-
Se billedet: Janni Ree viser sit barnebarn frem
-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
Claire er klar til mere "Klovn": Flere idéer til Casper og Frank
Kvinden bag den elskede karakter er klar til at vende tilbage – og det ved skaberne også godt, fortæller hun.
Claire Ross-Brown blev landskendt, da hun i de første tre sæsoner havde den tilbagevendende birolle som Casper Christensen og Frank Hvams sekretær.
Men på trods af, at seerne elskede hendes karakter, blev hun skrevet ud efter 14 episoder og var ikke længere at finde i hitserien fra sæson fire, der blev sendt i 2006.
Nu er der gået 20 år, og selvom der har været pauser undervejs, er "Klovn" stadig særdeles populær – og en 11. sæson er på vej.
Artiklen fortsætter under videoen...
Men det bliver endnu en sæson uden Claire.
Det fortalte hun, da HER&NU mødte hende til MMA-stævnet "Airtox Dominance" i K.B. Hallen lørdag aften.
Her lød det fra 53-årige Claire, at hun dog havde fået en del opbakning fra fans, der ønskede at få et gensyn med hendes karakter i den gakkede serie.
– Casper havde lagt noget op på Instagram, hvor han spurgte folk, hvem de synes skulle være med i den nye sæson. Der var rigtig mange, der sagde Iben (Hjejle, red.) og jeg. Mange af de gamle. Men uanset hvad tror jeg, det bliver godt
"Klovn"-darlingen afslørede dog, at selvom hun har det fint med, at hun ikke får et comeback, så er hun klar, hvis tilbuddet kommer.
– Hvis de synes, det kunne være sjovt, er jeg altid på, og det ved de godt. Men nogle gange kan de godt lide at have nye mennesker med, og det er også rigtig dejligt. Jeg synes altid, de gør, hvad de synes er godt, fortalte Claire, der dog ikke nødvendvis ser sig selv vende tilbage i rollen som sekretær.
– Hvis de spørger en dag, så synes jeg, det skal være noget andet. Jeg har nogle idéer faktisk. Men jeg skal næsten tale med dem om det. Men der er noget, der kunne være rigtig spændende
Du har ikke foreslået dine idéer for dem?
– Ikke lige nu. Men på et tidspunkt skal jeg.
Travl forretningskvinde
Det er dog ikke, fordi Claire mangler ting at fylde i kalenderen. Hun har nemlig en masse forskellige ting på tegnebrættet i 2026.
Hun er blandt andet i gang med at holde foredrag, der handler om ikke at blive sat i bås – noget, der blandt andet relaterer sig til hendes tid i "Klovn".
– Jeg synes nogle gange, at man kender mig for meget fra "Klovn". Jeg er skuespiller, men jeg også stor forretningskvinde, sidder i bestyrelser og har arbejdet med mange firmaer. Jeg elsker at kombinere alle tingene, forklarede englænderen.
Men selvom Claire har skabt en succesfuld karriere med mange kasketter – til trods for at hun ikke har været under uddannelse, siden hun var 18 – er skuespilleren i hende slet ikke færdig med at komme frem, hvis det står til hende.
– Jeg ville elske at gøre mere som skuespiller, men jeg synes, det er lidt svært, for man er lidt begrænset, når man er udlænding. Ofte når man ser et tv-program, så er man taxachauffør, kioskejer eller bandemedlem. Det kunne være dejligt at se os være andre mennesker, afsluttede Claire, der har været i Danmark i 27 år og privat er gift med manden Morten Benn.