familiehistorie, der fortsætter i dag, hvor flere efterkommere af Louis Vuitton arbejder i firmaet.

Louis Vuitton har tradition for at arbejde sammen med personligheder og især kvinder, der har gjort en forskel for andre. Som skuespillerinde har du ofte valgt roller, der portrætterer stærke, uafhængige kvinder og endda ikoniske personligheder som Marilyn Monroe. Hvordan arbejder du selv med at være foregangskvinde?

- Kvinderne, jeg ofte spiller, er i høj grad defineret af deres svagheder såvel som deres styrker. For mig handler det om at omfavne dette modsætningsforhold.

Som skuespiller er du vant til at rejse meget. Hvad betyder rejser for dig?

- Mine rejser handler om at lære og udforske. Uanset om det handler om ny viden eller indtryk, at møde nye mennesker eller prøve nye madretter, elsker jeg at komme ud og opleve nye byer og lande. Selv om mit program er hektisk, synes jeg, at rejser gør mit liv mere afbalanceret og giver mig en form for nysgerrighed på verden.

LÆS OGSÅ: Q&A Pernille Teisbæk: Det er mit bedste budgettip"