-
SE DEN VILDE VIDEO: Janni Ree revet rundt af verdenskendt stripper
-
Lå ikke i kortene: Janni og Jeppe tager kæmpe skridt i forholdet
-
Efter strid med Karsten: Janni Ree vender tilbage med ekstra kapitel
-
Janni Ree advarede kæresten fra starten: De har førsteprioriteten
-
Janni i chok: Det værst tænkelige er sket
-
Sådan mødtes Janni og Linse
-
Janni Rees mor i voldsom ulykke: Vi troede, hun ville dø
-
Janni Rees stormfulde tid: Støttet af mor
-
Se billedet: Her er Janni Rees nye bog
-
Janni: Ville have været venner med Karsten
-
Jannis datter om turbulent tid: Har været bekymret
-
Janni Ree er glad efter tabt sag: - Det er en sejr

Kaos i lufthavnen på vej til optagelser: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende
Der er altid to sider af en historie, og det er sjældent, at de er helt ens. Men den samme kaotiske tur igennem lufthavnen gik galt for Torben Chris og Victor Lander på to vidt forskellige måder.
I anden sæson af Prime Video-programmet "Roasted - Verdens sjoveste ferie" gør komikerne løbende grin med, at Victor Lander er meget distræt anlagt.
Og spørger man Torben Chris, så er der i den grad noget om snakken.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det fik Victor i hvert fald bevist allerede i lufthavnen på vej til Cypern, hvor programmet skulle optages.
- Jeg var forberedt på, at Victor Lander måske ikke var den mest tjekkede mand i verden, og det levede han op til, fortæller Torben Chris til HER&NU.
Torben fortæller, at han fik flere febrilske opkald fra Victor, da han var ankommet til lufthavnen, med spørgsmål om, hvad vej han skulle gå, og hvor han skulle være hvornår - selvom de havde fået en mail med alle informationerne.
- Så mødes Victor, Natasha (Brock, red.) og jeg, og Natasha siger, "Vi er nødt til at holde lidt styr på ham, ellers bliver han væk". Det lykkedes så alligevel for ham at blive væk og kun lige finde hen til gaten i sidste øjeblik, fortæller Torben og fortsætter:
- Vi får ham til at stå i køen og tænker, at nu kan det ikke gå galt. Så kan han ikke finde sit pas, så det går han i gang med at rode efter, imens vi står i køen på vej ind i flyveren. Derefter står der, at hvis du sidder i denne halvdel af flyet, skal du gå til venstre, og hvis du sidder i den anden halvdel, skal du gå til højre. Det står med stor fed skrift på hans boardingkort, at han skal gå til venstre. Det lykkedes ham alligevel at gå til højre. Vi grinede så meget af det. Vi tog ham med i køen, og det lykkedes ham alligevel at fare vild.
Som om det ikke var nok, så fortsatte stimen, da de så var landet på Cypern.
- Da vi stiger af flyet igen, glemmer han sin håndbaggage, så han skal tilbage efter den i flyet igen. Altså den mand, han har bare hovedet under armen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
"Jeg dummer mig mere, end jeg selv husker"
Victor har dog en helt anden opfattelse af, hvordan dagen forløb sig. I hvert fald af det, han kan huske.
- Jeg vil jo sige, at det er Torben Chris, der ikke har styr på en skid. Vi starter dagen ud med, at jeg skriver til Torben og spørger, hvornår vi flyver. Det var fordi, jeg ikke lige havde kigget på min billet, lyder fortællingen fra Victor, der fortsætter:
- Da vi så kommer hen i lufthavnen, spiser vi smørebrød, og jeg siger til Torben, at vi skal til at gå, fordi gaten åbner om 20 minutter. På vej derover siger Torben, at vi slet ikke har travlt, for den er 20 minutter forsinket. Det var den også. Men pludselig var den ikke forsinket, og så skulle vi løbe derover. Og der var det altså Torben, der var den person, der sagde, vi havde masser af tid. Jeg kunne se på mit pulsur, at min puls var steget med 100 slag i minuttet i de 10 minutter, Torben havde bestemt, hvad der skulle ske.
Victor benægter dog ikke, at det er muligt, han ikke kunne finde sit pas, gik forkert og glemte håndbaggagen.
- Det kan godt være. Det glemmer jeg sådan noget. Det er en meget god beskrivelse af mig. Jeg dummer mig nok mere, end jeg selv husker. Jeg husker kun mine gode øjeblikke. Jeg fortrænger alt det andet, fortæller Victor, der forklarer, at hans bommerter dog handler om noget andet end hans manglende fokus.
- Jeg vil ikke sige, at jeg er så meget distræt, som at jeg læner mig i meget ind i mit held af, at det nok skal løse sig. Der skal nok komme en bil og hente mig, eller jeg kan hoppe på en metro. Jeg er meget laissez faire. Og det kan jeg godt forstå kan stresse andre mennesker, når man rejser.
"Roasted" kan ses hver fredag på Prime.