-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
-
Se billedet: Janni Ree viser sit barnebarn frem
-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
Ditte Ylva udsat for voldsomt tyveri: "Det er grænseoverskridende"
Skuespillerens teater har fået stjålet udstyr for en halv million, og de er langt fra de eneste, der har haft besøg af tyve det seneste år.
– Det er meget voldsomt.
Sådan lød det fra Ditte Ylva Olsen, da HER&NU mødte den 48-årige skuespiller lørdag aften til premiere på forestillingen "Meter i sekundet" på Folketeatret i København.
For selvom hun og kæresten Jacob Tingleff kunne nyde en hyggelig aften i teatret, så er hele hendes eget teaterforetagende i et noget så ubehageligt limbo for tiden.
Artiklen fortsætter under videoen...
Teater Fantast, som Ditte driver sammen med Stine Quistgaard Pagh, var nemlig ude for et omfattende tyveri i slutningen af november sidste år.
De har fået stjålet en masse dyrt udstyr – og det har ikke kun har efterladt teatret mere tomt for teknik, men også et hul i spillekalenderen, da de derfor ikke kan afvikle en ny forestilling, de har arbejdet længe på.
– Lige nu spiller vi bare på livet løs det samme, fordi vores forsikring stadig er uafklaret. Så det er det mest dramatiske i mit liv lige nu, lød det fra Ditte, der satte tal på, hvor mange penge det på nuværende tidspunkt umiddelbart har kostet.
– Vi har fået stjålet for omkring en halv million, hvis man skulle købe det. Det ville koste et par hundrede tusinde at få det genskabt, og så har vi i denne sæson tabt for lidt over 300.000 i indtægter, så omkring en million.
Hun slog dog fast, at hun stadig afventer sagens udvikling i forhold til, hvor meget hun reelt kommer til at miste på tyveriet. Hun håber på, at forsikringen dækker så meget som muligt, og mens politiet har været på sagen, så er efterforskningen lukket for nu, fortalte hun.
Men udover at stå overfor et økonomisk tab, både i sin virksomhed og privat, så er hændelsen også noget, der rammer Ditte personligt.
– Det er så grænseoverskridende og frygteligt – at må ringe ud og aflyse forestillinger, og pengene der fosser ud af ens konto, forklarede Ditte, der også kaldte det en "sårbar oplevelse".
Ikke alene
Det er dog ikke kun Dittes teater, der har haft besøg af tyveknægte i ly af natten i løbet af det seneste år. Hun fortalte, at der også er andre teatre og kulturhuse, der er ramt, både i Danmark og Sverige.
Tilbage i starten af november, tilsyneladende før Dittes teater blev offer for det kostbare tyveri, havde Slagelse Teater fået stjålet udstyr for omkring en million kroner, og de måtte også aflyse forestillinger, imens medarbejderne arbejdede i døgndrift for at samle nyt udstyr og genskabe kodningen.
Men listen slutter slet ikke der. DR har været i kontakt med hele syv aktører i branchen fordelt over hele landet, hvorfra gerningspersoner har stjålet udstyr eller forsøgt på det, og de vurderer alle, at det er den samme gruppe, der står bag.