Kvinde i mønstret kjole står ved udendørsområde på Kvæler Brewpub.
Karen-Helene Hjorth

Karen-Helene Hjorth har nået ny milepæl efter kraniebrud: Næsten et mirakel

Tv-værten var så udfordret lige efter ulykken, at hun anser det som nærmest et mirakel, at hun nu er nået så langt.

logo herognu HER&NU HN

For snart halvandet år siden ændrede Karen-Helene Hjorths liv sig pludseligt, da hun en lun juniaften væltede på sin ladcykel og fik et kraniebrud, der resulterede i en hjerneskade i højre frontallap, der ikke kommer til at forsvinde igen.

Siden har TV 2-værtens liv været vendt på hovedet, og hun har skullet lære at leve med de varige mén, som hun har fået af ulykken. Dem kan du læse mere om her.

Artiklen fortsætter under videoen...

Efter et halvt års sygemelding vendte hun dog så småt tilbage til sit arbejde hos TV 2, hvor hun tog tingene i sit eget tempo, øvede sig på at lave udsendelser og forsøgte at genskabe selvtilliden.

– Det har været små skridt, for det må ikke gå for stærkt frem i forhold til min hjerneskade. Jeg skal hele tiden mærke efter, for jeg bliver hurtigere træt i dag, og så ryger mit fokus, fortalte Karen-Helene til Alt.dk for et par måneder siden.

Her stod hun overfor at skulle optage sin første "News & Co"-udsendelse efter ulykken – en krævende tjans med flere debatterende gæster at holde snor i.

– Jeg kan ikke intellektualisere eller teoretisere mig frem til noget. Jeg er nødt til at gøre det, og så kan jeg mærke det. Og jeg må sige til mig selv, at alt peger i retning af, at det nok skal gå. Så selvfølgelig skal det nok gå.

Og det gik. Faktisk er det gået så godt, at tv-værten nu har nået endnu en stor milepæl. I fredags optog hun nemlig sin første udsendelse af "Presselogen" siden kraniebruddet.

Det sætter hun ord på i en story på sin Instagram, hvor hun fejrer det med et glas vin med sin bedste veninde.

– Det kan synes mærkeligt, at jeg fejrer de her "første gange efter kraniebrud", men for mig er det milepæle. Jeg var så kognitivt udfordret efter ulykken, at jeg nærmest anser det for et nær-mirakel, at jeg kan, hvad jeg kan i dag. Og at jeg har det godt. For hjerneskaden er min. Jeg owner den og lever med den. Hver dag. For hvad er alternativet?, afslutter hun.