De otte løver sidder på hver deres stol iklædt jakkesæt.
Løverne sidder klar til at puste liv i nye iværksætterdrømme. Med skarpe kløer og intens konkurrence udfordrer de hinanden for at sikre de mest lovende danske virksomheder deres investering.

Christian Stadil og Jesper Buch er tilbage i "Løvens Hule"

Panelet består af hele otte løver, hvor to af dem er gamle kendinge, som vender tilbage til programmet, mens DR også byder en helt ny profil velkommen. 

logo herognu HER&NU HN

Løveflokken har aldrig været så stor, som den er i forestående sæson af "Løvens hule". 

I sæson 11 står otte kompetente iværksættere klar, og blandt dem er Christian Stadil og Jesper Buch, som altså gør comeback i programmet. 

LÆS OGSÅ: Emil Thorup skal være far

Det skriver DR i en pressemeddelelse. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Også en helt ny profil – Lis Beck – er blandt løverne, som desuden består af Nikolaj Nyholm, Louise Herping Ellegaard, Morten Larsen, Anne Stampe og Tahir Siddique. 

Christian Stadil og Jesper Buch
Christian Stadil og Jesper Buch

I pressemeddelelsen sætter Jesper Buch ord på sit comeback.

– De sidste to år har jeg tusindvis af gange i mit daglige virke – professionelt eller i fritiden – fået at vide, at vi savner dig i ’Løvens Hule’. Jeg har været med til at bygge det brand op. Jeg elsker ’Løvens Hule’ og den gode investering. Når så mange siger det, så har massen talt. Det er ikke et ønske fra min side om at få en større portefølje – det kommer så, når jeg er med. Jeg får mere ud af at give end at tage, så når jeg kan give nogle fede timer foran skærmen, så er det mit kald. Og det er ikke bullshit, lyder det fra Jesper Buch, som var en del af programmet helt fra start tilbage i 2015. 

Han forlod løveburet i 2023, men nu er han altså tilbage.

Krævede overtalelse

Det nyeste skud på stammen i programmet er Lis Bech, som er medstifter af designfirmaet Becksöndergaard, ligesom hun også de senere år har været mentor for kvindelige iværksættere.

Og det krævede "en smule overtalelse" at takke ja til tilbuddet, men drivkraften var at være med til at gøre en forskel.

– Jeg er iværksætter og har været med til at bygge et brand helt fra bunden. Jeg ved, hvor vigtigt det er at have nogen at lade sig inspirere af – ’hvis hun eller han kan, så kan jeg også’. Derfor vil jeg gerne være med til at inspirere flere kvinder til at kaste sig ud i iværksætteri og bygge virksomheder. Jeg kender mange dygtige og modige iværksættere, og vi har brug for at se flere, der går foran og bidrager med forskellige perspektiver, siger hun i pressemeddelelsen og uddyber:  

– Det handler om at skabe balance i samfundet og anerkende værdien af mangfoldige kompetencer og tilgange. I en overvejende klassisk maskulin forretningsverden karakteriseret ved mange jakkesæt kan jeg repræsentere en mere farverig, kreativ profil.

Lis Beck sammen med Louise Herping Ellegaard og Anne Stampe. Lis er klædt i en prikket skjorte og Anne er klædt i en sort skjorte.
Lis Beck sammen med Louise Herping Ellegaard og Anne Stampe.

Alle otte løver vil ikke sidde i investorstolene i hvert afsnit. I stedet vil der løbende være rotation mellem de fem stole. 

Programmet har premiere torsdag den 12. februar 2026 på DR og DRTV.