– Det er jo et fantastisk
hold, og det betyder alt,
når man laver revy. Det
er altafgørende, at man
har det godt sammen,
og at man kan spille
hinanden gode, forklarede Bodil Jørgensen,
64, der første gang lavede revyen i 2023 og
igen i 2025.
– Det er jo et fantastisk hold, og det betyder alt, når man laver revy. Det er altafgørende, at man har det godt sammen, og at man kan spille hinanden gode, forklarede Bodil Jørgensen, 64, der første gang lavede revyen i 2023 og igen i 2025.

Bodil Jørgensen om dyster tid: Revyen er vigtigere end nogensinde

Verden føles vild, tempoet er højt – og bekymringerne står i kø. Netop derfor tror Bodil Jørgensen, at revyen har en vigtigere rolle end nogensinde før. Et frirum, hvor vi kan trække vejret, grine – og være sammen.

logo herognu HER&NU HN

Der er noget særligt i luften omkring Cirkusrevyen i år. Ikke bare forventning og sommerstemning – men også en ro. En slags fælles puls. Det mærker Bodil Jørgensen tydeligt, når hun ser på det nye hold.

– Jeg kan mærke en laid-back-hed på holdet, som er rigtig god, netop fordi verden er så vild lige nu. Vi er nødt til at kigge nøgternt på tingene – men også med følelser, siger hun og fortsætter:

– Som hold kan vi møde verden med empati. Vi skal holde sammen og stå sammen.

LÆS OGSÅ: Lene Beier har skadet albuen: Frygter operation

For Bodil handler revy ikke bare om jokes og timing. Det handler om fællesskab – både på scenen og blandt publikum.

– Revyformatet er måske vigtigere end nogensinde. Det handler om, at vi sammen lukker folk ind i det dejlige telt, hvor vi kan grine i to en halv time. Vi lader tiden stå stille og lægger bekymringerne væk for en stund. Det er det, jeg håber, der kommer til at ske herude på Bakken.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Og den tanke er ikke grebet ud af den blå luft. De seneste år har revyen været igennem en fornyelse, som Bodil selv har været med til at skubbe i gang.

– Vi startede denne ombygning af Cirkusrevyen i 2023, hvor jeg var med til at give det et skub i en ny retning. Det er helt i den gamle ånd – præcis som det skal være. Og det var godt, at det skete.

Resultatet er ifølge Bodil et format, der både tør være nutidigt, kærligt, skarpt – og samlende. Et sted, hvor publikum ikke skal tage stilling, men bare være.