sponsoreret indhold
MÅLTIDSKASSER TEST: Den Store Test Af Sunde Madkasser Leveret Til Døren
SPONSORERET indhold

Test af måltidskasser

Måltidskasser er din genvej til sund og nem mad. Vores Børn har testet syv forskellige måltidskasser som blev leveret til døren.

Af:: Redaktionen Foto: Jonas Nielsen/Aarstiderne
02. mar. 2020 | Børn | Vores Børn

Du slipper for indkøb, og du får sunde retter, der er lette at lave til familien – det lyder næsten for godt til at være sandt. Vores Børns redaktion har testet syv forskellige måltidskasser som er:

Aarstiderne

Hvem tester:

Aarstiderne (klik her for laveste pris) er testet af digitalredaktør May, Martin og Hugo på et år.

Er det nemt at bestille?

Aarstiderne har en overskuelig hjemmeside. Den største udfordring er at beslutte, hvilken måltidskasse der passer til vores behov. Der er med sikkerhed en kasse der passer til din familie, uanset om I er vegetarer, vil have en kasse der er ekstra børnevenlig, vil spise lokalt, eller har brug for at det skal gå stærkt med tilberedningen. Hos os er det dét sidste, der er behovet – med en meget aktiv etårig, er det rart ikke at skulle bruge for længe ved kødgryderne. Vi bestiller en Kvikkasse til 5 dage + frugt. Vi bestilte en kasse til to personer og der var altid rigeligt til, at den et-årige (der spiser godt) spiste med. 

Hvad har I spist?

  • Fiskefrikadeller med nye kartofler, blomkål og creme frais
  • Kalkun-chili med bladbeder og sprøde tortillachips
  • BBQ-svinekoteletter og linsesalat med porre og æbler
  • Riskål med lynstegt oksekød, avocado og dukkah
  • Ristede gnocchetti med søde kartofler, salvie og burrata

Kvalitet af råvarerne:

Det er fantastisk at åbne kasserne. Varerne er lækre og ikke mindst økologiske, hvilket er vigtigt for os. Alt er pakket individuelt og skal der være ris er der en lille pakke, der passer præcis med den mængde ris, der skal bruges. Det minimerer madspild (ifht. når man handler i supermarkedet), hvilket er et kæmpe plus. 

Tilberedning:

Tilberedningen er nem og lige til. Dog tager det alligevel ofte længere end de 30 minutter, som lovet. 

Hvad synes børnene:

Barnet er et rigtig madører og han spiste glad og gerne alle ugens retter. Især fiskefrikadellerne var et meget stort hit! 

Hvad synes de voksne?

Nogle gange når man læser, hvad man skal have, lyder det ikke lige så lækkert, som det faktisk er. Alle retter var helt enormt lækre og også noget helt andet, end hvad vi selv ville have planlagt. Det er et stort plus, at der er så stor variation i retterne og at det ikke er de måltider, man normalt spiser. Det var en stor befrielse at slippe for at planlægge måltiderne, det er et virkeligt stort plus.

Samlet vurdering?

Er du fan af økologi, er det en dejlig luksusfølelse at åbne en kasse fyldt med økologiske varer. Skulle der komme gæster, kan der med lidt omrokering og lidt ekstra grønt sagtens blive til flere. Vi sparer meget tid på både planlægning og forberedelse af selve måltidet, ved denne kasse. Det er et klart plus i en travlt børnefamilie. Med andre ord er der stort fokus på sunde måltidskasser.

Aarstiderne.com

KVIKKASSEN – to personer i fem dage, 669 kr.

 

Simple Feast

Er det nemt at bestille? 

Det har nok aldrig været lettere at bestille noget over internettet. Lige så snart du går ind på Simple Feast hjemmeside (klik her for laveste pris), bliver du stillet over for to måltidskassemuligheder. Kun to!

Vegansk eller vegetar måltidskasser. Hmm..? vores valg faldt på den vegetariske, eftersom min mand er ret glad for kød og ikke rigtig kunne overskue også at skulle undvære mælkeprodukterne. Det koster i øvrigt det samme.

Vi bestilte til tre personer, selvom vores søn ikke spiser så meget endnu. Vi ville helst være på den sikre side.

Hvad har I spist?

  • Vietnamesisk inspireret salat og stegte ris
  • Gullasch og kartoffelmos med krydderurter
  • Kikærter i kokossauce og bagte auberginer

Pris pr. portion: 

72 kr. pr. portion. – for 4-5 personer er prisen på 63 kr.

Kvalitet af råvarerne:

Det er lidt ligesom juleaften, når gaverne skal åbnes og lækkerierne dukker frem. Al indpakningen fra Simple Feast er lavet af et materiale, som hedder PLA. Det ligner fuldstændigt plastik men er i virkeligheden lavet af restfibre fra kartoffel-, majs- og sukkerproduktion. For at holde maden kold, ligger der mælkekartoner med frossent postevand i bunden af kassen. De fine klistermærker på kassen fortæller, at vandet kan drikkes.

Maden var pænt adskilt, så alle dele af retterne lå i hver sin boks.

Tilberedning: 

Maden fra Simple Feast er for det meste færdiglavet og skal bare opvarmes. Vi var lidt skeptiske for, om den allerede tilberedte mad mon ville være frisk nok. Men ja! Og det bedste af det hele var, at det kun tog omkring syv minutter at gøre aftensmaden klar. Den mest krævende ret var forårsrullerne, som jeg selv skulle rulle. Men det var slet ikke svært, og jeg har aldrig før smagt så friske og lækre forårsruller. Og så fik jeg lært det til en anden gang. 

Hvad synes børnene?

Vores lille dreng prøvede alle elementerne i retterne, og kunne lide det meste - undtagen den hvidløgsbagte aubergine. Der blev en forårsrulle til overs, som han gerne ville have med i børnehave dagen efter.

Hvad synes de voksne?

Vi var begge to vilde med, at retterne altid består af flere elementer, f.eks. salat, ovnmad og dressing. Maden havde også en fin kondimentering, men jeg tilføjede dog noget chilisovs til mine forårsruller. Ellers var det alt sammen let, lækkert og sundt. 

Samlet vurdering:

Jeg vidste ikke at ”fast food” kunne være så sundt og lækkert! Det bliver ikke sidste gang, vi prøver Simple Feast. Sunde måltidskasser er hvad Simple Feast virkelig står for.

Simplefeast.dk

VEGETATIAN FEAST – tre personer i tre dage, 545 kr.

 

Retnemt.dk

Hvem tester:

Retnemt (klik her for laveste pris) testet af chefredaktør Mette, Viggo på fem år og Otto på tre år.

Er det nemt at bestille?

Jeg afprøvede tre forskellige koncepter: Xtra nem, med en tilberedningstid på 20 minutter, Ret børnevenlig, som er særligt udvalgt efter børneganer og med mulighed for at tage dem med i køkkenet og Familieret, som er klassiske hverdagsretter.

Hvad har I spist?

  • Sprød rødspætte på salat med ærtepuré (Xtra nem)
  • Vagabondens livret (pasta med kødboller og tomatsovs) (Ret børnevenlig)
  • Karrykylling i ovn med ris (Familieret)

Pris pr. portion: 

49,5 – 77,5 kr. 

Kvalitet af råvarerne:

Super fin kvalitet af råvarer. Lækre store stykker fisk, ok kylling og friske sprøde grøntsager. En del af det endda økologisk. Det meste var allerede målt op efter, hvad jeg skulle bruge, så jeg måtte smide meget få råvarer ud. Til gengæld var der mad i overskud. Der var dog ikke plads til slinger i valsen og impulsivitet, for kødet kunne kun akkurat holde sig til de tre dage, jeg havde bestilt til. Det betød, at vi i stedet for at spise rester den følgende dag, nu har masser af kødboller i fryseren til en anden god gang.  

Tilberedning: 

Børnene var med i køkkenet to ud af tre dage. Vi hyggede os gevaldigt med at vende fiskene i mel, rasp og æg og vaske og skære grøntsager. Det betød dog også, at tilberedningstiden var væsentlig længere, end anvist, men sådan er det, når man skal man skal tage hensyn til børnefingre og nysgerrige spørgsmål.

Der fulgte opskrifter med på A4-papir. Først forholdsvist sent gik det op for mig, at der var tekst på begge sider. Det betød også, at jeg ikke var opmærksom på, at man skulle bruge sit eget mel, smør og sukker. Heldigvis havde jeg det i huset, men det ville være rart med en tydeligere anvisning på første side. Jeg freestyler og laver en lidt mere børnevenlig version af ærtepureén som supplement til fisken uden så meget stærk rå hvidløg. Det bliver med frostærter, vand og olie i stedet. Men det går. Alle tre retter fremstår flotte og virkelig lækre.

Viggo spiser tre (!) store fiskefileter, Otto kun en enkel, og de voksne er også glade.

Hvad synes børnene?

Børnene spiser rigtig godt. Min ældste søn spiste tre fiskefileter og fire stykker kylling (han plejer ikke at spise særlig meget til aftensmaden) og den lille har også fin appetit. ’Mmm det smager lækkert, mor!’. Retterne er med ingredienser, de kender i forvejen, men alligevel med et tvist. Absolut et hit. Alle tre retter kan de desuden hjælpe med i køkkenet under vejledning af en voksen.

Hvad synes de voksne?

Jeg er ikke vant til at følge opskrifter så slavisk, så det skal jeg lige vende mig til. Men det færdige resultat ser både indbydende ud og smager godt. Retterne kan let krydres mere efter behov, hvis man vil have lidt mere smag. Fiskene var særligt gode og i en meget fin størrelse. Kyllingestykkerne var en anelse for benet til mig, men smagen var lækker.

Samlet vurdering: 

Samlet en rigtig god oplevelse af lækker hverdagsmad for hele familien. Dejligt, at børnene både kan være med i køkkenet, og spiser med god appetit. Ærgerligt, at kødets holdbarhed ikke levner plads til fleksibilitet, men dejligt med stor variation i retterne.   

Retnemt.dk

RET BØRNEVENLIG, XTRA NEMT, FAMILIERET, hver kasse 144 kr. per dag.

 

Osuma

Er det nemt at bestille? 

Vi valgte at prøve Den Eksotiske måltidskasse fra Osuma (klik her for laveste pris), som så ud til at være traditionelle retter men med et twist. På hjemmesiden kunne vi se alle retterne for hele ugen, og vi valgte at prøve kassen i fire dage i stedet for tre.

Hvad har I spist? 

  • Karrykrebinet med wasabi kartoffelsalat
  • Marokkansk lammegryde med kikærtepasta
  • Pizza med søde kartofler, chorizo og mango
  • Kullermedaljoner i appelsinsauce

Pris pr. portion:

53 kr. 

Kvalitet af råvarerne:

Alle ingredienserne ankom i frisk og nedkølet tilstand. Tomaterne var økologiske. Karrykrebinetten var overraskende mør og lækker og af virkelig god kvalitet, selvom kødet ikke var økologisk. Alle ingredienserne til retten var med i kassen inklusiv en lille pakke med karry-krydderi, så det var slet ikke nødvendigt at købe noget ved siden af. I det store og hele passede mængderne meget godt, og der var kun en smule bladgrøntsager som ikke blev brugt. Der blev kikærtepasta til overs den ene dag, som kom med på arbejde dagen efter.

Tilberedning: 

I min familie kan vi godt lide at stå i køkkenet, så det gjorde ikke noget, at retterne skulle laves fra bunden. Jeg fik børnene til at hakke grøntsager og pynte pizzaen.

Opskrifterne var printet på et stykke papir, og de var nemme at følge. Jeg har aldrig før lavet fiskemedaljoner, så det var ret sjovt at lære og slet ikke så svært, som jeg havde troet.

Vi justerede mængden af wasabi, så børnene også kunne spise med

Hvad synes børnene?

Jeg var nervøs for fiskedagen og var forberedt på at skulle smøre et par rugbrødsmadder til børnene. Men kullermedaljonen blev badet i appelsinsauce, og der var ikke en bid tilbage på tallerkenen bagefter! Næste gang jeg tilbereder fisk, bliver det også med appelsinsauce.

Hvad synes de voksne?

Maden var solid og mættende. Jeg havde håbet på lidt flere økologiske ingredienser, men i det hele taget var maden frisk og af god kvalitet.

Jeg kunne godt lide, at maden havde nogle anderledes elementer og smage end normalt. Pizza med mango er overraskende lækkert!

Samlet vurdering: 

Jeg kan godt anbefale Osuma’s måltidskasse til børnefamilier som vores. Maden er rimelig traditionel, men den har alligevel nogle kreative twists, som jeg rigtig godt kunne lide. Jeg sparede rigtig meget tid på ikke at skulle planlægge og købe ind, og samtidigt havde vi det sjovt i køkkenet med ungerne. Jeg var også overrasket over den lækre kvalitet af råvarerne. Opskrifterne har jeg gemt, så jeg kan lave dem igen en anden dag.

Osuma.dk

DEN EKSOTISKE, fire dage til fire personer 848 kr.

 

Den Grønne Asparges

Hvem tester: 

Den Grønne Asparges (klik her for laveste pris) måltidskasser test af product owner Katrine, Poul, Asger på 13 år, Robert på 11 år, Aksel på 5 år og Johan på 3 år.

  • Hvad har I spist? 
  • Stegte rødspættefileter med pastasalat
  • Pizza med spicy oksekød og tomater med gulerodssalat
  • Krydret tomatsuppe med pasta og groft brød
  • Svinekød i rød thaikarry og jasminris

Pris pr. portion: 

32- 63 kr pr. portion alt efter om det er til to eller seks personer.

Kvalitet af råvarerne: 

Kødet og fisken var lækker og appetitlig og der var rigeligt med mad. Alle grøntsager var meget friske og sprøde, og holdt sig sådan alle dagene. Gulerødder og flåede tomater var økologiske.

Tilberedning: 

Der stod på opskrifterne at det ville tage ca. 30 minutter at tilberede, det passede godt, bortset fra fiskeretten, hvor rødspætterne skulle paneres og steges, det tager ekstra tid, når man laver mad til 6 personer.

Hvad synes børnene: 

Børnene var generelt meget begejstrede og syntes at maden smagte godt. Det var ikke dog ikke meget anderledes, end det vi normalt serverer. Tomatsuppe blendede vi den, da den rustikke version fra opskriften, ville have været alt for udfordrende for vores mindste drenge, men den smagte skønt blendet.

Hvad synes de voksne?

Maden smagte godt, den var varieret og nem at gå til. Det gik op for os hvor meget energi, vi faktisk bruger dagligt på at planlægge og købe mad, og vi oplevede at have mere overskud i ugen med måltidskassen.

Samlet vurdering: 

Ønsker man spændende madopskrifter, er der ikke meget inspiration at hente i denne måltidskasse. Men den passede godt til vores familie. Maden var meget børnevenlig og velegnet til en familie med små børn. Råvarerne var superfriske, det var nemt at tilberede og der var mad nok. Vi havde endda besøg en af dagene, men maden rakte fint til en ekstra portion. 

Der kan vælges mellem 3 forskellige kasser - en familiekasse, en inspirationskassen og en slankekasse.

Dengønneasparges.dk

MÅLTIDSKASSEN - fire personer i fire dage, 649 kr.

 

Skagenfood

Hvem tester: 

Skagenfood måltidskasser testet af redaktionschef, Mette Seimann Simensen, Martin, Alva 5 år og Iris 2 år.

Er det nemt at bestille: 

Ja, når først man har valgt, hvilken kasse der passer til ens behov. Der er nemlig otte valgmuligheder. Vi besluttede os for at teste ’Heat & Cook’ i tre dage. Der får man en ret med fisk, en ret med kød og en ret man bare skal varme op. Der følger udførlige opskrifter med.Kød, mejerivarer og fisk blev leveret i en stor flamingokasse med is. Kolonialvarer, løg osv. kom i en papkasse. Alt var økologisk og pakket i præcis de mængder, man skal bruge. Virkelig nemt!

Hvad har I spist? 

  • Rødspættefileter med kartofler
  • Persillesovs og frugtsalat
  • Spaghetti med tomatsauce og kødboller, som bare skulle varmes op
  • Chili con carne

Pris pr. portion: 

55 kr. 

Kvalitet af råvarerne: 

Alt var økologisk – selv de 30 gr. smør, som var pakket i en lille plastikpakke. Og så var der rigeligt med fisk. 10 fiskefileter til to voksne og to børn. Mere end nok! Også i de andre retter, som nærmest rakte til to dage hver især.

Hvad synes de voksne? 

Selv om der er tale om velkendte retter, skulle de ifølge opskrifterne tilberedes lidt anderledes, end vi normalt gør. Desuden var tilbehøret overraskende, som fx frugtsalaten med bl.a. pære, der fulgte med til fiskene. Det passede perfekt med det lidt søde i kombination med den lidt federe sovs og de pandestegte rødspætter.

Tilberedning: 

Meget nemt at følge opskrifterne, men der er ikke tale om mad, man tilbereder på ti minutter – bortset fra spaghettiretten, hvor vi bare skulle opvarme sauce og kødboller og koge pasta. Til gengæld var det rart, at jeg ikke selv skulle bryde hovedet med at finde på noget at spise. Og så var der rigeligt til os fire. Nuvel, mine to små piger kan nærmest nøjes med fire ærter og en kartoffel, så jeg ville nok nøjes med at bestille til tre personer næste gang. Vi nød dog at have rigeligt med mad til fem dage – og det selv om vi fik endnu en femårig til spisning en af aftenerne.

Hvad synes børnene?

Vi har aldrig set dem spise så meget, som den dag vi fik fisk! Hold da op! Det var en fryd. Både fisk, kartofler, salat og sovs røg ned. De andre retter i mindre grad, men alt blev spist med vellyst hos både voksne og børn. Vi bestiller igen!

Skagenfood.dk 

HEAT AND COOK - fire personer i tre dage, 660 kr.

 

Kokkens Hverdagsmad

Hvem tester: 

Kokkens Hverdagsmad – måltidskasser test af chefredaktør Mette, Simon, Viggo på fem år og Otto på tre år.

Er det nemt at bestille: 

Ja. Man kan bestille senest onsdag til levering den kommende mandag. Kokkens Hverdagsmad anbefaler en ugemenu, som man kan justere med andre retter, ekstra tilkøb, eller fx bytte rundt på tilbehør. Jeg byttede til eksempel hvedekerner ud med små kartofler. Ved bestilling får man alle opskrifterne med, så man selv kan printe ud. 

Alt blev leveret i en stor flamingokasse med is. Der var tydelige anvisninger af, hvilke bøtter, der hørte til hvilken ret, og opskrifterne stod printet på emballagen – meget nemt og bekvemt!

Hvad har I spist? 

  • Dagens fisk (mørksej) i citruscreme med coleslaw og små kartofler (egentlig stod der hvedekerne, men jeg byttede dem ud)
  • Kokos/lime-suppe med kylling + baguette med majs
  • Pasta Carbonara med økologisk fuldkornspasta, tomatsalat
  • Økologisk falafel i grov burgerbolle, grøn salat, peberfrugt, agurk og dressing

Pris pr. portion: 

38 kr. 

Kvalitet af råvarerne: 

Virkelig god! Grøntsagerne var sprøde og lækre og fisken frisk og fyldig.

Tilberedning: 

Nemt med nemt på! Jeg er typen, der ikke orker at følge en opskrift, men her var den printet direkte på indpakningen og meget, meget let. Alt maden kunne tilberedes på 30 minutter, og der var minimal forberedelse. Suppen skulle bare varmes, fisken i ovnen og pastaen koges, og så havde jeg selv tid til at hygge mig med ungerne. Så altså en rigtig god ordning til dem, der ikke vil bruge tid på mad. Personligt kan jeg godt lide selv at være i køkkenet – og have børnene med. Så jeg ville fortrække selv at rive gulerødderne i coleslawen i stedet for bare at tømme dem ud i en skål. Men nemt og lækkert var det.

Eneste minus er, at alt kun kunne holde sig til de fire dage, jeg havde bestilt til – sikkert fordi det meste af maden var halvfærdig ved levering.  Så ingen plads til impulsmad eller spise-udeaftner. 

Hvad synes børnene? 

De spiste det meste. Suppen og pastaen blev ledsaget af ’det smager lækkert!’ – falaflerne blev ikke rørt – men det gjorde alt tilbehøret. Fisken var heller ikke i høj kurs, men det var den hos de voksne.

Hvad synes de voksne? 

Maden var lækker og varieret med mild smag – som med fordel kunne suppleres med ekstra krydderier og grøntsager. Jeg fik også inspiration til retter, jeg selv i fremtiden vil lave. Saucerne og dressingerne var lidt fede i smagen til mig. Men alt i alt god og inspirerende hverdagsmad, dog langt fra at være vegetar måltidskasser.

Kokkenshverdagsmad.dk 

FAMILIE KOKKEKASSE – fire personer i fire dage, 619 kr. 

MÅLTIDSKASSER TEST