Fri leg på godt og ondt

Allerede i vuggestuen starter de første rollelege, og i bør nehaven folder de sig ud i fuld flor. Fra at have leget parallelt udvikler børn sociale relationer gennem deres lege, hvor de har positioner i forhold til hinanden, og nogle er ”med”, og andre er ”ude”.

Børn lærer af leg

Udvider verdensbilledet

Legen udvikler barnets fantasi og kreativitet, og barnet lærer at sige til og fra.

Randi Bjørndal Jensen mener, man kan beskrive det sådan, at legen er med til at udvide barnets verdensbillede. Via legen lever barnet sig ind i andres forståelse af, hvordan den og den situation er eller kan være.

De tillærer sig på den måde nogle vigtige kulturelle og sociale spilleregler. Hun giver følgende eksempel:

– En gruppe børn aftaler at lege mor, far og børn: 

– Og så er faren hjemme og moren på arbejde.

– Nej! Faren er på arbejde.

– Nej, en far kan godt være hjemme.

Børns leg bliver også brugt til at bearbejde oplevelser. Derfor er tandlæge-, læge-, flytte- og rejselege også vigtige for barnet.

Rum til fordybelse

– Leg er en del af et børnekulturelt univers. Her skaber børn deres helt egen børnekultur, og derfor kan nogle lege for os voksne virke helt uforståelige, forklarer Randi Bjørndal Jensen.

Hun mener, at det er vigtigt at skabe rum til fordybelse i vores travle verden. Og det er netop det, legen kan give, når børnene bliver grebet af en leg og får lov til at lege den ud. Og derfor kan det også være problematisk, hvis børnehaven lægger for meget struktur ned over legen.

– Er det gået hen og blevet frokosttid, kunne de voksne måske godt bruge deres kreativitet og eksempelvis bryde ind i sørøverborgen med noget ”sørøvermad”, de kan spise derude, foreslår Randi Bjørndal Jensen.

Leg er ikke bare leg

Når børn leger frit, er rollefordelingen i legen utrolig vigtig. Det er den, som afspejler hele hierarkiet.

Ditte Winther-Lindqvist er psykolog og har skrevet bogen ”Skal vi lege? – Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven,” som bygger på studier af børnehavebørn over et år.

Observationerne viser, at måden, børnene leger sammen på, påvirker deres indbyrdes relationer – også uden for legen. Der er derfor meget på spil for børnene, når de kaster sig ud i at lege med hinanden.

Randi Bjørndal Jensen fortæller, at man tidligere almindeligvis betragtede fri leg som noget positivt. Men nu er pædagoger meget opmærksomme på, at en leg også kan afstedkomme noget negativt. 

Så i den retning uddannes pædagoger først og fremmest til at få kendskab til det enkelte barn og børnegruppers styrker og svagheder og samtidig give frirum til børnenes leg.

– Det er vigtigt for pædagogstuderende, at de lærer at skelne mellem, hvornår de skal tage lederskab, og hvornår de skal lade børnene selv tage over, siger hun.

Randi Bjørndal Jensen fra Københavns Pædagogseminarium medgiver, at nogle børn har svært ved at afkode de andre børns signaler i en leg, og de har derfor svært ved at komme med i legen.

– Der er nogle punkter i enhver leg, hvor rollerne er åbne for genforhandling – og hvor der kan kobles nye roller på, og hvis et barn har svært ved at afkode dette, er det pædagogernes opgave at hjælpe eventuelt ved at introducere en rolle til barnet.

Hvordan kan du hjælpe dit barn

Vi vil alle gerne have, at vores barn kan fungere godt socialt med andre børn, og her kan du som forælder godt gå ind og hjælpe dit barn med nogle legekompetencer.

Det er vigtigt, at dit barn får leget med børn i forskellige aldre, så det lærer både at have hovedrollen i en leg og at kunne indordne sig under udstukne legeregler – og på den måde langsomt lærer at udfordre legen.

Men det er også vigtigt, at du som forælder får kendskab til pædagogikken i dit barns børnehave. Der er forskel på, hvordan forskellige børnehaver håndterer den fri leg.

Psykolog Ditte Winther-Lindqvist råder forældre til at være opmærksomme på, om pædagogerne ser, når børnene er udsatte og ekskluderede fra gruppen. Hvordan er tonen på stuen?

Hvordan snakker børnene til hinanden? Og så skal forældre vide, at det faktisk kræver en stor indsats af børnene at skabe sig erfaringer med det sociale liv, at være på og ”på spil” det meste af dagen – og at det ikke er morsomt hele tiden.

Og derfor kan du som forælder godt gå ind og lirke lidt ved barnets oplevelse af leg. Hvis dit barn virker trist, når du henter, og du får at vide, at: „Vi har leget,” så er det vigtigt, at du går ind og sætter ord på ved at spørge: „Var det en dårlig leg?” På den måde lærer barnet, at en leg både kan være god og dårlig – og bliver bedre til at sætte grænser, når det oplever at være med i en dårlig leg.

– For selv om legen engang imellem kan udmønte sig negativt, betyder den også masser af gode oplevelser, fælles sejre og oplevelser af at være med og have gode venner, fortæller psykolog Ditte Winther-Lindqvist.

LÆS OGSÅ: Enneagrammet: Kend de 9 børnetyper

LÆS OGSÅ: HJÆLP! Er jeg klar til at blive mor?

LÆS OGSÅ: Kærligheden til dine børn kan godt være forskellig