Frank Hvam og Mia Lyhne
Frank Hvam og Mia Lyhne

Mia Lyhne om ny sæson Klovn: "Noget er ikke, som det plejer"

Fans af komedieserien kan forvente, at sæson 11 bliver med store ændringer.

logo herognu HER&NU HN

Mandag startede optagelserne til sæson 11 af "Klovn", som efter planen får premiere senere i år, og mens den ikoniske komedieserie mere eller mindre har fulgt den samme succesfulde opskrift gennem de mange sæsoner, så tyder det på, at der i den næste sæson bliver tilsat nye ingredienser.

I en pressemeddelelse tidligere på ugen fra CC Club lød det nemlig fra Casper Christensen, at sæsonen vil blive anderledes.

– Der vil være meget store livsændringer hos vores hovedpersoner. Der vil være et afsnit i udlandet, og så vil der dukke karakterer op, som … ja, I nok ikke havde regnet med at se – eller gense, skrev Casper Christensen blandt andet.

Artiklen fortsætter under videoen...

Da HER&NU mødte en af seriens mest prominente skuespillere Mia Lyhne til premiere på "Klassefesten 4" onsdag aften, kunne hun også sætte lidt ord på den nye sæson, selvom hun dog var noget nærig med dem.

– Noget er, som det plejer, og noget er ikke, som det plejer. Det er noget med også at gøre det lidt nyt for sig selv, lød det fra 54-årige Lyhne, der ikke ville fortælle, om de udenlandske optagelser vil være under varmere himmelstrøg.

– Det ved jeg ikke, om jeg må sige. Det er heller ikke sikkert, alle skal med. Jeg plejer ikke at være med, når det er udenlands. Så tænker man sit.

Der skete mange alvorlige ting i den seneste sæson, men om ændringerne i den nye sæson betyder, at hendes karakter Mia vil blomstre, er også uvist.

– Det kan godt være. Det ved man ikke, lød det hemmelighedsfuldt.

Har du kunne komme med input til manuskriptet?

– Det ved man heller ikke.

Den kortfattede tv-kendis kunne da heller ikke sige så meget hverken positivt eller negativt om, hvordan det er at være sammen med Frank Hvam og Casper Christensen igen

– Mennesker forandrer sig jo ikke så meget. 

Er det godt eller skidt?

– Det er fint. Så fint.

Aftenens premiere på "Klassefesten 4" byder sædvanligvis på flere pinligheder i forlængelse af komediefilmenes tre succesfulde forgængere, og som fast karakter i "Klovn" er det da også en slags manuskript, som Lyhne selv er vant til at arbejde med.

– Det er aldrig så pinligt for mig. Jeg kan tåle meget. Jeg er ikke så sart.