Bonnie Tyler står på scenen med mikrofon og hvid jakke under koncert i Berlin.
Bonnie Tyler er død som 75-årig.

Britisk musikikon er død - blev 75 år  

Familien oplyser, at Bonnie Tyler uventet gik bort på et hospital i Portugal i aftes efter længere tids sygdom.

logo herognu HER&NU HN


Den britiske sanger Bonnie Tyler er død.

Det oplyser BBC på baggrund af en meddelelse på hendes officielle hjemmeside.

Artiklen fortsætter under video. 

Ifølge mediet blev sangeren, der borgerligt hed Gaynor Hopkins,  indlagt akut på et hospital i Portugal i maj, hvor hun gennemgik en operation i tarmen. Efterfølgende blev hun lagt i koma for at give kroppen bedre mulighed for at komme sig.

I juni oplyste en talsperson ifølge BBC, at hun var vågnet fra koma, men stadig var svækket. Lægerne var dog på daværende tidspunkt optimistiske omkring hendes bedring.

Men i nat gik hun bort. 

– Bonnies familie og team er knust over at kunne meddele, at Bonnie uventet gik bort i nat på et hospital i Portugal som følge af den sygdom, hun var i behandling for. 

– Vi vil udsende en yderligere meddelelse snarest, men beder indtil videre om privatlivets fred, mens vi håndterer denne tragedie.

Bonnie Tyler blev 75 år og efterlader sig en lang musikkarriere med store hits som "Total Eclipse of the Heart" og "Holding Out for a Hero".

Det var ellers også planen, at sangeren til november skulle gæste Danmark og optræde ved en koncert i Arena Næstved.