-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
Georg Metz bygger miniature-teatre: Alt er bedrag og fup
I værkstedet sidder Georg Metz i timevis og nørkler med en vanvittig detaljerigdom i de små miniaturer, som er inspireret af 1800-tallets borgerlige teater.
Et af de små huse på sommerhusgrunden i sommerhuset ved Vejby Strand rummer et skatkammer af kreative materialer, og tegneblyanten hviler i hånden på den tidligere nyhedsvært Georg Metz.
Artiklen fortsætter under videoen:
80-årige Georg Metz, som var på TV Avisen fra 1976 til 1988, og derudover også har lavet radio, skrevet bøger, været filmkonsulent og chefredaktør. I dag er han foredragsholder samt klummeskribent og litteraturanmelder på Information. Og teaterbygger.
– Jeg lærte at tegne af min noget ældre bror, som blandt andet var meget dygtig til perspektiv. Det første teater, jeg lavede, var ud fra en æske, jeg havde, da jeg havde set ”Misantropen” i Ingmar Bergmans opsættelse på Det Kgl. Teater med Ghita Nørby.
Artiklen fortsætter under billedet:
Georgs forældre købte sommerhuset i 1942. Siden overtog Georg og hustruen, Benedicte Wern, det, og har for 10 år siden ombygget til helårsbeboelse.
I værkstedet sidder Georg i timevis og nørkler med en vanvittig detaljerigdom i de små miniaturer, som er inspireret af 1800-tallets borgerlige teater.
– Da jeg var chefredaktør på Information holdt vores operaanmelder op, og så måtte jeg selv tage over. Så gik Benedicte og jeg i operaen, som jeg kendte lidt til i forvejen. Men jeg er ikke musikfaglig, så jeg koncentrerede mig om scenografierne og iscenesættelserne.
Artiklen fortsætter under billedet:
En mand med et kranie
Hvis Georg tæller timerne sammen, så tager det ham en måneds tid at samle, udsmykke og iscenesætte de små teatre med fuld besætning på både for- og bagscenen, og de sælges for 8.000 til 20.000 kr.
– Jeg laver de ikoniske øjeblikke i forestillingerne, for eksempel ”Hamlet”, som jeg har solgt. Der er man jo ikke i tvivl, når man ser en mand med et kranie, og de kommer slæbende med en død dame. Men hvis det er en lesbisk kranfører i Helsinki i 2014, så har du svært ved at afkode det.
– I mine værker fanger jeg den med, at verden ikke er, som den ser ud. Jeg interesserer mig for tvetydigheden i livet, og det bruger jeg her, når jeg snyder med perspektivet i opbygningen. Alt er bedrag og fup.
Artiklen fortsætter under billederne:
Georg lader humoren skinne igennem og viser bagsiden af scenen, som den er i virkeligheden.
– Jeg husker, da jeg som dreng første gang var inviteret ind på Det Kgl. Teater og så de store huller i dekorationen i siderne, og at bagscenen var holdt sammen med stof og pinde. Alt pragten var på forsiden, og alt det bagved, som man ikke ser, gjorde mig så skuffet.
Materialerne er topkvalitet med lindetræslister, papiret meget dyrt koldpresset bomuld, og farverne akrylog akvarelfarver samt guldog bronzepulver. Georg har udstillet sine teatre ved mange lejligheder sammen med blandt andre hans gamle ven billedkunstneren Nulle Øigaard.
– Så var jeg nødt til at være med og sælge mine teatre, og allerede første gang solgte jeg en masse. Det er gået godt med udstillingerne siden, og så længe vi lever, har vi i sinde at blive ved med det.
Du kan se øverst i videoen, Georg Metz bygge miniatur-teatre.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.