Bogreception på 'ROLF OG RITTER - Historier fra 20 år med Tour de France'. Rolf Sørensen og Dennis Ritter
Bogreception på "ROLF OG RITTER - Historier fra 20 år med Tour de France" Rolf Sørensen Dennis Ritter

Ritter bekræfter: Rolf sidder ikke med i boksen under Touren

Selvom mange cykelentusiaster måske havde håbet at se Rolf Sørensen i kommentatorboksen under verdens største cykelløb, bliver det desværre ikke til virkelighed.

logo herognu HER&NU HN

Der var helt sikkert mange cykelentusiaster, der havde håbet på at se den velkendte kommentatorduo Dennis Ritter og Rolf Sørensen side om side, når Tour de France ruller over skærmen til sommer. Men sådan bliver det ikke, og det er Ritter selv, der må skuffe de trofaste seere.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Da HER&NU møder kommentatoren på den røde løber til gallapremieren på filmen "MICHAEL", løfter han sløret for beslutningen. Her bekræfter han, at han igen skal dække Touren, men uden sin mangeårige makker.

– Rolf er en del af "Tour"-holdet, men han er ikke i Frankrig under Touren. Han kommer til at være i Danmark og være tilgængelig for GO' morgen Danmark, GO' aften Danmark og News og så videre, fortæller Dennis og tilføjer: 

– Han har rejst i den lange sommerperiode i over 40 år af sit liv og har fået nok af det. Det her er en måde at blive på holdet, uden at skulle være væk så længe. Det er jeg glad for, selvom jeg kommer til at savne ham ved min side.

At Rolf vælger at blive hjemme, kommer næppe som en stor overraskelse. Udover at tre uger på landevejen er hårdt for selv de mest garvede, har den tidligere sportsmand også døjet med hjerteproblemer de senere år. Og Tour-tilværelsen er bestemt ikke for hvem som helst. Det kan Ritter skrive under på. 

– Jeg kan bekræfte, at det er hårdt. Der er ikke noget luksus over at dække Tour de France. Det skal ikke lyde som brok, jeg elsker det, og jeg vil ikke undvære det, men det er benhårdt fra tidlig morgen til sen aften. Man savner dem derhjemme, og det kan jeg sagtens forstå, at Rolf også gør. Men jeg er klar på nogle år endnu, siger han.

Forholdet mellem venneparret

Selvom de ikke længere deler kommentatorboksen, er der ingen tvivl om, at relationen mellem Ritter og Sørensen stadig står stærkt.

– Det er dejligt, at vi opretter forbindelsen. Vi har et særligt bånd, og det er den der indbyrdes forståelse, fordi vi har været så ufattelig meget sammen. Vi har et sprog uden ord, og det er jo en god ven. Og vi er også stadig kollegaer. Det skal man ikke glemme. 

Og selvom fremtiden ikke byder på flere somre skulder ved skulder i Tour-kommenteringen, tager Ritter det med ro og en snert af vemod.

– Det, Rolf har meldt ud, er, at han ikke bryder sig om at være væk så lang tid af gangen mere. Det kapitel betragter han som slut, så ja, jeg tror ikke, at vi kommer til at sidde ved siden af hinanden i Touren mere. Det er jeg ked af, men livet går videre, og der er rigtig gode afløsere. Der er ingenting, der varer for evigt, afslutter han. 

Gallapremiere på filmen 'MICHAEL' Dennis Ritter sammen med sin mand Morten Toft
Gallapremiere på filmen "MICHAEL" Dennis Ritter sammen med sin mand Morten Toft