Kristin Ósk Søgaard Nielsen og Andreas Søgaard Nielsen

Kristin afslører: Én ting holder vi helt privat

Kristin er kendt for at være åben på sociale medier, men sammen med sin mand Andreas har hun sat en klar grænse.

logo herognu HER&NU HN

Til daglig lever 27-årige Kristin Ósk Søgaard Nielsen af at dele ud af sit liv på de sociale medier, hvor tusindvis af følgere får et indblik i både hverdag, tanker og oplevelser.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Men selvom meget bliver delt med omverdenen, er der én ting, som Kristin og hendes mand, Andreas, har besluttet aldrig skal ende på deres sociale medier.

Det fortæller parret, da de gæstede "Marcus og Realitypanelet".

Da snakken falder på grænserne for, hvad de deler med deres følgere, er Kristin ikke i tvivl.

– Jeg har lyst til at sige, når vi har sex. Det gør vi ikke, siger hun med et grin og tilføjer: 

– Så kunne vi ligeså godt starte en OnlyFans.

Kristin understreger, at det faktisk er det eneste område af deres liv, som de bevidst holder helt privat.

– Det er det eneste, jeg kan komme i tanke om, fordi ellers så filmer jeg alt. Udover når jeg er på toilettet, fortæller hun.

Selvom parret er åbne om store dele af deres hverdag, er de altså enige om, at intime øjeblikke hører privatlivet til også selvom kameraet ofte er en fast del af deres liv.

Her kan du lytte til hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet"