TV-vært og
journalist Mette Frisk havde egentlig altid tænkt, at ægteskab ikke betød så
meget for hende.
Alligevel tog hun
og manden, Søren Klovborg, en beslutning om at blive gift efter 12 års
parforhold. Men parret havde ikke forudset, at det pludselig skulle foregå
under stort hastværk.
”2020 var et år
med store omvæltninger, hvor jeg virkelig skulle holde tungen lige i munden.
Der var jo nedlukninger pga. corona, og det vendte alting på hovedet. Søren og
jeg havde planlagt, at vi skulle giftes, men min far var meget syg og havde
været det i nogle år, så vi tænkte, at vi blev nødt til at udskyde brylluppet,
for hvis han blev smittet med corona, ville han dø af det. Inden vi fik set os
om, var han imidlertid blevet terminalpatient, så ligegyldigt hvad der ville
ske, blev vi nødt til at holde brylluppet, ellers ville han ikke nå at komme
med,” fortæller Mette Frisk i et interview med Hendes Verden uge 19.
Drama og lykke
Da den store dag
nærmede sig, var det med blandede følelser for Mette Frisk – og også en frygt for, om det
overhovedet ville blive til noget i sidste ende.
”Følelsesmæssigt
gik vi fra den ene yderpol til den anden, og det var et kæmpe drama, fordi vi
ikke vidste, om vi fik lov til at holde festen. Det var lige omkring, hvor det
hele var ved at åbne igen, så det endte med, at vi holdt den allerførste fest
efter nedlukningen,” fortæller Mette Frisk og fortsætter:
”Hele familien
var med til bryllup, og alle var helt glade i låget. Vi gik hjem på bare tæer
klokken 4 om morgenen, og min far festede med til klokken 2. Det var så vigtigt
for mig, at den fest blev holdt, og at han fulgte mig op ad kirkegulvet. Min
far døde blot tre måneder efter brylluppet, og det betyder sindssygt meget for
mig, at han nåede at være med,” siger hun og tilføjer så:
”Livet består af
en samling af minder, og når man kigger tilbage, så kan rigdom måles i, hvor
tykt det album med minder er.”
Læs hele interviewet
med Mette Frisk i Hendes Verden uge 19. Her fortæller hun også om at støtte op
om bevægelsen af søstersolidaritet, om et arbejdsliv som ikke er 9-17 og om
rollen som bonusmor.