Ditte Okman reddede sit parforhold på en uge med hjælp fra ChatGPT

Ditte Okman reddede sit parforhold på en uge med hjælp fra ChatGPT

Da podcastvært Ditte Okman og hendes kæreste befandt sig i en reel parforholdskrise, søgte hun hjælp hos en chatbot. Efter at have fulgt robottens plan i en uge, åbnede en helt ny verden sig for hende – og Ditte Okman lærte noget, hun ellers altid har været dårlig til.

Parforholdet befandt sig på et stadie, hvor hverken Ditte Okman eller kæresten Bastian vidste, hvad de skulle stille op.

Faktisk havde de holdt en måneds pause fra hinanden, da Ditte Okman besluttede at søge hjælp hos en chatbot. Det fortæller hun i ALT for damernes podcast 'Skål Søster'.

Du var på spaophold med din kæreste i sommers, hvor I brugte en time hver dag på at snakke om jeres parforhold. Hvordan kom I på den idé?

– På det tidspunkt havde vi en kæmpe krise. Virkelig sådan en krise, hvor vi tænkte, hvad fanden foregår der i mellem os? Hvad er det egentlig for en relation, vi har? Det var en reel krise, vi havde. Før krisen havde vi planlagt at tage på et spaophold sammen ved Vesterhavet, men vi havde så holdt en måneds pause, hvor vi ikke rigtigt så hinanden – vi havde lidt kontakt, men vi var begge to ret forvirrede – og så sagde jeg til ham: Hør her, jeg synes, vi skal tage derop sammen, og så skal vi finde ud af, hvordan vores fremtid ser ud? Hvad er vores problem overhovedet? Forstår vi hinanden? Jeg spurgte så ChatGPT, hvor jeg forklarede, hvad vores problem var, og så lavede den en ugeplan til os, siger hun i 'Skål Søster'.

 

Hvad var det for en slags ugeplan?

– Den sagde fx: Det lyder som om, I skal tale om A, B, C, D og E. Jeg vil foreslå, at I begynder hver samtale med at sige, ”Vi er her sammen, vi er her for at lytte, vi er her ikke for at vinde, vi er her for at bygge ovenpå den kærlighed, der trods alt også er der”. Der var så et tema til hver dag med fire spørgsmål, vi skulle stille hinanden, men også svare på selv. Og det fulgte vi slavisk og tog det meget alvorligt. Vi havde printet papirer ud og havde et lille chartek hver. Men det var jo også, fordi vi sygt gerne vil hinanden.

– Chatbotten sagde, at vi skulle bruge en time, max halvanden, på samtalen hver dag, og vi skulle slutte hver ”session”, som jeg kalder det, af med at gøre dejlige ting. Det kunne være at kramme hinanden i 20 minutter, det kunne være at sætte sig i en klit og glo lidt ud over vandet, imens vi holdt i hånden, det kunne være at spise en frokost. Pointen var, at vi fik det rundet ordentligt af. Så det gjorde vi, og det var både spændende og rørende.

 

Hvad fik I ud af det?

– Jeg bliver helt rørt af at snakke om det, men jeg blev virkelig klogere på ham, og jeg blev i et eller andet omfang klogere på mig selv, fordi det, der intuitivt kommer til én, når man skal svare på sådanne spørgsmål, er måske noget, der ligger langt tilbage, eller noget, som jeg i hvert fald ikke umiddelbart kendte svaret på. Det blev nogle sindssygt gode samtaler.

– Vi tjekkede ind med hinanden inden og spurgte, er du klar til det her? Jeg tror, det var på dag fire, hvor jeg var træt, og jeg havde overhovedet ikke lyst til at have den samtale, men da vi var færdige, havde det bare været så fedt. Vi havde bare den sygeste uge, og vi var høje længe efter.

 

Fik I løst den konflikt, der havde hobet sig op?

– Vi blev i hvert fald klogere på, hvad det handlede om, og jeg blev meget klogere på ham og hans baggrund, og hvad han har med. Det var meget omsorgsfuldt og enormt kærligt. Vi har aftalt, at det er noget, vi ikke må give slip på, og vi skal løbende tjekke ind med hinanden, for det er også en god idé at gøre, når man har det godt.

 

Hvor langt lå det fra din normale konflikthåndtering at gribe jeres krise an på den måde?

– Jeg er sammen med en mand, der er sindssygt god til at reflektere og samtale – jeg har aldrig nogensinde talt så godt med noget menneske, som jeg taler med ham. Men jeg kan godt være én, der siger ’stort nej tak herfra’. Jeg er normalt én, der smutter. Jeg har det sådan: ’Væk med mig, jeg skal ikke have problemer i mit liv, jeg er for gammel til det her’, eller ’det her gider jeg ikke at finde mig i´ – og så fjerner jeg mig.

– Jeg kan også godt finde på at smide folk ud og sige, nu skal du gå, og så er jeg helt lettet, når de er gået, fordi jeg tænker, ’pyha, så slap jeg for det’ – men jeg ved godt, at problemet ikke nødvendigvis går væk af den grund.

Ditte Okman

  • Journalist og vært på bl.a. ”Det, vi taler om” på Radio IIII
  • Også kendt fra programmerne ”Grebet af GVFB” og ”Ugens Okman” på Podimo
  • Mor til Lloyd og Betty
  • Kæreste med Bastian
  • 51 år og bor i København

 

Har I taget nogle af disse ting med hjem til hverdagen?

– Det er klart, jo længere, der går, jo mere bliver det hverdag igen, men vi er begge to blevet ekstremt optaget af vores relation og udvikling. Men vi er også sammen på en anden måde, fordi vi ikke bor sammen. Det er vi enige om, at det skal vi ikke. Vi er sammen på en måde, hvor vi ikke taler alt for meget om vasketøj, eller hvorfor det altid er mig, der handler ind.

 

Skal I have den slags samtale-sessioner igen?

– Det håber jeg. Der er åbnet sig en ny dør for mig, i hvert fald i mit parforhold. Jeg ville ønske, at jeg var så veludviklet, at jeg kunne sige, at nu havde roen sænket sig, og at jeg vil tage dét at snakke alting igennem med ind i alle mine relationer, men sådan ender det nok ikke. Men det har skabt en bevidsthed om, hvad Bastian, min kæreste, og jeg kan finde ud af at have sammen, og at vi godt kan finde ud af at have de samtaler.

 

 Lyt til hele samtalen i ALT for damernes podcast 'Skål Søster' her, hvor Ditte Okman og Ane Høgsberg fortæller om udfordringer i parforholdet, om at håndtere arbejdspres og opleve identitetskrise, når man når et nyt årti.