Anna Seneca vinder 'Miss Paradise' 2026
Anna Seneca vinder "Miss Paradise" 2026

Anna Seneca indrømmer: Jeg havde ikke vundet hvis...

Anna løb med sejren i år, men havde hendes reality-kollega været på hotellet, kunne udfaldet være blevet helt anderledes.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Der var delte meninger og tydelig uenighed blandt fyrene, da årets “Miss Paradise” skulle kåres på Paradise Hotel. Drengene skulle nemlig blive enige om, hvem der leverede den bedste catwalk, det stærkeste photoshoot og klarede sig bedst i quizzen om paratviden.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Til sidst var det Anna Seneca, der trak det længste strå og kunne lade sig hylde som årets vinder af den eftertragtede titel. Hun præsterede bedst i de tre discipliner og sikrede sig dermed både tiaraen, titlen og et gavekort på et års forbrug af Redbull.

Men spørger man Anna selv, kunne udfaldet meget nemt have været et helt andet. Det fortæller hun i podcasten “Marcus og Realitypanelet”, der udkommer fredag den 6. februar.

– Anden gang er lykkens gang. Jeg er så glad for, at du først kom ind dagen efter. Teresa havde virkelig ownet den krone, siger Anna ærligt til Teresa Ovenberg, der sidder over for hende i studiet.

Da Marcus spørger Teresa, om hun tror, hun havde vundet, hvis hun var kommet ind lidt tidligere, når Teresa knap at svare, før Anna bryder ind med sin faste overbevisning:

– Så havde hun vundet. Der må du godt sige ja, lyder det fra paradisoen.

Teresa er dog ikke helt enig i Annas vurdering.

– Jeg er helt sikker på, at jeg ville klare det godt, men om jeg ville vinde, det ved jeg ikke, siger hun.

Anna holder dog fast i sin pointe og afslutter:

– Det har også sin charme at være den her lidt introverte og generte… Du ville naile den uanset hvad. Drengene ville falde for det der: Ej, jeg tør ikke. 

Teresa tjekker ind i dagens afsnit og allerede fra start, får hun en stor opgave. 

Se Teresa Ovenberg tjekke ind her: