Anna Seneca sidder med hænderne på et bord og smiler ind i kameraet.
Anna Seneca til pressemøde på "Paradise Hotel" 2026

Anna Seneca afslører hemmelig aftale med produktionen 

Anna Seneca fik lov til lidt mere end de resterende deltagere i "Paradise Hotel". 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Der er løbet meget vand gennem åren, siden Anna Seneca første gang deltog i "Paradise Hotel". 

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Her blev Nicklas og Silje kærester

I 2021 blev hun mor til sønnen Mio, og derfor har hun sagt nej til at gøre comeback i programmet adskillige gange. 

Artiklen fortsætter under videoen:

I forestående sæson er hun dog tilbage i den mexicanske varme, og i den forbindelse indgik den 30-årige tv-personlighed en særlig aftale med produktionen. 

– Jeg havde sagt til produktionen, at jeg simpelthen er nødt til at give et livstegn og lige se min søn, og han skulle også lige se mig. Det var de helt forståelige overfor, så jeg fik heldigvis lov til at ringe hjem. Det var rigtig dejligt. Jeg fik lov til at ringe hjem én gang, siger hun til Realityportalen, da vi møder hende til pressedagen for "Paradise Hotel". 

Normalt er reglerne for deltagerne, at de ingen kontakt må have til deres kære hjemme i Danmark. 

– Jeg havde tænkt, at jeg ville bryde helt sammen, da jeg så ham på FaceTime, men det gav mig så meget. Jeg kunne se, at han havde det rigtig godt. Han er også fire år og er inde i en periode, hvor far bare er den bedste, så jeg kunne se, at han havde det bare fedt, siger Anna, der til sin søn sagde, at hun var på ferie. 

Ifølge paradisoen fyldte savnet meget, men det var til at holde ud. 

– Det fyldte ikke på en negativt måde, fordi jeg fik lov til at tale om det med alle de andre gæster, og de var interesserede. Det gjorde, at mit savn blev positivt i stedet for negativt. Det var dejligt at føle, at man havde tankerne lidt hjemme, forklarer Anna.