Nick Mønsted sidder i køkkenet med en klap for øjet.
Nick fra Silkeborg er uhelbredelig syg med kræft, men han drømmer om at give en sidste gave til sine to børn, og derfor medvirkede han i "Min sidste gave".

Nick fra "Min sidste gave" indlagt på hospice: Har kun uger tilbage

Nick åbnede op om sin kræftsygdom i DR-programmet "Min sidste gave", og nu deler familiefaren hjerteskærende nyt om helbredet. 

logo herognu HER&NU HN

I DR-programmet "Min sidste gave" medvirker kræftramte Nick Mønsted med et brændende ønske om at give sine to børn en oplevelse, som de kan tænke tilbage på, når han en dag ikke er her mere. 

LÆS OGSÅ: Winnie opgav ikke datinglivet, da hun blev kræftsyg: Nu er der lykkeligt nyt

Artiklen fortsætter under videoen:

For 38-årige Nick er nemlig uhelbredeligt syg med kræft. Og med skuespiller Esben Dalgaards hjælp fik han realiseret sin drøm om at flyve helikopter med sine børn Ina på 10 år og sønnen William på 14 år.

Værten, Esben Dalgaard sidder med Nick Mønsted i haven.
Værten, Esben Dalgaard, hjælper Nick Mønsted på 38 med at skabe en sidste og overraskende gave til hans børn.

Selvom Nick og familien længe har vidst, hvad vej det ville gå med helbredet, er det gået hurtigere ned ad bakke, end de troede og håbede på. 

Nick er nemlig indlagt på hospice. Det afslører han i en video, som han har delt på Instagram, som HER&NU har fået tilladelse til at dele. 

– Det var dagen, vi havde ventet og frygtet. Vi har vidst, at den ville komme og håbede på, at den ikke ville. Det gjorde den så. Den kom meget, meget hurtigere, end vi lige havde forventet. Vi var til samtale og bare for at holde det helt kort, så gik det fra, at det var et års tid til: "Det ser ikke godt ud", siger Nick i videoen, hvor han er i selskab med sin hustru Michell. 

Ifølge Nick har lægerne ikke flere behandlingsmuligheder at tilbyde. Og prognosen på ét års levetid lyder nu på et par uger. 

– Og det går hurtigere ned ad bakke. På daglig basis. Jeg får alt det, jeg kan få at smertestillende og beroligende, siger han. 

I et nyligt interview med BILLED-BLADET fortalte familiefaren, at han i starten af januar begyndte på den sidste behandling, som lægerne kunne tilbyde. 

Du kan se videoen fra Nick og hustruen Michell lige her